Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Magnus Olsen Majmon

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Jóhann Jóhannsson
Gæsteanmelder: Jóhann Jóhannsson
20. okt 2007 [Gæsteanmelder] Da Geiger interviewede islandske Jóhann Jóhannsson op til hans optræden på sommerens Copenhagen Jazz Festival, kunne han bl.a. fortælle, hvordan han elskede at have sin Ipod stående på shuffle og overraske ham med uventede musikalske sammenstød fra de mest forskelligartede genrer. Hans egen musik (både solo og i projekter som Evil Madness og Apparat Organ Quartet) afspejler da også en eklektisk holdning og en stor kærlighed til gerne obskure musikalske referencer. Dette resulterer i en ofte svært rubricerbar musik, der svæver et uudgrundeligt sted mellem klassisk musik, jazz, electronica, krautrock og spacede filmsoundtracks. Geiger kunne ikke nære sig for at kigge ham lidt i kortene og bede ham om at bidrage til vores gæsteanmelder-sektion med et udvalg af inspirationskilderne.

Goblin: Suspiria OST

Goblin - SuspiriaGoblin lavede noget af 70'ernes bedste filmmusik. Faktisk var Italien arnested for en masse fantastisk musik i dette årti og meget af det var filmrelateret. Ret beset var de et progband, men i modsætning til mange af deres samtidige, var de åbne overfor minimalismen og arbejdede altid med utrolig interessante lydlige teksturer. De tilpassede sig let de synthesizerbesatte 80'ere og producerede noget fremragende synthesizermusik – for eksempel Dario Argentos Tenebrae. Susperia, der også er skrevet til Argento, er på mange måder det ultimative lydspor til en gyserfilm og i forhold til kompromisløshed og lydlig innovation er der sjældent nogen, der har overgået den.

Harmonia: Musik von Harmonia

Musik von HarmoniaGrunden til, at jeg kan lide Harmonia er, at bandet kombinerede de kreative kræfter fra to af mine favoritbands, Cluster og Neu!. I 70'erne var Vesttyskland arnested for noget af det mest fantasirige og originale eksperimenterende rock/electronica, der nogensinde er skabt, og det er nok min yndlingsæra, hvad angår musik. Harmonias maskinelle musik er den sande sjæl for det industrialiserede Europa.

Fleetwood Mac: Tusk

Fleetwood Mac - TuskLigesom det industrialiserede område omkring Rhinen i Tyskland, producerede det sydlige Californien fra de tidlige til de sene 70'ere en musik med en distinkt lyd og en mytologisk dimension tæt forbundet med den geografiske lokalisering. Ligesom tyskerne mytologiserede motorvejene og industrialiseringen, så bidrog kunstnere som Fleetwood Mac, Gram Parsons, Jackson Browne, Joni Mitchell og Judy Still alle til at skabe den mytologiske vision af Californien som et fordærvet, solbeskinnet Utopia, lige så meget himmel som helvede. Fleetwood Macs Tusk har denne sære apokalyptiske kvalitet til overflod. Sødmefuld musik, der skjuler et mørkt hjerte, melankolsk og ildevarslende.

Residents: Eskimo

Residents - EskimoDa jeg hørte The Residents første gang, var det en absolut åbenbaring. Deres musiks muntre anarki, måden de indsigtsfuldt indoptog og stjal med arme og ben fra et bredt spektrum af populærmusikken og placerede den i bizarre og altid øjenåbnende kontekster, var for mig knusende potent. Eskimo er et perfekt konceptalbum, der kombinerer pseudo-antropologi og kitschet "etnisk" musik med den stærkeste kritik af kulturel imperialisme, populærmusikken har frembragt. The Residents bruger humor på samme måde som David Lynch. Man kan altid fornemme den stærke tilstedeværelse af "kraniet bag smilet".

Olivier Messiaen: Turingalila Symphony

Olivier Messiaen - Turingalila SymphonyEt svimlende højdepunkt blandt det 20. århundredes orkesterværker. Et endeløst fascinerende stykke musik. Jeg elsker måden, han bruger orkesteret på og organisk indblander elektroniske teksturer fra Ondes Martenot, den franske theremin (et radiobølgeinstrument opkaldt efter den russisk-franske opfinder Léon Thérémin). Den bliver virkelig en del af orkestret på en måde, der er sjælden i orkestral musik. Han skrev også stykker, der inkluderede brug af adskillige Ondes Martenot, og disse stykker er vidunderlige.

Moondog:

MoondogMoondog eksisterede i en underlig tidslomme, "Jazz Palestrina", hvor han skrev kontrapunktisk minimalisme på New Yorks gadehjørner. Han arbejdede ofte som gademusikant, altid ved samme hjørne på Manhattan, iklædt komplet vikingekostume med hornhjelm og det hele. Han var også blind. Han skrev til små klassiske ensembler, altid med en stærk rytmisk puls. Han er stærkt inspireret af den barokke kontrapunktsteknik, men han skabte også sin helt egen lyd, en slags jazzinflueret populærminimalisme. Mens Philip Glass, Steve Reich, Lamonte Young og kompagni spillede i kunstgallerier, så spillede Moondog på gaden og dokumenterede lydene, rytmerne og livet i storbyen.

Af Jóhann Jóhannsson, 20. okt 2007


Yderligere information

Læs et interview med Jóhann Jóhannsson her

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen