Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Danny Kreutzfeldt

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
:Of the Wand & the Moon:
Gæsteanmelder: :Of the Wand & the Moon:
25. feb 2004 [Gæsteanmelder] På mange måder indtager guitaristen og sangskriveren Kim Larsen - alias :Of the Wand & the Moon: - lidt af en særstilling indenfor dansk musik. Ikke nok med, at han gennem de seneste ti år har været en af de mest markante navne indenfor det danske metalmiljø: Han er også én af landets yderst få udøvere af den genre, man i mangel af bedre kan kalde neofolk. Uanset hvad han har lavet, har hans musik dog båret en egen tone, der på én gang er mørk, atmosfærisk, opløftende og melankolsk.

Larsens karriere startede først i 90'erne som en markant del af bandet Saturnus, der opnåede international opmærksomhed med sin sammensatte doom metal, som både kunne være sønderrivende muskuløs og uendeligt skrøbelig. Med den gruppe blev det til tre albums - Paradise Belongs to You, For the Loveless Lonely Nights og hovedværket Martyre - før orkestret bliv splittet op i 1999 som følge af interne stridigheder. Resterne fortsatte under eget navn - men det var Larsen, bassisten/sangeren Brian Hansen og trommeslageren Jesper Saltoft, der, under navnet The Loveless, løb med opmærksomheden, da de i 2002 videreførte den mere lyriske side af Saturnus-lyden i et mere ligefremt regi med albummet Star Rover. En plade, der, som Martyre, blev produceret af Flemming Rasmussen, som tidligere har arbejdet sammen med bl.a. Metallica, og udsendt i Mellemeuropa gennem det tyske selskab Prophecy Productions.

På dette tidspunkt havde Larsen dog for længst søsat soloprojektet f the Wand & the Moon: - et regulært neofolk-projekt, der kombinerede en fascination af nordisk hedenskab og mørke bibelske myter med en overjordisk folkemusik, der trak på inspirationer fra kredsen omkring det britiske selskab World Serpent. Naturligt nok førte denne referenceramme til et samarbejde med Hansen fra Bragagild og Unveiled-projektet, som netop havde udgivet plader på World Serpent - en kollaboration, der prægede trilogien Nighttime Nightrhymes (1999), :Emptiness:Emptiness:Emptiness: (2001) og Lucifer (2003) samt en række mindre udgivelser. Plader, der ofte vekslede mellem messende, horisontal sangskrivning og isnende, evokativ ambient, og som efterhånden gav Larsen en temmelig pæn position i det internationale neofolk-miljø. Senest har han indvarslet en ny fase af f the Wand & the Moon:-projektet med albummet Sonnenheim, der er sat til at udkomme senere på året.

Favoritter

Hej og tak til Geiger for at få lov til at skrive om nogle skiver, der har betydet noget for mig - og undskyld, hvis dette er lidt ukontinuerligt og rodet!!! Jeg har ikke indladt mig på at forklare hele historien omkring apocalyptic/neo/dark/folk noir(eller hvad I vil kalde genren) med alle dens musikere, deres gæsteoptrædender på hinandens plader og hvem det lige var, der spillede pauker på det dersens nummer fra 85. Ej heller har jeg beskrevet musikken, men mere hvilke plader, der har inspireret mig de sidste mange år. Så må det være op til læseren/lytteren at opdage, om det er noget for ham/hende.

Jeg ved, hvor jeg skal starte, men ikke hvor jeg skal ende, da listen af plader, som har bragt mig inspiration o.s.v., er lang som et ondt år. Men den udgivelse, der fik sparket mig i den ”folkede” retning var Current 93's Thunder Perfect Mind. Da jeg hørte denne plade i 93/94, vidste jeg, at det var denne musik, jeg havde ventet på og skulle spille. Apocalyptic/neo/dark/folk noir har fulgt mig lige siden. Af andre Current 93-udgivelser af kunne jeg nævne Of Ruine Or Some Blazing Starre, All the Pretty Little Horses, Imperium og - hvis man vil have en opsamling af det tidligere – Emblems.

Ikke lang tid efter, at jeg havde fået kendskab til Current 93, stødte jeg på Death In June, hvis frontfigur, Douglas P., også hjalp David Tibet (Current 93) og vice versa i deres respektive projekter. Ved første lyt var der ikke mange klokker, der ringede, men efter at have set dem live i Århus i '97, blev de en meget stor inspiration for mig. Af albums, jeg kan anbefale, er de vigtigste:

But, What Ends When the Symbols Shatter?

Blandt favorit-numrene kan jeg nævne “Death Is The Martyr Of Beauty”, “He´s Disabled”, “Little Black Angel”, “Ku Ku Ku”, “Hollows Of Devotion” & “But, What Ends When The Symbols Shatter?”

Rose Clouds of Holocaust

Af favoritter kan nævnes “Symbols Of The Sun”, “Luther´s Army”, “The Accidental Protégé” og titelnummeret.

Something is Coming (live)

Her finder man nok min favoritversion af nummeret ”Fall Apart”, som jeg nok må sige er det bedste Death In June-nummer, hvis jeg skulle vælge et. Originalversionen findes på albummet Wall Of Sacrifice.

Take Care and Control

Favorit numre: ALLE. På denne udgivelse tog gruppen en radikal drejning, idet det tidligere materiale havde en stor vægt på den akustiske guitar. Her er næsten alt keyboards og samples. Dog rummer pladen ét fantastisk nummer med akustisk guitar: ”Kameradschaft”.

Operation Hummingbird

Af de andre sideprojekter, Douglas P. har haft og delvist har leveret
musik og tekst til, kan jeg også anbefale Kapo, Scorpion Wind: Heaven Sent og Boyd Rice & Friends: Music Martinis & Misanthropy. Endvidere, som et tip til nørder og samlere, kan jeg pege på hans ”Many Enemies Brings Much Honour”, som kun findes på Der Blutharsch: Fire Danger Season.

For at blive lidt i stilen, kan jeg varmt anbefale den tyske gruppe Forseti, hvis bagmand, Andreas Ritter, jeg har haft den glæde at møde/spille med ved diverse koncerter i årenes løb, og som jeg også har haft den glæde at arbejde i studiet med i forbindelse med min næste plade, som forhåbentlig bliver færdig i løbet af i år. Begge hans udgivelser kan anbefales: 10”-pladen Jenzig, der nok ikke til at finde mere, da den var limiteret i 4-500 eksemplarer, og fuldlængde-cd'en Windzeit, hvor Douglas P./Death In June også lagde vokal på et nummer… Et dejligt nummer.

Dertil Fire & Ice: Birdking og Sol Invictus: Trees In Winter.

For lige til slut at nævne noget helt andet end folk noir… Kunne nævne meget mere:

Johnny Cash: The Man Comes Around, Solitary Man og American Recordings.

Fantastiske udgivelser med sange, der går lige i hjertet. Numrene “Thirteen”, “Hurt”, “I Hung My Head”, “First Time Ever I Saw Your Face”, “I See a Darkness”, “One” og “The Mercy Seat” er fantastiske!!

Sigur Rós:()

Sort Sol: Alt siden Flow My Firetear. Hmmm, det gamle er sgu´ også godt…

Love Shop: Anti.

Smashing Pumpkins: Adore.

Mew: Frengers og Half The World is Watching Me.

Faktisk lånte de min forstærker til Frengers-pladen, da vi(The Loveless) lige havde været i Sweet Silence Studios for at indspille Star Rover, men fik man tak for lån??? Næææh nej... Men spøg til side: Håber, at de bliver ved længe endnu. Dejligt, at der stadig er noget ungt dansk rock med potentiale…

This Empty Flow: Magenta Skycode.

Sørgeligt ukendt Finsk goth fra 1995

Joy Division: Nummeret “Love will tear us apart”.

Swans lavede også et lækkert cover af den sang…

Slut, færdig, farvel. Jeg er ude, inden det kammer over… Tak!

-Kim 12.02.04

Af Steffen B. Pedersen og Kim Larsen, 25. feb 2004


Yderligere information

Besøg :Of the Wand & the Moon: hjemmesiden

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen