Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

RELEVANS
Klik her for at sende et link til denne nyhed til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af nyheden. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for nyhederne.
 
KODA og Creative Commons inviterer til internetdebat
28. feb 2012: KODA og Creative Commons Danmark stiller i selskab med en række kunstnere skarpt på internettets invadering af musik- og sangskriverbranchen med debataftener i KBH og Aarhus.

Et af de tiltag, der har bestræbt sig på at bygge bro mellem den tidligere og den nye teknologiske måde at distribuere musik på, er non-profit organisationen Creative Commons, som har stillet sine gratis værktøjer til rådighed for kreative skabere verden over i forsøget på at se fildeling som en fordel.

Sammen med forvaltningsselskabet KODA samt musikerne Dad Rocks!, Per Vers, Tone, Town Portal og de progressive pladeselskaber Red Tape, Uhrlaut og Father Figure Records inviterer Creative Commons Danmark derfor til debataften om internettet og nye forretningsmodeller og stiller spørgsmålene: Hvad er det egentlig, man kan bruge Creative Commons til, og fungerer det? Kan det vitterligt gøre en forskel for sangskrivere og bands, og kan man tjene penge på det? Eller er det blot et tiltag, som kan bruges af amatør-skabere, der ikke skal leve af deres virke?

Alle interesserede kan deltage til to åbne debataftener i henholdsvis København og Aarhus, som foruden en præsentation af Creative Commons-værktøjerne og indlæg af KODA, vil indebære præsentationer fra en række danske musikere og pladeselskaber, som har prøvet kræfter med brugen af værktøjerne i praksis i deres forretningsmodeller.

Debataftenerne finder sted onsdag d. 7. marts på KODA, Landemærket 23-25, 1016 i København og torsdag d. 8. marts på Promus (indgang ved Råbar), Vester Allé 15 i Aarhus. Begge aftener starter kl. 19, og der er fri entré. 

Helle Nielsen, 28. feb 2012

» KODAs webside
» Creative Commons Danmark webside


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til nyheden. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

KOMMENTARER
NYHEDSBREV
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag bl.a. information om spændende arrangementer.


Tilmeld
Afmeld
© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen