Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

RELEVANS
Klik her for at sende et link til denne nyhed til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af nyheden. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for nyhederne.
 
Tone uddeler gratis ”USB-nøgle EP” til koncerter landet over
15. maj 2012: I maj måned vil den elektroniske musiker Tone alias Sofie Nielsen forære sin kommende EP Black Duck gratis væk til sine koncertpublikummer i et unikt og ukonventionelt format.

Tone har i samarbejde med sit pladeselskab, Uhrlaut, eksperimenteret med gratis-musik modeller siden 2008, hvor hendes første udgivelse Small Arm of Sea og siden også efterfølgeren Hanging By The Moon (2011) udkom under devisen: ”Kopiér venligst denne plade til alle dine venner”.

Hendes kommende EP Black Duck tager nu gratis fildeling til et nyt niveau og vil ikke blive udgivet i konventionel forstand. I stedet vil Tone lade det være 100% op til sine fans at dele musikken med verden, når hun forærer dem musikken på USB-nøgler under tre koncerter i maj måned.

Tone, der betragter internettets delekultur som et uundgåeligt led af musikfællesskabet, har specialfremstillet 100 eksklusive USB-nøgler med nye numre og ekstramateriale og deler dem gratis ud til tre udvalgte koncerter landet over. ”Herefter er det op til modtagerne på eget initiativ at distribuere musikken ud på internettet via sociale netværk og diverse fildelingstjenester," udtaler hun om udgivelsesmetoden. EP'en bliver en forsmag på Tone's tredje album, der udkommer til efteråret på vinyl og som gratis download under Creative Commons licens.

EP’en Black Duck gives gratis ud til følgende koncerter:

Onsdag d. 16. maj 2012 i Aalborg på Platform4, kl. 21.00

Torsdag d. 17. maj 2012 i København på Din Nye Ven, kl. 20.00

Lørdag d. 19. maj 2012 i Århus på Cafe Pustervig, kl. 20.40 (til Melodica Festivalen)

Helle Nielsen, 15. maj 2012

» Læs mere om Tone og hendes udgivelser på Uhrlauts webside
» Læs Geigers anmeldelse af Hanging By The Moon her


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til nyheden. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

KOMMENTARER
NYHEDSBREV
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag bl.a. information om spændende arrangementer.


Tilmeld
Afmeld
© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen