Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

RELEVANS
Klik her for at sende et link til denne nyhed til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af nyheden. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for nyhederne.
 
Oplev danseforestilling om narkotika tilsat livemusik af Kirstine Stubbe Teglbjærg, MC Jabber og Dodebum
9. apr 2012: Mute Comp. har igennem tre år og i samarbejde med en række musikere beskæftiget sig intenst og kreativt med de ’kriminelle økonomier’ sex, våben og narkotika og er nu nået til trilogiens slutning.

D. 14. til 28. april sætter dansekompagniet Mute Comp. således punktummet for deres trilogi og retter i den forbindelse blikket mod fristelsen, anvendelsen og afhængigheden af narkotika med det 70 minutter lange fysiske og musikalske teatertrip BLACKOUT! om menneskets skyggesider og trang til virkelighedsflugt - trangen til at drømme sig væk, fortrænge eller ligefrem fornægte virkeligheden.

BLACKOUT! opføres i DANSEhallerne af blandt andet de anerkendte dansere Kasper Ravnhøj, Jacob Stage, Louise Hyun Dahl og Thomas Bentin, der blev nomineret til en Reumert for Mute Comp.’s første del af trilogien i 2011.

Herudover har Mute Comp. engageret de tre musikere Kirstine Stubbe Teglbjærg, MC Jabber og Dodebum alias Henrik Sundh, alle tidligere forbundet med bandet Blue Foundation, som vil skabe og opføre musikken live til BLACKOUT!

Er man nysgerrig efter at vide hvorfor, Kirstine Stubbe Teglbjærg, MC Jabber og Henrik Sundh har givet sig i kast med en forestilling om narkotika og eskapisme, eller hvad deres individuelle musikalske visioner vedrørende tematikkerne er, afholdes et arrangement mandag d. 16. april, hvor publikum ekstraordinært får mulighed for at møde og gå i dialog med både musikerne samt koreograferne bag forestillingen.

Tid og sted:

Mandag d. 16. april, kl. 21.15 – 22.00: Artist talk med Kirstine Stubbe Teglbjærg, MC Jabber og Dodebum, Store Carl, DANSEhallerne.

Mandag – lørdag, d. 14.  – 28. april, kl. 19.30 (onsdag kl. 12 og 19.30): Forestillingen BLACKOUT!, DANSEhallerne, København V.

Billetter koster 145 kr. (ung: 75 kr.). 

Helle Nielsen, 9. apr 2012

» Læs mere om forestillingen her
» Køb billetter til forestillingen her


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til nyheden. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

KOMMENTARER
NYHEDSBREV
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag bl.a. information om spændende arrangementer.


Tilmeld
Afmeld
© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen