Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Signe Høirup Wille-Jørgensen

Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Denne sektion indeholder en oversigt over de gæsteanmeldere, som har anbefalet plader her på Geiger.dk. Brug bogstaverne nedenfor til at navigere i arkivet.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å Nye Alle(38)


Rasmus Riis
Gæsteanmelder: Rasmus Riis
23. jun 2006 [Gæsteanmelder] Rasmus Riis udgav på sit eget selskab Signals i slutningen af 2005 to albums, der viste en ung musiker med stor åbenhed, talent og vilje til at eksperimentere med mange forskellige udtryk – nemlig Slowbop med trioen Riis/Lysemose/Agha og Sumi med trioen Sumi. Riis/Lysemose/Agha, der allerede albumdebuterede i 2003 med Enter, og hvor Riis håndterer klaver og rhodes spiller en både melodisk, lyrisk og eksperimenterende jazz, mens Sumi med Riis på rhodes og loops byder på mere elektronisk funderet eksperimentalmusik, der trækker på både postrock, improv, ambient og elektronisk avantgarde. Riis arbejder også i et tredje projekt, som dog endnu ikke har udgivet noget, med improvisationer funderet i guitarens støjlyde. Geiger har indbudt den eklektiske musiker til at lufte sine inspirationer i vores gæsteanmelder-serie, og her anbefaler han musik af Sonic Youth, Björk, Jim O'Rourke, Karlheinz Stockhausen og den nyligt afdøde György Ligeti.   [Af Rasmus Riis]

Gæsteanmelder: Gaëtan Collet - DAT Politics
En strålende dag med Gaëtan Collet (DAT Politics)
19. maj 2007 [Gæsteanmelder] Gæsteanmelderen i dette nummer er Gaëtan Collet fra franske DAT Politics. Med indtil videre seks albums bag sig har trioen placeret sig som bannerførere for en elektronisk musik, der balancerer mellem det melodiøse og det eksperimenterende, det seriøse og det charmerende fjollede. Samtidig har franskmændene også, via deres pladeselskab Ski-pp, bl.a. udsendt albums med åndsbeslægtede Felix Kubin, Nathan Michel og danske Goodiepal. Senest har DAT Politics udgivet det anmelderroste Wow Twist-album og 7”-singlen “Roll” – sidstnævnte i øvrigt på det danske pladeselskab Ljud Records. [Af Gaëtan Collet]

Peter Laugesen & Singvogel
Peter Laugesen & Singvogel
Gæsteanmeldelsen blev første gang bragt i 2006 i Geiger#12
14. jun 2011 [Gæsteanmelder] I pinsen udgav Peter Laugesen og Singvogel albummet Den her planet glemmer vi aldrig på Geiger Records. Pladen er blevet godt modtaget blandt dagbladenes anmeldere, og bandet og digteren bereder sig på en minitour rundt i det ganske land. De gæster blandt andet årets FanøFreeFolkFestival, og i den anledning har Geiger fundet lidt godt frem fra arkivet. Læs hvad de anbefalede dengang her. [Af Peter Laugesen & Singvogel]

Amstrong
Gæsteanmeldere: Amstrong
21. nov 2005 [Gæsteanmelder] I anledning af den danske udgivelse af Amstrongs tredje album, Lack of You, har Geiger bedt den danske kvartet med det internationale format om at løfte sløret for nogle af deres inspirationer og anbefalinger. Læs her deres anmeldelser af bl.a. Nina Simone, Dälek, Sonic Youth og Emmylou Harris. [Af Amstrong, Rasmus Steffensen]

Gravy
Gæsteanmelder: Nikolaj Grummesgård fra Gravy
10. okt 2005 [Gæsteanmelder] Gravy – i det store og hele et dæknavn for sangskriveren, guitaristen og sangeren Nikolaj Grummesgård, selvom trommeslageren fra Powersolo, Jens Søndergaard, også har noget nær fast medlemskab – rejste sig oprindelig fra ruinerne af psychobilly-bandet Godless Wicked Creeps i 2002. Her indtrådte Grummesgård i 1998 efter at have været med til at danne The Defectors et par år før, og han nåede i 2001 at medvirke på hovedværket Smile. Med masser af plads i kalenderen begyndte han efterfølgende at arbejde på nyt solomateriale, som ikke blot afspejlede hans baggrund i garagerock-miljøet, mens også inkorporerede en kærlighed til slacker-rock, psykedelisk musik og amerikansk indie/alternative. [Af Nikolaj Grummesgård & Steffen B. Pedersen]

Diefenbach
Gæsteanmeldere: Diefenbach
8. sep 2005 [Gæsteanmelder] Siden det selvudgivne debutalbum udkom i 2001, er der sket meget for københavner-bandet Diefenbach. Debutalbummets instrumentale postrock er skiftet ud med en anderledes opdagelsesivrig tone, som bandet har formuleret sig med på de to seneste albums, Run Trip Fall og Set & Drift. Albums, der er udkommet på det prestigefyldte engelske selskab Wall of Sound’s We Love You-label – i øvrigt til begejstrede anmeldelser i ind- og udland. Det er således en af dansk musiks finere solstrålehistorier, Geiger har inviteret som gæsteanmeldere. Et par af bandets medlemmer kommer hér med anbefalinger af Afghan Whigs, Seals & Crofts, Dinosaur JR, King Tubby og Depeche Mode. [Af Diefenbach]

Marc Kellaway
Gæsteanmelder: Marc Kellaway
2. jul 2005 [Gæsteanmelder] Siden han debuterede under projektnavnet Mox i 1999 med cd-r-udgivelsen Examples har Marc Kellaway begået sig i et sandt væld af vidt forskellige musikalske sammenhænge. De mest kendte er nok postrock-bandet Vinyl Dog Joy, som debuterede i 2001 med det roste album Stories From the Halfway House, samt Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilburs nye album Queen of Hope, som Kellaway agerede arrangør og producer på. Men også det grænsesøgende og lyriske lo-fi-projekt The President’s Heart, som han deler med to medlemmer af sidstnævnte gruppe, har påkaldt sig opmærksomhed via flere cd-r-udgivelser, hvilket også kan siges om soloprojektet Exquisite Russian Brides, der overvejende arbejder med droner og improvisation på akustiske og elektriske instrumenter. [Af Marc Kellaway & Steffen B. Pedersen]

Knút Háberg Eysturstein
Gæsteanmelder: Knút Háberg Eysturstein
1. apr 2005 [Gæsteanmelder] Selvom Knút Háberg Eysturstein nok er et forholdsvist nyt bekendtskab for et kontinentaldansk publikum, har den unge sangskriver, som i øvrigt frem til 1997 var bosat i Århus, i de senere år været en af de væsentligste figurer på den alternative færøske rockscene. Med fundament i sammenslutningen Tónleikasamtakið Grót, som blev dannet på øen Eysturoy i 1998, og som bl.a. også har været en vigtig støttepille for navne som Clickhaze og Eivör Pálsdottir, har han fra 90’ernes slutning og fremefter været med i flere centrale lokale orkestre. Ikke mindst de kompromisløse Marigold samt Gestir, som vandt konkurrencen Prix Føroyar i 2003 og har spillet i Danmark ved flere lejligheder. Dertil har han medvirket i Clickhazes live-besætning. [Af Knút Háberg Eysturstein & Steffen B. Pedersen]

Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur
Gæsteanmeldere: Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur
10. mar 2005 [Gæsteanmelder] “Intimpop” kalder Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur den musik, de over nu to fuldlængde-udgivelser og en lang række koncerter har udviklet ved at kombinere en eksperimenterende lo-fi-attitude med Faurholts solide, skrøbelige og mere traditionelle sangskrivning, der som oftest tager form på en akustisk guitar. Allerede den selvfinansierede cd-r Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur, der udkom efter, at Faurholt i forvejen havde skabt sig et vist navn som solist på Bloated Sasquatch Beer Theatre Audio, vakte pæn opmærksomhed i 2003 med sit skæve, opfindsomme og ikke desto mindre intense take på singer-songwriter-arven. Siden da har gruppen dog skruet ambitionsniveauet endnu højere i vejret og netop udsendt albummet Queen of Hope på Quartermain Records. [Af Jacob Faurholt, Sweetie Pie Wilbur og Steffen B. Pedersen]

My Friend George
Gæsteanmeldere: My Friend George
11. feb 2005 [Gæsteanmelder] Lo-fi-trioen My Friend George, der er opkaldt efter en Lou Reed-sang, blev dannet i 1995 i Ålborg, men har i dag base i Århus. Efter et par kassetteudgivelser og to 7"-singler er bandet aktuelle med debutalbummet Born in the USA. Geiger bad de tre bandmedlemmer om at anbefale noget af den musik, de har lyttet mest til. Det viste sig at være Alex Chilton, Daniel Johnston, Pere Ubu, The Replacements, Big Star, The Residents, James Carr og Jacobites. [Af My Friend George]

Efterklang
Gæsteanmeldere: Efterklang
1. nov 2004 [Gæsteanmelder] Geiger bad Efterklang, der er aktuelle med det anmelderroste debutalbum Tripper, som er udkommet på engelske The Leaf Label, om at komme med en række anbefalinger af musik, de lytter til. Rasmus Stolberg, Thomas Kirirath Husmer og Casper Clausen tog opfordringen til sig - læs deres anbefalinger af plader med Colleen, The Rachels, Martin Hall og Max de Wardener hér: [Af Efterklang]

Magnus Olsen Majmon
Komponisten fra Elektronavn og Trio Trash anbefaler plader
11. okt 2004 [Gæsteanmelder] Magnus Olsen Majmon, der udover at være en habil instrumentalist med slagtøj og elektroniske instrumenter som arbejdsområde, også er en delvist autodidakt komponist, er født i 1977. Som hovedleverandør til grænseoverskridende Trio Trash, der også inkluderer Stephan Sieben og Ketil Duckert Jensen, har han indtil videre udsendt de to albums Disintegration (2002) og A Spectacle and Nothing Strange (2004), som med en sand dødsforagt har blandet alt fra improviserende jazz over avantgardistisk electronica til ditto kompositionsmusik sammen i uhørte, velsmagende pærevællinger. [Af Magnus Olsen Majmon og Steffen B. Pedersen]

Lars Krogh - Bad Afro
Gæsteanmelder Lars Krogh fra Bad Afro Records
27. sep 2004 [Gæsteanmelder] Manden bag pladeselskabet med den ultimativ mest funky hårstil nord for Ghana, Lars Krogh fra Bad Afro Records, har overtaget stafetten som gæsteanmelder på Geiger. Med kedeldragten lynet og olie i håret, har Lars med sit selskab efterhånden opnået legendarisk status herhjemme, som en af garagerockens ubestridte største fortalere. [Af Carsten V. Nielsen og Lars Krogh]

Lake Placid
Gæsteanmeldere: Lake Placid
8. sep 2004 [Gæsteanmelder] Efter en række selvudgivne single- og ep-udspil udsendte det københavnske indieorkesterkollektiv Lake Placid i foråret 2004 debutalbummet med den påbydende titel Make More Friends. En udgivelse, der viste et band med både charme, vid og bid og formåede at appellere både til undergrundsfeinschmeckere og radioernes playlister. Geiger bad bandets medlemmer - Jacob Lundgaard, Thor Andreas Rasmussen, Nicolaj Callisen Friis, Frederik Sølberg, Christoffer Griebel, Lasse Sort, Tania-Kristin Skaptadottír og Jannis Noya Makrigiannis - om at komme med en anbefaling hver. [Af Lake Placid]

Jesper Brodersen
Gæsteanmelder: Jesper Brodersen
27. jun 2004 [Gæsteanmelder] Selv om han er en travl mand, fik Geiger overtalt Jesper Brodersen, der både spiller med i Larsen and Furious Jane, laver sin egen musik i The Morningside og er en af drivkræfterne bag det sangskriverorienterede, århusianske pladeselskab Morningside Records, til at levere et bidrag til vores gæsteanmeldersektion. Morningside Records startede han for et par år siden og i dag tegner selskabet sig - med udgivelser af bl.a. Simon Gylden, Jomi Massage, Figurines, Strumm og Larsen and Furious Jane - som et af øjeblikkets mest kvalitetsorienterede uafhængige selskaber. Men hvad lytter musikeren og pladeselskabsmanden til, når der ikke er Morningside-bands på anlægget? [Af Jesper Brodersen]

<< 1  2  3  >>


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen