Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gravy

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Gæsteanmelder: Esther Maria & The Song Horse
Gæsteanmelder: Esther Maria & The Song Horse
20. maj 2010 [Gæsteanmelder] Esther Maria Brakl udsendte sidste år debut-ep'en My Black Heart under navnet Esther Maria & The Song Horse. Ep'ens fem sange gjorde sig ikke mindst bemærket gennem en sikker håndtering af den amerikanske roots- og country-arv med en klar hælden til det dystre og melankolske. Hvad der især skiller Esther Maria & The Song Horse ud fra så meget andet alternative country på markedet er, at hun virkelig synes at have traditionen inde under huden samtidig med at hun har en stor stemme, der formår at forløse de skæbnetunge sange. Siden har Esther Maria medvirket som vokalist på bl.a. Jacob Faurholts Why Write?-projekt og på Caspar Davids In the Flux-album. På fredag 21. maj kan hun opleves på årets SPOT Festival, og 11. juni står hun på scenen på START Festival. Geiger bad hende om at lufte sine inspirationer til vores gæsteanmelder-sektion.

Det er svært at vælge, sortere eller sætte navn på det, som har inspireret eller er inspirerende for én. Jeg har hele mit livs indtryk indkodet i min hjerne, i mine følelser, flettet ind under min hud. Tusinder af udstillinger, koncerter, plader, bøger, solnedgange, drømme, oplevelser som flyder rundt i mit inderste univers. Skal jeg sætte navn på fem, det er svært, det er meget svært. Så jeg vil prøve på at afgrænsek hvad det er som netop i dette øjeblik i mit liv inspirerer mit arbejde som musiker/sangskriver, selv om det er svært, for der er uendelige muligheder.

Poesi:

Digte har altid haft en magisk indvirkning på mig, lige siden jeg var helt lille, har jeg holdt af rim og ordsprog/lege. Som teenager var det ikke musikken, jeg drømte om, men det at blive forfatter (eller stuntkvinde; denne karriere er dog lagt på hylden), hvilket var ret nørdet og romantisk. Vers og den emotionelle tyngde, som kan udledes af dem, har haft stor betydning for min opfattelse af verdenen, og det var også derfor jeg i sin tid, startede på universitet og læste litteraturhistorie. Det kunne jo godt være, at jeg en dag fik udlevet min ungdommens drøm om at skrive en bog. Hvem ved?

Staying AlivePoesi og litteratur er jo ikke kun én ting, det har ligeså meget variation, som der er mennesker i verdenen.

Jeg har dog været så heldig, at jeg for en del år siden fandt digtsamlingen Staying Alive udgivet af Bloodaxe Books, en eklektisk samling af digte, fra fortidige og nutidige forfatter fra hele verdenen. Det er en vidunderlig samling, som er opdelt i kapitler, der afspejler digtenes følelsesmæssige essens. Som et eksempel er her et digt af Ezra Pounds fra kapitlet ”Dead or Alive”:

And the days are not full enough
And the days are not full enough
And the nights are not full enough
And life slips by like a field mouse
    Not shaking the grass.

Det er en bog, jeg altid kan slå op i, og finde et nyt digt, eller en ny møde at læse digtene på, alt efter humør og vilkår, og det er inspirerende.

Wilco:

Der er så meget musik, og jeg elsker SÅ meget musik, men lige nu er jeg meget optaget af Wilco. Jeg hørte bandet for første gang tilbage i 90’erne, da de i høj grad stadig var under udvikling og var ret ukendte i Danmark. Deres album Mermaid Avenue, som de indspillede med folk/protest-sangeren Billy Bragg – en samling Woodie Guthrie-sangtekster, som de satte musik til – har fulgt mig gennem alle årene.

Mermaid AvenueIsær nummeret ”California Stars”, er én af mine favoritter, og lige meget hvor lang tid der går, så kan jeg høre pladen igen og igen, og den vil altid være ligeså god, som da jeg hørte den første gang. Dét er Wilco’s kvalitet! Deres musikalske univers er simpelthen vidunderligt, de er urolige dygtige musikere med et enormt overskud. Deres seneste plader har været utrolig inspirerende, Jeff Tweedy skriver nogle fantastiske, smukke og poetiske sange, som bare holder! Albummet Sky Blue Sky hører jeg en del for tiden, hvor ”Impossible Germany” er en af de melodier, som jeg konstant har på hjernen.

Wilco I Love You!

Film:

Hvor skal jeg starte? Jeg er en trofast biografgænger, og glæder mig hvert år til de utallige filmfestivaler, som vi har her i landet.

Der er dog enkelte film, som har haft enorm indflydelse på mig, og som jeg kan seutallige gange.

À bout de souffle af Jean Luc Godard. Film Noir og eksperimentel fransk film fra 60’erne, det er noget der rykker i min verden. Der er enorm intensitet og leg i skuespillernes præsentationer. Kvinderne er utroligt smukke, mændene er seje og rå. Følelserne ligger konstant og dirrer, nærmest uforløst, mellem parterne og det sjoveste og særeste dramaer opstår. Det er alt det, der ikke bliver sagt, som er spændende.

The Eternal Sunshine of a Spotless Mind (titlen på et digt af Alexander Pope i øvrigt) af Charlie Kaufmann. Jeg kan se denne film tusinde gange, jeg griner, græder og glædes.

Night on Earth af Jim Jarmusch. Generelt kan denne instruktør ikke gøre noget forkert i min verden, jeg værdsætter alle hans film, det er et visuelt univers og persongalleri, jeg kan identificere mig med. Desuden er hans film bare så dejligt intelligente og humoristiske, selv i de allermest intense og sørgelige øjeblikke.

The Man Without a Past og Lights in the Dusk af Aki Kaurismäki.

The Man Without a PastJeg har altid været fascineret af den finske melankoli, Sibelius' kompositioner, samernes sagnfortællinger, 22 Pistepirkos sære pop/rock og finnernes besynderlige, næsten skindøde følelsesmæssig tilstand. Som om kulden og deres særegne sprog har låst dem fast inde i sig selv, vandrende, fyldt til bristepunktet, spændt ud, kolde og klare, de er ikke blødsødne. Og alligevel er deres følelser så sårbare og intense, når de endelig befries.

Aki Kaurismäkis film er smukke, poetiske, hårde, hjerteskærende, realistiske og sprængfyldt med humor. Han kæler for detaljerne både visuelt og i manuskriptet. Hvert eneste ord er nøje gennemtænkt og placeret i munden på skuespilleren. Det slår luften ud af én, i hvert fald på mig, fantastisk!

Og som nogen af jer nok har bemærket, så dvæler jeg ret meget i melankolien, i de mørke brune og grå nuancer.... Det er måske der jeg finder mig bedst tilrette, hvor også jeg kan gå i et med livets tonede interieur.

Velbekomme.

Af Esther Maria Brakl, 20. maj 2010


Yderligere information

http://www.myspace.com/esthermariamusic

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen