Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmeldere: Double Space

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Lars Krogh - Bad Afro
Gæsteanmelder Lars Krogh fra Bad Afro Records
27. sep 2004 [Gæsteanmelder] Manden bag pladeselskabet med den ultimativ mest funky hårstil nord for Ghana, Lars Krogh fra Bad Afro Records, har overtaget stafetten som gæsteanmelder på Geiger. Med kedeldragten lynet og olie i håret, har Lars med sit selskab efterhånden opnået legendarisk status herhjemme, som en af garagerockens ubestridte største fortalere.

Siden Bad Afro groede dagens første hårrødder tilbage i 1996, som en udløber af det hedengangne Moshable Magazine, er det gået hen og blevet til rundt regnet 70 udgivelser. I starten fungerede selskabet mest som en eksklusiv ”Single Club”, der med blæsebælg pustede liv i den spirende skandinaviske rockscene med 7” vinyl udgivelser fra bl.a. The Nomads, Mother Superior, Turbonegro og Backyard Babies. Siden da har Bad Afro under sloganet ”Pushing Scandianvian Rock To The Man” for alvor viet sit virke til at promovere skandinaviske og finske rockøser i den beskidte garagegyde. Navne, der blandt mange flere tæller The Hellacopters, The Flaming Sideburns, The Defectors og ikke mindst Baby Woodrose.

Ved siden af Bad Afro fungerer Lars også som redaktør på rock'n'roll webzinet www.lowcut.dk.

--

Nedenstående skal ikke opfattes som en Top 5, det er snarere et lettere vilkårligt nedslag i pladesamlingen og det kunne være så mange andre plader, der kom med. Det der med at lave lister er ret umuligt, når man kan lide soul og garage rock fra midt-60'erne, cool jazz fra 50'erne, Public Enemy, syrerock osv. Hvordan sammenligner man Billie Holiday og The Stooges? Hvordan måler man musik i det hele taget?

Det går også bare galt med de lister…forleden var jeg til et træf for kolleger, der skulle lave en liste over den bedste plade gennem tiderne og med forbløffelse måtte jeg erkende, at det åbenbart er Dark Side Of The Moon med Pink Floyd. Så det….

Blacktop
I've Got A Baaad Feelin' About This
LP (In The Red)

I've Got A Baaad Feelin' About ThisJeg har det med at stille en 30-40 LP'er ved siden af pladespilleren og de er som regel et tegn på, hvad jeg gider at lytte til for tiden. Derefter forsvinder de i favnen af pladesamlingen. Helt undtagelsesvist har Blacktop albummet stået der, siden det udkom i 1995 (??!!) og gæster bliver fortsat udsat for en lektion i, hvorledes garage rock skal lyde.

Blacktop blevet dannet af Mick Collins, der er en kultfigur indenfor garage rocken og har bands som Gories, The Dirtbombs og The King Sound Quartet på samvittigheden. Der er ikke mange sorte i garage rocken, men Collins er ene mand en solid modvægt til hoben af hvide middelklasse rødder, der i øvrigt befolker genren. Collins er en af de cooleste personligheder i den grumme ende af rock spektret og skønt hans udladninger sjældent bliver en økonomisk succes (med undtagelse af The Dirtbombs velsagtens), så er han med til at sætte standarden og har inspireret mange musikere.

Blacktop kom fra Detroit og I've Got A Baaad Feelin' About This har den perfekte blanding af soul og The Stooges for nu at sige det populært. Tilpas uproduceret med hylende feedback ud over det hele og et lydbillede så in-your-face og attitudemættet, at man fortsat bliver forbløffet her snart 10 år senere.

NB: Pladeselskabet In The Red er i øvrigt værd at holde øje med. Her udgav Jon Spencer Blues Explosion sine første vinyl singler og de udgiver også The Dirtbombs, der med Ultraglide In Black udsendte årets garage plade i 2001.

The Oblivians
Popular Favorites
LP (Crypt)

Popular FavoritesGarage rocken har altid haft det bedst med at eksistere i ubemærkethed. Sådan lidt gemt væk fra mediernes søgelys og kun interessant for folk med en bizar smag for beskidt rock, der ikke behøver at lefle for nogen. Det er som regel under disse omstændigheder, at de bedste garage plader skabes. Således var der i midt 90'erne, længe før garage rock var moderne, en håndfuld bands, der i vel god tid var ude med noget beskidt rock i samme dur, som overraskende nok fik et gennembrud for et par år siden.

Et sådant band var Oblivians fra Memphis. Bestående af Greg Oblivian, Eric Oblivian og Jack Oblivian (der alle sang, spillede guitar og trommer alt efter, hvem der havde skrevet sangen – bas gad ingen beskæftige sig med) spillede Oblivians en heftig og primitiv blanding af rock'n'roll, rhythm'n'blues og punk rock, der havde både sjæl og nerve. De udgav op til flere gode albums, men Popular Favorites er efter min mening hovedværket og indeholder mit favorit Oblivians nummer. Nu er jeg godt nok ikke musiker, men jeg tror godt jeg ved, hvad Guitarshop Asshole handler om….

Oblivians var pænt mange år forud for sin tid og mon ikke de var blevet rigtig store (i White Stripes ligaen), hvis de havde peaket for et par år siden. Nu må de nøjes med at være inspiration for kommende generationer af garage rockere og det er vel heller ikke så tosset endda.

NB: Crypt Records er et af de få selskaber i verden, hvor man stort set kan købe alle deres plader uden at blive skuffet. Her på Afroen arbejder vi fortsat på sagen.

Rapeman
Two Nuns And A Pack Mule
LP (Blast First)

Two Nuns And A Pack MuleJeg har virkelig prøvet at kunne lide Big Black. Altså, Steve Albinis band var virkelig cool og larmende, men æh… det har altid været for fucket up til, at jeg for alvor kunne lide det. Det skulle da lige være deres cover version af Kraftwerks "The Model" fra Songs About Fucking albummet. Rapemans eneste album udkom 1988 kort efter Big Black blev opløst, hvor Albini senere startede Shellac og blev et kendt producer navn. Men med Rapeman skulle der altså lige brændes nogle indestængte aggressioner af og skønt der vel egentlig ikke er tale om garage rock i gængs forstand, er det en fin plade at finde frem, når man er gal i skralden. Albinis guitar lyd er så skarp og flænsende særpræget, at hørelsen uden tvivl kan tage skade, hvis der bliver spillet for højt.

The Black Keys
The Big Come Up
LP (ALIVE)

he Big Come UpKan ikke helt huske, hvornår jeg første gang hørte om The Black Keys, men det lykkedes mig i hvert fald at få fat i dette debut album, da det udkom i 2002. Men det står også fortsat ved siden af pladespilleren, så det må være en af de gode skiver.

The Black Keys består af Dan Auerbach på guitar og vokal og Patrick Carney på et lille trommsæt. Med denne beskedne besætning får de det alligevel til at lyde som et fuldblods blues/garage orkester med en sund inspiration i Delta blues. Det er svært at sætte fingeren på, hvad det er, de gør så fremragende, men resultatet er så groovy og rockende, at det egentlig også er lige meget. Hvide idioter som Clapton og Gary Moore har gjort deres for at ødelægge The Blues, men her er en bleg duo fra midtvesten, der for alvor gør blues vitalt og sexet igen. White Stripes løb med de store overskrifter, men The Black Keys er et potent alternativ.

The Little Killers
S/T
(Crypt)

The Little KillersDet er lidt svært at finde ud af, hvilken generation af punk rocken, der er fremme I tiden. Men én ting er sikkert, punken bliver mere og mere udvandet. Først var der dem fra 1977, så var der noget i 80'erne og senere Green Day tingen…nu hedder de vist Good Charlotte og den slags og er en sølle undskyldning for at få strithår og tatoveringer. Nuvel, så er det da rart, at der findes bands som Little Killers fra New York, der forstår, hvad det handler om.

Punk er jo egentlig bare rock'n'roll spillet lidt grimmere og beskidt og det har The Little Killers luret. Debut albummet uden navn udkom i 2003 og det er fyldt med fræsende rock'n'roll spillet tilpas lo-fi og energisk.

Af Carsten V. Nielsen og Lars Krogh, 27. sep 2004


Yderligere information

Besøg Bad Afros egen hjemmesideher

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen