Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Magnus Olsen Majmon

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Nikolaj Nørlund
Gæsteanmelder: Nikolaj Nørlund
30. apr 2003 [Gæsteanmelder] Når man nævner navnet Nikolaj Nørlund, er det er lige før, at en præsentation synes overflødig! Musiker, sangskriver og senest pladeselskabsboss – han har en del titler at jonglere rundt med, men på forunderlig vis lykkedes det for Nørlund at holde samtlige bolde i luften med ofte strålende resultater til følge. Læs hans anbefalinger her.

Når man nævner navnet Nikolaj Nørlund, er det er lige før, at en præsentation synes overflødig! Musiker, sangskriver og senest pladeselskabsboss – han har en del titler at jonglere rundt med, men på forunderlig vis lykkedes det for Nørlund at holde samtlige bolde i luften med ofte strålende resultater til følge.

Først i 90'erne var det i ét af tidernes bedste danske bud på et internationalt indie-orkester - Trains & Boats & Planes – at han slog sine musikalske folder. Fra den tid rager såvel begge gruppens fuldlængde-albums - Engulfed og Minimal Star - samt minialbummet Hum stadig op i det danske rockhistoriske landskab. Senere sprang han ud som solist efter at have taget en omvej over det løse band-projekt Rhonda Harris, der – efter lang tids pause – blev genaktiveret i 2001 på pladen The Trouble With Rhonda Harris: En i øvrigt lige så vellykket og dragende affære som forgængeren Rhonda Harris fra 1995. Det første album under dette navn var udelukkende en engelsksproget affære, mens det seneste udspil – godt hjulpet på vej af bl.a. Lise Westzynthius – også delvist foregik på modersmålet.

Det er dog i eget navn, at Nikolaj Nørlund for alvor har skabt sig en væsentlig niche på den danske musikscene. Det gjorde han først med en række fortolkninger af Michael Strunge-digte på Navnløs (1996), senere med en mængde egne bud på dansk rocklyrik, der indtil videre er blevet spredt ud over Nye Optagelser (1997) og senest Hvad er det der sker? (2000) Sidstnævnte var musikalsk set en sammensmeltning af den lyriske, intense stemning fra Navnløs og det mere rockede udtryk fra Nye Optagelser.

Senest har Nørlund stået bag solstråle-historien Auditorium. Et pladeselskabet, der - udover naturligvis chefens egne plader - udgiver navne som Test, Lise Westzynthius og Superjeg. Senest har Auditorium lagt navn til det yderst vellykkede comeback for Niels Skousen på cd'en Dobbeltsyn. Alle selskabets artister drager på forskellig vis nytte af Nørlunds evner som musiker eller producer. Med andre ord har han altid en finger med i spillet på mærkets udgivelser, der har høstet anmelderroser en masse.

I et lille pusterum mellem dels en række nye projekter, dels en serie solokoncerter, der blandt andet fører ham forbi RECession festivalen i Århus først i maj, har denne ener på den danske rockscene indvilget i at afsløre nogle af de plader, der har inspireret ham gennem årene, for Geigers læsere. Det følgende skal dog mindre opfattes som en egentlig top 5 over de bedste plader i Nikolaj Nørlunds pladesamling end en række anbefalinger, som læseren med fordel kan gå på jagt efter...

How Do I
Super

Stadig et af de bedste danske albums fra 90'erne. Sådan er det. Anders Remmer er en rigtig god trommeslager - der fik du den, Anders.

The Carpenters
The Singles

Mest fordi Karen Carpenter er en af mine all time favorit-sangerinder - sammen med Nina Simone, hende fra Eurythmics, Grethe Ingmann, Aud Wilken, Kristin Hersh og et par stykker mere.
Men Karen går altså lige i maven - også når hun slår på tromme - og det er nogle ret heftige sange, selvom Richard hverken er Bacharach eller Spector (han er uskyldig… endnu).

The Go-Betweens
The Friends of Rachel Worth

Jeg var ret stor fan af The Go-Betweens i deres heyday. Bl.a. så jeg dem en gang i Jazzhus Montmartre, hvor Greene varmede op med Lars Villemoes på trommer!. Så er det jo rart at se dem gøre comeback med et helt vidunderligt album, der er fuldt ud på højde med det, de lavede dengang 80'erne (jeg har ikke hørt den nye plade). Robert Forster er en temmelig god sangskriver: ”Do you have any whiskey? / I don't like to drink / But I like to know it's along there with me”

The Langley Schools Music Project
Innocence and Despair

Dette album er tilpas langt ude til at kunne kvalificere sig til sådan en liste her. En ambitiøs musiklærer i en mindre canadisk by arrangerer i 1976 en række numre for et skoleorkester bestående af ca. 50 unger. På en spolebåndoptager indpiller de så bl.a. “God Only Knows”, “Venus and Mars”, “In My Room”, “Calling Occupants” og “To Know Him Is to Love Him”. Det sjove er, at det faktisk holder.

Townes van Zandt
Live at the Old Quarter

Der var engang en gut, som gav mig et kassettebånd med denne plade. Jeg havde det liggende i ret lang tid, inden jeg en dag skulle ud at køre i bil og havde brug for noget lyd. Det blev så min introduktion til denne eminente sangskriver. Siden har jeg investeret i flere af hans studiealbums - men det var først da jeg fandt denne her på dobbeltvinyl, jeg blev rigtig glad. Optagelsen stammer fra den sidste aften ud af fem, hvor han optrådte på en klub til 100 mennesker i Austin. Hot, hot, hot.

Af Peter Krogh og Nikolaj Nørlund, 30. apr 2003


Yderligere information

Besøg Nikolaj Nørlunds hjemmeside

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen