Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Tone

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Je m’appelle Mads
Gæsteanmelder: Je m’appelle Mads
25. maj 2004 [Gæsteanmelder] Bag det bizarre kunstnernavn Je m’appelle Mads finder man programmøren, sangeren, grafikeren m.m. Mads Geertsen, der i sin tid gjorde sig som frontfigur i bandet Impotators.

Med sit nye projekt har han imidlertid valgt at lægge rocklyden helt fra sig til fordel for en unik art allround entertainment, der i virkeligheden er en enhed af skrift, layout, video og musik. Hans eneste officielle solo-udgivelse til dato er albummet Musculature de Pomfrit fra tidligere på året – en række elektroniske skitser og sketches, der afslørede en dybt absurd og overlagt slibrig sans for humor. Omvendt er der til dato udkommet to numre af tidsskriftet Je m'appelle Mads Bladet – en heksekedel af overrumplende billedsammensætninger, sjofle påfund og sælsomme journalistiske udfald, der måske bedst kan sammenlignes med en uhørt krydsning mellem Mad, Weekend Sex og Kig Ind. Dog mest det første. Endelig har Je m'appelle Mads' live-optrædender, der ofte har inddraget samleveren Mette, budt på små ”tv-programmer” som f.eks. Sårmagasinet Skorpen.

Geiger bad Je m'appelle Mads om at lege gæsteanmeldelser for en stund – og som man kan konstatere ved selvsyn, gik det over stok og sten.

Obs

Kære læser af denne tekst. Jeg skal med stolthed og stinkende armhuler her meddele, at denne tekst er en særlig tekst. Den er nemlig blevet specialdesignet i et utraditionelt samarbejde mellem mig (Je m'appelle Mads), min mor (der er windsurfer og mystiker på Bahamas) og rumraketten Ib Habib. Det er lykkedes os at skabe en stråletekst, der - næsten uden bivirkninger - vil stråle skjulte tilstande og muligheder over på den der læser den. Og jeg vil straks advare: Hvis der læses for meget mellem linierne, eller fristende baglæns, garanterer vi ikke for følgerne og tager intet ansvar, hvis bikinilinien gror ud på kinden under dit øje eller din pik får bumser, flytter hjemmefra og begynder at ryge hash. Læses teksten derimod ansvarligt og lettere ubevidst - og efterskylles der med en tilpas mængde superstimulerende fjernsyn eller dansk rap – vil den muligvis hjælpe læseren (dig) til at finde ting, der ellers var blevet væk, føle en pludselig euforisk melankoli eller sparke til en stol med efterfølgende sansninger i tåen. Måske vil den også give dig lyst til at se en hund forvandle sig til en haj - eller måske til at tro lidt mere på alt det, man selv kan finde på uden at få lov. Er alt dette effekt- og transformeringspotentiale uønsket - vil man hellere holde ved sit helt individuelle unikke og frisure-semiotiske jeg - kan teksten sanses med fingrene på skærmen, men dog ikke med samme litterære udbytte.

Prisen for spalte plads i dette forum (Geiger) er at skriveren betaler følgende: Fem sæt velovervejede ordrækker om det, der kaldes for musik. Det er slet ikke dyrt. Det er næsten et røverkøb. Og da min far var sørøver og min mor mystiker - begge med fuldskæg og vorter på brysterne - skal jeg ikke lade denne chance for en god handel gå til spilde. Resten af denne tekst er således betalingen for ovenstående tekst, der har bestrålet dig om du ville det eller ej. Sådan er det med os røvere. Vi vil det bedste, men kommer ofte til at gøre det værste. Derfor bliver jeg også lige nødt til at skrive dette: Dicte bliver kneppet af Kim Larsen. De gør det i en helt almindelig missionærstilling, hvor lune Larsen ligger øverst og Dicte nederst mens hun synger "this is cool". Så kan man forestille sig det - og så blev alting meget bedre. Solen varmede lidt mere, og kagerne hos bageren voksede til hamburgerryg-størrelse.

Om glæden ved musik

Der er både fordele og ulemper ved musik. Jeg vil i denne lille tekst fokusere på fordelene og den umiddelbare glæde ved at lytte - og ikke mindst bevæge sig - til musik. Når et lille barn hører sin første plade, glædes og forundres det på samme tid. Det er mødet mellem den uspolerede barnesjæl og den sjæleløse spolerede rock. I dette møde opstår der vibrationer, der kan ses af døde mennesker. Derfor er rocken særdeles populær på den anden side. Disse synlige vibrationer danner sælsomme billeder, som de døde labber i sig som fjernsyn. For når man er død, får man syn som en hund. Man kan ikke se almindeligt fjernsyn. De døde strejfer derfor rundt i unge hjem med nyfødte babyer og venter på, at den nye med Nikolaj Nørlund skal blive sat på, så barnet giver sig til at vibrere. Så kan de døde endelig tage plads i sofaen, smække fødderne op på sofabordet og nyde den ultimative afslapning: At se billeder i bevægelse.

Når en kvinde på over 40 danser, sker der også ting, der ikke umiddelbart kan forklares. Kun beskrives. Kvinden udskiller under dansen et stof, der samler sig i usynlige skyer. Når skyerne er store nok, driver de mod Afrika. Det kan tage op 24 timer for en sky af denne art at nå fra Danmark til Afrika. Under den forøgede lufttemperatur og den forvirrende flimren bliver stoffet tungt. Det daler mod jorden og lægger sig som et usynligt tæppe. Når stammens mænd danser deres vemodige danse, hvirvles stoffet op, inhaleres og trækkes dybt ned i deres sorte lunger. Inden i de sorte mænds kroppe omdannes stoffet til gule prikker, der farer mod hjernen for at danne tanker, længsler og et uartikuleret ønske om at møde en, der måske hedder Ulla eller Britt, som måske bor i Danmark og måske er gift med Jørgen eller Henrik.

En sidste sjov ting, jeg lige vil runde i min hyldest til musikken og dens mystiske kraft, er at alt musik er skabt af den samme sang. Der findes ingen strofe, som ikke kommer fra denne sang. Ikke et refræn. Ikke et sølle riff. Sangen eksisterer kun i tiden, der går på tværs. Derfor denne sammenblanding af musisk lyd i vores verden. Sangen aktiverer tusinders nynnen. Millioner af transistorradioer. Milliarder af ringetoner og trilliarder af dollars, der rock'n'ruller lige ned i foret på dem, der har den bedste kontakt til urkraften – til tiden på tværs og den gode melodi. Pga. af al denne uforklarlige virak og følelses-ind-og-ud glædes vi dagligt. Vi kan simpelthen ikke undvære dette helt unikke produkt, der kan sælge os alt og ikke mindst sig selv. Tror jeg.

Jens Blendstrup & Frodegruppen 40
Piksvingeri og Negerlege
(cd, Diskoteket Øverste Kirurgiske, 2001)

Jens Piksvinger: ”Min blegfede pik er for kort til Negerlege”. Men det har den skæggede, pibetyggende Jens Blendstrup og hans backingband, Frodegruppen 40, ingen problemer med. Her er der noget at blive klog af. Alt hans snakken er fornøjelig helt om i nakken, og når ens kæreste så vil kæle efter bare to numre fra cd'en Piksvingeri og Negerlege ved man, at der er noget at bygge videre på. Jeg vil anbefale den til konfirmationer og guldbryllupper. Spil den endeligt ikke på et gymnasium - og da slet ikke på et HF, da der så er en toprisiko for, at der går barfodsmode i fuldskæg og tyggepibe. Drenge i den alder er meget følsomme overfor morfarkitch. Havde en sjov oplevelse forresten: Faldt og slog mit knæ. Så en pige standse. Sprang op og sagde hej. Og spurgte, om hun ville danse. Hun sagde prompte nej. Og gloede på mit knæ. Spurgte hende hvorfor. ”Du landede i en bæ”.

Alle håndens tommelfingre til Blendstrup.

Thomas Helmig
El Camino
(cd, BMG, 2004)

Det Glade Budskab (2): Vasker mit hår med Helmigs den nye. Gnider ind, skyller af og blir flot. Når jeg går ud af badet, dufter jeg altid så godt.

Det er knus for de milde øjne. Vil du være med i mit fritidsband?

Mads og Thomas

Karsten Pflum
Tracks
(cd, Worm Interface, 2003)

Og det sagde bum: Stod foran en højtaler på min egen højde. Ud af den kom der lyd og atter lyd. Var stiv af øl og Campari. Lyden flåede i mine sultne ører og tvang min krop til lystige spasmer. Fik så hatten passede og hele kroppen spassede. Og det var jo Carsten med K. Og Flum med Ph. Jeg har hørt med mit tinnitussede øre, at der er nyt på vej fra et sted langt derude. Mere tromme. Mere tromme. Psykonoia-hygge med Karsten Pflumme. Side 2 afsluttes med et remix, som pigerne kan lide - og drengene går ud for at skide.

Alt i alt en del ud af mange stjerner.

T.S. Høeg
Kommende album

Kan T.S. Høeg flyve? Har filmet ham med papillotter tottet i hans hår, siddende med Billedbladet støttet på sine lår. Mens fønvinden brusede og varmede hans isse - og krøllede hans totter som en vildvokset fisse. Da så jeg i min linse en sælsom fugl, der tittede bag brillen som eneste skjul. En master i zen og det, der er værre. Der kommer snart en ny plade med ham og hans orkester. Tjek den ud i pladebutikkerne.

Håndtegn, flikflaxs og respækt for lang og (u)tro tjeneste. 10 kastanjestjerner!

T.S. Høeg

Je m'appelle Mads
Musculature de Pomfrit
(cd, Brian Mikkelsen Records/Jenka)

Siger begrebet selvhad jer læsere noget? Nej, for I har garanteret alle monster selvtillid, lækkert hår og gruppesex med jeres mange venner. Men sådan er det ikke for mig. Jeg går til terapi og kæmper med indre dæmoner. Jeg har lige købt et laser sværd og et par Harry Potter briller til at støtte op omkring mit psykiske panserværns - arsenalsexdepot - reservestyrke - artillerivejs - Funtex - katastrofe - alarmberedskabsskur, som jeg selv har bygget med min bare næver. Jeg benytter enhver lejlighed til at vende vrangen ud på mig selv. At kaste min dårligdom i grams. Har lavet en plade, der hedder Musculature de Pomfrit, og som fik tre flotte logotegn i Gaffa!

Kommenterende og uddybende kommentarer

Det første, jeg skrev om stråleteksten, er selvfølgelig løgn - og det med at skrive, at Dicte bliver kneppet af Kim Larsen, skrev jeg kun for at kunne skrive det igen her. Min mor er hjemmegående husmor på Bahamas, men min lillebror kan surfe - og der findes intet mystisk udover kærligheden (evt. til ting).

Jens Blendstrup har barberet skægget af. Det ved jeg, fordi jeg har lige har set ham. Han røg cigar - ikke pibe - og havde i dagens anledning smøget sine bukser op for at vise sine smukke ankler. En sand historie er, at Thomas Helmig og jeg er blevet forenet af Gaffa. Som to brødre - den ene fra Nuuk, den anden Tessaloniki. Vi sejler med Kontiki.

Prins NikolajNikolaj Nørlund laver glimrende musik til de unge på 40. Han har en fed humor i sangen hvor han synger "små vanskabte børn som ingen kan elske og ingen slå ihjel", skønt han har stjålet teksten fra en, der oven i købet er død.

Jeg har ikke tinnitus, men havde en hyletone i ørerne i 24 timer efter at have hørt en koncert med Karsten Pflum i Ungdomshuset, der dog var garneret med et sæt med den glimrende Puzzleweasel. Og hans navn staves selvfølgelig med Pf.

Om T.S. Høeg kan jeg fortælle, at han snart skal være en spændende gæst i det altid sjove og tidsløse Sårmagasinet Skorpen, som vil kunne findes på cd-rom et eller andet sted ude i undergrunden.

Je m'appelle Mads hader ikke sig selv. Hans terapi går godt, så han er langt ud over dét. Nu ser han lyst på fremtiden. Dog håber han på snart at kunne komme i fjernsynet eller på forsiden af Gaffa. Noget, jeg vil råde ham fra, da han kunne miste sin status som undergrundens ukendte Prins Joakim.

Af Steffen B. Pedersen og Je m’appelle Mads, 25. maj 2004


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen