Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gravy

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Efterklang
Gæsteanmeldere: Efterklang
1. nov 2004 [Gæsteanmelder] Geiger bad Efterklang, der er aktuelle med det anmelderroste debutalbum Tripper, som er udkommet på engelske The Leaf Label, om at komme med en række anbefalinger af musik, de lytter til. Rasmus Stolberg, Thomas Kirirath Husmer og Casper Clausen tog opfordringen til sig - læs deres anbefalinger af plader med Colleen, The Rachels, Martin Hall og Max de Wardener hér:

The Rachels
Music for Egon Schiele
(Quarterstick Records, 1996)

Første gang jeg så Egon Schieles billeder var i sommers i Wien. Udstillingen handlede godt nok om Gustav Klimt, men hans gamle ven Egon havde også fået plads. Et helt rum var der med fire af Schieles billeder, og da jeg trådte ind i det, stoppede jeg op og blev stående længe. Som de andre malerier var de smukke, men skønheden lå her gemt i noget grimt og psykotisk. Det var en dragende oplevelse og noget, jeg fortalte meget om til de andre i Efterklang, da jeg kom hjem fra Wien. Så meget, at de købte denne cd til mig i fødselsdagsgave.

De 12 sange på Music for Egon Schiele er alle fremført af klaver, cello og viola. Det er dramatiske sange. Smukke og intense, tyste og mystiske. For mig er de perfekte kompositioner til Egon Schieles malerier og tegninger. Der er skønhed, men den er ikke ligefrem og letforståelig. Den er viklet ind i følelser af frustration, forvirring og dramatik. Musikken er faktisk oprindeligt skrevet til et teaterstykke om Egon Schiele, og det virker som om mange af kompositionerne tydeligvis skal illustrere en forelskelse, krise, afsked eller anden begivenhed i stykket. Jeg har ikke set teaterstykket, så jeg lytter til sangene, som var de skrevet til Schieles billeder, og det virker helt fantastisk. En virkelig god plade.

Anmeldt af Rasmus Stolberg

Colleen
Everyone Alive Wants Answers
(The Leaf Label, 2003)

Franske Cecile Schott har med sit debutalbum Everyone Alive Wants Answers skabt et utroligt charmerende og stemningsmættet værk. Karakteristisk for musikken er små simple, næsten naive, strenge- og klokkespilsostinater, akkompagneret af underlæggende lo-fi-knitrende støj og sus. Enkelte steder dukker andre samplede real-lyde op, bl.a. hjerteslag og barnestemmer. Resultatet er et både organisk og sfærisk udtryk, der ikke umiddelbart giver det væk, at der faktisk er tale om laptop-musik.

Musikken kendetegner sig også ved sin mangel på melodi og formmæssig progression. Den er på alle måder stillestående, næsten hypnotiserende. Og netop ved at være 'ude af fokus' lader den tankerne flyve frit.

Hvis jeg skal sammenligne musikken med noget, så bliver det med en bunke smalfilmsruller fra en tidlige barndom. Fragmentariske minder, og en speciel følelse af blandet sørgmodighed og lykke.

Colleen's Everyone Alive Wants Answers har haft sin faste plads i min walkman den sidste måneds tid, og den er kun blevet bedre med tiden.

Anmeldt af Thomas Kirirath Husmer

Martin Hall
Camille
(MNW, 2002)

Martin Halls musik til teaterforestillingen Kameliadamen opført på Gladsaxe Teater i 2002 inspireret af Alexandre Dumas La Dame aux camellias.

Et fantastisk vedkommende og meget teatralsk (selvfølgelig) soundtrack, som med udgangspunkt i et sandsynligvis ældre, ramponeret klaver og Andrea Pellegrinis smukke sopran sang skaber et ret unikt lydbillede, der formår at lyde gammelt og rustikt, og nyt og klart på samme tid. Store dele af optagelserne har et kammermusisk præg over sig, som musikken komplimenterer helt perfekt. Camille formår på store dele af dens længde at holde sig tidløs, men pga. af Martin Halls fascinerende skizofrene alsidighed, indeholder pladen også mere tidsbestemte numre med fragmenter fra Martin Halls mere poppede univers.

Jeg blev grebet fra starten og er stadig meget betaget af denne udgivelse. Så absolut mit ynglings Martin Hall-album, selvom meget af hans andet arbejde også er yderst interessant.

Anmeldt af Casper Clausen

Max de Wardener
Where I am today
(Accidential Records, 2004)

Jeg fandt denne fantastiske cd i Berlin. Coveret er lavet som et klassisk bogbinds arbejde, og så er den udgivet på Matthew Herberts Accidential Records. Det var grund nok for mig til at ville lytte til den. Det viste sig, at det var yndlingscd´en i butikken, så jeg fik en god del respekt og blev straks tilbudt en kinesisk lykkekage for mit fine valg. Det gjorde så også, at jeg faktisk følte mig nødsaget til at investere, men det har jeg nu ikke fortrudt en eneste gang.

Albummet har to gennemgående instrumenter. Nogle særlig varme klokker kaldet Cloud-chamber Bowls og et kirkeorgel. Udover disse to får man også fornøjelsen af kontrabas, legetøj, blæs og minimalistiske og evigt udviklende beats lavet af cuts af støj og clicks. Det hele er lavet i en smuk, udforskende og legesyg stil, der går lige i maven på en. Der en enorm dynamik i pladen. Man kan høre den på lav volumen og nyde den som behagelig underlægningsmusik, men man kan også skrue op og lade sig rive med af de eksplosive kompositioner.

Anmeldt af Rasmus Stolberg

Af Efterklang, 1. nov 2004


Yderligere information

Efterklangs hjemmeside

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen