Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Diefenbach

Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
I denne sektion kan du læse de artikler, der er blevet bragt i bladet og her på siden

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å Nye Alle(351)


Roskilde 2001
Billedreportage, del 4
Mindelund, Apparat Organ Quartet, Druk, PJ Harvey, Patti Smith, Peaches og Vagter
10. jul 2001 [Artikel] I denne billedreportage findes en række billeder fra Roskilde Festivalen 2001 af Louise Pedersen og Tina Madsen. [Af ]

Roskilde 2001
Roskilde dagbog 2001, del 1

Roskilde 2001
Roskilde dagbog 2001, del 2

Constellation Records
IF YOU'VE HEARD SOMETHING ON A MAJOR-LABEL THAT YOU DIG, THIS IS PURELY ACCIDENTAL
1. apr 2001 [Artikel] Det canadiske independent-selskab Constellation Records har, i de senere år, opnået en næsten mytologisk status gennem grupper som Godspeed You Black Emperor, Do Make Say Think og Frankie Sparo. Geiger tegner her et portræt af en bemærkelsesværdig udgivelseskanal, som blomstrer i spændingen mellem fremmedgørelse, autonomi og gedigent kunsthåndværk. [Af Martin Tristan Andersen]

Essay
Det tager kun nogle få sekunder... GØR DET
- Et essay om at bruge sampleren som våben
1. apr 2001 [Artikel] De seneste år har bragt en række bands og solister på bane, som ikke blot har stillet spørgsmålstegn véd, hvad der er alternativ rock og hvad der er elektronisk musik, men også hvad der er pop og undergrund. Oven i købet med skarpe politiske holdninger, som går stik imod den rene æstetiske nydelse, der ellers dominerer aktuelle progressive genrer som postrock og electronica. Geiger har fulgt deres spor over syv år, to kontinenter og et tilsvarende antal køn og verdensopfattelser. [Af Steffen Baunbæk Pedersen]

Damien Jurado
Salmer fra fortvivlelsens rand
1. apr 2001 [Artikel] Trods fine anmeldelser og sammenligninger med både Leonard Cohen og Nick Drake, er den amerikanske sangskriver Damien Jurado stadig et næsten ubeskrevet blad. Hans sarte univers kalder da heller ikke på kommerciel succes og tiljublende fanskarer. Sangene formidles i et næsten hviskende toneleje - blufærdige som de må være, når de omhandler erfaringer, som mennesker kun kan gøre sig, når de er helt nøgne, udsatte og alene. Sådanne stemmer overhørers let i det store, kaotiske kor af ofte langt mere påtrængende, hvis ikke direkte aggressive musikalske udtryk, vi bombarderes af. Men lytter man efter fra et ensomt sted i sig selv, kan de pludselig åbenbares for én, og så synes de på en måde at have været der hele tiden. [Af Rasmus Steffensen]

Krautrock
Geigers Krautrock-guide, del 2
Syre, surrealisme og stål
1. apr 2001 [Artikel] I sidste nummer af Geiger fortalte vi historien om en af de mest vedvarende inspirationer bag nutidens eksperimenterende musik: Den såkaldte krautrock, som, fra sidst i 60"erne og i princippet helt op til nutiden, forsøgte at definere en specifik tysk rocklyd og identitet gennem fem kraftige ingredienser: En tysk, historisk bevidsthed, en dyrkelse af anarki og improvisation, en genrenedbrydende holdning, en forkærlighed for synthesizeren som arbejdsredskab og et godt skud absurd humor. I denne artikel, som former sig som del to af en krautrock-guide i tre afsnit, præsenterer vi fem grupper, der senere er gået over i rockhistorien af vidt forskellige grunde: Kraftwerk, Can, Tangerine Dream, Faust og The Cosmic Jokers. [Af Steffen B. Pedersen]

Luksus
Den lyse vej
1. apr 2001 [Artikel] Interview med Luksus om deres forsvinden, genopståen og den musik, det hele handler om [Af Rasmus Steffensen]

Stephen Malkmus
Den trojanske hest fra Portland

Speaker Bite Me
1-2-3-4: VI ER INSPIRERET AF SONIC YOUTH!!!
- Halvanden times blindebuk med Speaker Bite Me
1. apr 2001 [Artikel] Der er meget få bands på den danske rockscene, der så konsekvent har holdt fast ved deres tilhørsforhold til den musikalske understrøm som Speaker Bite Me. Hvor de fleste af de bands, der ellers blev associeret med den såkaldte ”grønne bølge” i 1993-94, for længst enten er opløst eller blevet opslugt af den rockelite, de startede ud som et alternativ til, har kvartetten - fra den spæde start som Murmur til nu, hvor de fremstår som grå eminencer i den stadigt mere omfangsrige københavnske eksplosion af undergrundsrock - aldrig givet køb på deres fremmeste princip: Skamløst at støbe lyd om til kunst. [Af Robert Christensen og Steffen Baunbæk Pedersen]

Cabaret Voltaire
News from Nowhere
En introduktion til Cabaret Voltaire
1. dec 2000 [Artikel] Ligesom musikhistorien i sidste halvdel af det 20. Århundrede er rig på kanoniserede stilskabere som The Beatles, Elvis Presley, Sex Pistols og Kraftwerk, rummer den, ved nærmere eftersyn, en tilsvarende mængde navne, som aldrig har fået den respekt, de retteligt fortjener. Et af dem er Cabaret Voltaire, som, i årene mellem 1973 og 1998, ikke blot markerede sig som pionerer inden for den spæde samplerteknik, men også som en ganske væsentlig forudsætning for den elektroniske musik som man kender den i dag. Geiger har fulgt den engelske gruppes enestående opdagelsesrejse fra collagemusik og punk over industrial, discofunk og electronic body music til house og progressiv electronica. [Af Steffen B. Pedersen]

Calexico
Interview med Joey Burns
1. dec 2000 [Artikel] Det er sidst i august. Den danske sommer er næsten slut, og nogen vil nok påstå at den aldrig rigtigt er kommet i gang. Men på spillestedet Vox Hall i Århus strømmer varme toner ud i den kolde vind. En spraglet flok musikere er i færd med et omfattende soundcheck: Det amerikanske orkester Calexico er kommet til byen, og med sig har de den mexikanske spillemandstrup The Mariachis. Geiger mødte i den forbindelse Joey Burns fra Calexico. [Af Rasmus Steffensen og Robert Christensen]

How Do I
How Do I - How did they?
1. dec 2000 [Artikel] Mens de fleste kender Anders Remmer fra hans regulært elektroniske udgivelser under navne som Dub Tractor, Sølvpil og Jet, er det et efterhånden godt glemt faktum, at han startede sin karriere som trommeslager i en helt anden - men ikke mindre fremragende - type projekt: Støj / elektropop bandet How Do I. Geiger bringer her historien om en af dansk rocks mest forbløffende forvandlingskugler. How Do I var på en gang i takt med og forud for deres tid. De kommenterede tidens tone og rakte samtidig frem i tiden med deres lyd. De efterlod sig fire udgivelser, der bragte dem fra et støjende og guitar-baseret lydunivers frem mod et dansevenligt og elektronisk udtryk, som kulminerede i en tur ud, hvor melodien hører op og ambient-technoens uendelige, dulmende rum begynder. [Af Per Rubusch]

Krautrock
Geigers Krautrock-guide, del 1
DEUTSCHLAND HAS GOTTA DIE!!!
1. dec 2000 [Artikel] Kigger man ned i musikhistoriens påvirkningsmæssige netværk, finder man ud af, at der næppe ville være ret meget nutidig musik i den mere eksperimenterende ende af spektret, der ville have lydt som den gør, hvis ikke det var for ét eller flere bands, som havde rødder i det, man kalder ”krautrock”. Navne som Jim O’Rourke, Tortoise og selv Blur erklærer sig som efterkommere af genren, og andre er muligvis stødt på ordet i forbindelse med Kraftwerk, uden hvem den elektroniske scene i dag ville have set meget anderledes ud. [Af Steffen B. Pedersen]

Will Oldham
Landsbytosse og Åndemaner
- Et essay om sangskriveren og særlingen Will Oldham
1. dec 2000 [Artikel] Amerika er let at fare vild i. Både rent geografisk med dets mange ødemarker, men også psykisk. Det er således et sted, hvor excentriciteterne og ekstremerne trives på godt og ondt, hvilket mærkes i den amerikanske musik. En af de mere interessante musikalske bekendtskaber i nyere tid er sangskriveren Will Oldham - en forhutlet særling, hvis sangunivers kan ligne den rene naivisme, men samtidig spalter sig i labyrinter af betydninger og paradokser. I dette essay vil Rasmus Steffensen forsøge at give et portræt af manden og musikken. [Af Rasmus Steffensen]

<< 1  2  3  ...  22  23  24  >>


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen