Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Danny Kreutzfeldt

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Brian Batz
Uhyggen i hyggen
- et interview med Brian Batz fra Sleep Party People
30. apr 2012 [Artikel] Med albummet We Were Drifting On A Sad Song har Sleep Party People cementeret sig som en af landets fremmeste leverandører af drømmende støjpop. Ligesom den selvbetitlede forgænger har album høstet stor ros for det på samme tid smukke og foruroligende univers, som Brian Batz, manden/bunny’en bag, folder ud. Geiger mødte Batz til en samtale om hans hjertebarn og uhyggen i hyggen.

Sleep Party People startede ud som et såkaldt soveværelsesprojekt. Brian Batz ville prøve at slå sine egne folder i stedet for at være en del af et banddemokrati, så han investerede i det nødvendige musikudstyr til sin computer og gik i gang med at lave musik fra privaten. Musik, der blev elektronisk og organisk. Stille og støjende. Poppet og rocket. Uforståelig og stemningsfuld. Enkel og kompleks. Tryg og ubehagelig. Dragende.  



Det virker som om, alt omkring projektet er startet lige så simpelt som selve musikproduktionen. Tag for eksempel navnet: Sleep Party People, der opstod ud fra leg med køleskabsmagnetord. Alligevel skal man ikke tage fejl af projektet. Enderne er bundet sammen i en tanke og et univers, som i højere grad er styret af en grundstemning end af et forudbestemt koncept.

- ”Jeg sad og sammensatte nogle ord på køleskabet og faldt over denne ordsammensætning, og idet jeg så de tre ord, vidste jeg med det samme, at det skulle være genrebeskrivelsen på projektet. Ordene er en musikalsk beskrivelse af Sleep Party People-universet, for selvom min musik for det meste er ret så mellow og døsig, så har den også et snært af friskhed og nærmest dansable momenter, og det beskriver den genre, jeg spiller, ret så godt,” fortæller Brian Batz.

Og det er netop modsætninger som den mellem det døsige og det dansable, der har fascineret mange. Den modsætning, som oftest hæftes på musikken, er imidlertid det smukke men samtidigt uhyggelige. En modsætning som er helt intentionel. Ikke for hver enkelt sang nødvendigvis, men for musikken som helhed.

- ”Jeg kan virkelig godt lide, at det smukke, drømmende, bløde, rare og nærmest naive univers også har undertoner af uhygge, mørke, det dystre, ubekvemme og noget ganske uroligt. Det er et univers, hvor man ikke helt ved, hvad der lurer rundt om hjørnet. Og det gælder også for det billede- og videomæssige. Det er vigtigt for mig, at det supplerer musikken og dens mystik. For eksempel er videoen til ”A Dark God Heart” af Marie Limkilde et virkelig godt eksempel på, hvordan man får en fornemmelse af, at der virkelig er noget galt, og at de trygge rammer måske alligevel ikke er så trygge endda.”

Videoen til nummeret ”A Dark God Heart” kan Brian Batz og Marie Limkilde godt være stolte af, for den har fået ingen ringere end den britiske avis The Guardian til at falde på halen. Som de skriver om videoen: ”Stick with it, the ending is amazing”.    


 

Bornholm, Bornholm, Bornholm

Inspirationen til musikken tæller alt fra det, der minder lidt om Sleep Party People, som Cocteau Twins, Boards of Canada, Sigur Rós, Mercury Rev, Sparklehorse og Stina Nordenstam til støj som Sonic Youth og Magik Markers, pop som Beach Boys og klassisk som Arvo Pärt og Erik Satie. Alle de forskellige kunstnere, som Brian Batz lytter til, har fået en plads i skabelsen af hans egen musik. Særligt inspirerende har Scott Walkers leg mellem det smukke og det dystre på især de senere plader været for projektet.

I forhold til billedsiden er det ikke gået Brian Batz’ næse forbi, at mange i forbindelse med hans musik og videoer får associationer til filminstruktøren David Lynch, og især tv-serien Twin Peaks. Stemningen fra science fiction-filmen Donnie Darko anes også. Og begge har været en væsentlig inspiration, når det kommer til de visuelle aspekter af Sleep Party People, fortæller Batz.

Ikke desto mindre har inspirationen over dem alle været opvæksten på Bornholm.

- ”Visuelt set ligger inspirationen nok helt tilbage til min barndom. Jeg er vokset op på Bornholm. Min familie boede i et stort hus ud til en forholdsvis stor skov. Og lige så smuk som Bornholm kan være, når solen skinner, lige så forladt, uhyggelig og øde kan den være, når mørket falder på. Jeg husker tydeligt, at jeg som barn elskede at lege i skoven om dagen, men når solen var på vej ned, skyndte jeg mig hjem, for jeg kunne virkelig ikke lide træerne, når mørket omringede dem. De var satme uhyggelige. Det gjorde det så ikke meget bedre, at vi boede helt op ad denne skov, og at man kunne høre dens knirken, når det blæste med mere. Der er jo et eller andet skræmmende ved at kigge ind i en skov, som kun består af mørke og intet andet synligt. Det skræmte mig sgu. Jeg tror egentlig, at det spil imellem det dejlige lyse og mørke Bornholm har haft en indflydelse på min måde at tænke Sleep Party Peoples univers på. Jeg vil mene, at min inspiration stammer mere fra det, jeg husker fra min barndom, end så meget andet." 


Personlige tekster – bogstaveligt talt

Et helt centralt element i Sleep Party Peoples univers er forvrængningen af Batz' stemme.

- ”I det øjeblik jeg hørte mig selv synge på en optagelse uden nogen form for effekt på vokalen, må jeg erkende, at jeg ikke syntes, at den lød synderligt spændende og valgte i stedet at prøve at smide den igennem en hulens masse effekter. Jeg synes på ingen måde, at jeg synger dårligt uden, men min klang er, hvis jeg skal være hård, ordinær og meget ligetil... nærmest en kende kedelig uden effekter på. Jeg har altid misundt eller i hvert fald haft et ønske om at have en unik vokal, ligesom mine helte, men da dette ikke var tilfældet, så valgte jeg at fucke den op og få skabt en form for ’unik’ vokallyd. Da jeg så havde siddet og nørdet længe nok, fandt jeg frem til denne kendetegnende Sleep Party People-lyd og tænkte, at nu har jeg sgu da fat i en unik vokallyd”.

- ”Jeg kan delvist godt se, hvad nogle anmeldere mener, når de stiller spørgsmålstegn ved vokallyden, men for at være ærlig så kan jeg ikke tage mig af deres synspunkter på dette område. Jeg har hele tiden sagt til mig selv, at jeg skal lave præcis det, jeg har lyst til at lave. Længere er den ikke. I forhold til den første plade, som havde 100% forvrængning på stemmen, har den nyeste plade en 50/50-fordeling på de fleste numre. Det er et bevidst valg, idet jeg selv savnede mere dybde og varme i vokalen, og det var måden at gøre det på. Men for mig at se vil Sleep Party People ikke være det samme projekt uden denne forvrængede vokallyd. Lige pt. er jeg slet ikke i stand til at tage stilling til, om jeg vil fortsætte med at forvrænge stemmen på næste plade. Lige pt. ved jeg jo slet ikke, om der kommer en tredje plade. Det kommer helt an på, om jeg føler for at lave en tredje plade, og hvis det sker, må jeg til den tid se, om jeg har lyst til at fortsætte med forvrængningen eller skrue ned for den."

En konsekvens af stemmeforvrængningen er, at man praktisk talt ikke kan høre teksterne i sangene. Det kunne foranledige en til at tro, at teksterne ikke betyder det store i Sleep Party People. Men det forholder sig modsat. Teksterne er så personlige for Brian Batz, at han har det godt med, at de ikke bliver blottede ved første gennemlytning.

- ”Mine tekster betyder meget for mig, hvorfor det egentlig også passer mig glimrende, at jeg ikke skal dele dem med andre. Man kan vel godt forstå små bider af teksterne, men aldrig helheden. Dog skal det siges, at titlerne på teksterne fortæller en hel del om, hvilken stemning og hvilke emner jeg berører. Jeg synes jo, at forvrængningen på stemmen supplerer musikken på en lidt anden måde, end en normal vokal gør. Lidt ligesom når man lytter til Elisabeth Frasers vokal fra Cocteau Twins. Der forstår man jo heller ikke en brik, men man er ikke i tvivl om, hvilken stemning der bliver lagt for dagen, og hvilke følelser hun alligevel formår at udtrykke. Ord kan betyde meget, men fremførelsen af toner kan betyde lige så meget. Det er vel nok lidt det, jeg håber, at den forvrængede stemme, jeg bruger, bidrager med. Teksterne kredser meget om ting, jeg har oplevet i livet: gode men også dårlige ting; emner som har haft en kæmpe indflydelse på den, jeg er i dag. Uden det sure er det søde jo ikke lige så sødt, så for mig at se har alle de tunge ting, jeg har oplevet i mit liv, gjort mig til en stærkere person, hvorfor jeg finder det helt naturligt at skrive om disse ting. Det er jo nogle gange svært at sætte ord på ens emotionelle tilværelse, men jeg finder det nærmest zen-agtigt, når jeg får sat ord på. Men nej, jeg har det helt fint med, at teksterne ikke er mere tydelige, end de er.”

Fremførelser og fremtiden

Det betyder meget for Brian Batz, at spille live med soveværelsesprojektet Sleep Party People. Fordi det tilføjer en ekstra dimension til musikken.

- ”Jeg nyder at spille sangene live med bandet, idet de får et helt nyt liv samt en tilføjelse af noget forskelligt hver aften. Jeg har efterhånden spillet en ordentlig bunke koncerter, og når jeg husker tilbage på alle disse koncerter, er der kun meget få, som jeg husker som unødvendige eller ikke optimale, men generelt har jeg det altid fedt på scenen. Især finder jeg den største glæde i at spille og fremføre sangene for et publikum, som aldrig har hørt tale om Sleep Party People eller har set, lyttet eller mærket sangene før. Her opnår jeg en kæmpe glæde”.


Der er også på scenen, at endnu et element af Sleep Party Peoples musik udfolder sig. Nemlig de karakteristiske kaninmasker og sorte hættetrøjer, som alle musikere på scenen bærer.

Ørerne bevæger sig langsomt i takt til den stille musik og kontrasten mellem den eventyrlige kanin og den socialrealistiske hættetrøje er endnu en understregning af musikkens modsætninger. Men som med bandets navn er dette et af de elementer, som er opstået tilfældigt. Faktisk betegner Brian Batz maskerne lidt som et lucky punch, der viste sig at smelte fint sammen med tanken bag musikken. Derfor har han heller ikke en forklaring på kaninen, andet end at det er blevet en del af det, der kendetegner Sleep Party People.

- ”Sleep Party People er ligesom et Kinder-æg. Det er et projekt, som består af ’hele tre ting på én gang’ – nemlig mig som sangskriver, den forvrængede stemme og kaninmaskerne. Jeg tror ikke, at Sleep Party People ville være det samme uden stemmeforvrængningen og kaninmaskerne. For at være ærlig, så er der faktisk ikke tænkt så vanvittigt meget over maskerne, som folk går og tror, der er.”

Det er imidlertid ikke planen, at det visuelle aspekt ved fremførelsen af musikken skal stoppe ved kaninmaskerne. På spillestedet Train i Aarhus optrådte Sleep Party People foran visuals lavet af Thea Collett Jørgensen. Til nogle sange dansede en ballerina i baggrunden, til andre kørte man med høj fart igennem en storby og på helt tredje var man vidne til to silhuet-scenarier på samme tid. Som kiggede man ind ad vinduerne til to lejligheder, så man silhuetter af to par i ellers gule nuancer. Det ene par danser, men de ser for stive ud i det til at være mennesker og på den anden side for bevægelige til at være dukker. Som to Frankenstein-lovebirds danser de rundt, mens det andet par nyder en middag i den anden rude. Noget er galt. Noget er ved at ske.

Sådan underbygger den visuelle side musikken. Uhyggen i hyggen. Det er ikke kun anmeldere og publikum, der har fået øjnene op for Sleep Party People. Også andre musikere har set talentet i Brian Batz og projektet, til stor glæde for ham.

Foto: Thea Collett Jørgensen

- ”Når jeg bliver kontaktet af mennesker, jeg selv har dyb respekt for, opnår jeg en glæde, som er bedre end, alt hvad penge indebærer. At både Trentemøller, Mikael Simpson, Troels Abrahamsen og Peter Silberman fra The Antlers har remixet mine sange, gør mig virkelig stolt. Det betyder alverden for mig at få sådanne dygtige og kompetente musikere til at arbejde med mine sange. Det er stadig en anelse surrealistisk faktisk. Jeg er jo ’bare’ en mand, som er opvokset i en lille provinsby på Bornholm, og jeg har altid drømt om at skulle lave musik og opnå en form for anerkendelse fra folk, jeg selv har dyb respekt for, og når det sker, bliver jeg sgu lykkelig. Ja, så har jeg opnået den del af mine mål i hvert fald.”

Brian Batz vil desuden gerne afsløre, at han er i kontakt med andre musikere om lignende samarbejder, men så siger han heller ikke mere. Dog kan han forsikre, at han ikke vil lægge stilen om og følge hitskabelonen.

- ”Jeg laver ikke det her for at tjene kassen og blive rig og genkendt på gaden. Jeg laver det af ren og skær lyst. Det vil sige, at jeg skriver præcis den musik, jeg føler for at skrive, og jeg har aldrig gået på kompromis i forhold til at skulle lave en sang, som er egnet til P3 eller andre populære radiostationer. Det er ikke min plan, og det har jeg efterhånden indset, at det aldrig vil blive”.

Af Lisa Lorentzen, 30. apr 2012
Foto: Thea Collett Jørgensen, Morten Rygaard


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen