Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Ann Shenton

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Goodiepal
Den danske folkegave - kendt dansk musiker giver mafiapenge væk
12. okt 2010 [Artikel] Goodiepal har sat hele 550.000 kr. over styr, når han i en nær fremtid udgiver en plade med 13 timers ny dansk musik. En plade, hvor alle eksemplarerne ud over musik også kommer til at indeholde en femhundredekroneseddel, som du kan putte direkte i lommen. Geiger bringer her eksklusivt historien.

Når den elektroniske musiker og underviser Goodiepal om få dage udgiver en spritny vinylplade, vil den ikke bare indeholde 13 timers musik, men også en femhundredekroneseddel direkte til køberen.

Det fortæller Goodiepal, med det mere gængse navn Parl Kristian Bjørn Vester, da Geiger taler med ham på gågaden i Århus, hvor han netop er i færd med at klargøre den nye udgivelse. Pladen kommer til at bære titlen GÆOUDJI SYGNOK - MORT AUX VACHES EXTRA EKSTRA - ROUTE 66 EKSPERIMENTET, og vil blive solgt til almindelig pladepris. Han benytter selv betegnelsen 'den danske folkegave' om projektet, og siger: "Jeg vil gerne uddele en pris, men føler ikke, at den bør uddeles til én specielt - og dermed er den nu givet til hele folket!"

 Den danske folkegave indeholder i alt 550.000 danske kroner. Penge, der delvist kommer fra den opgraderede musiksupercomputer, Eventide H8000 FW, som Goodiepal og musikergrupperingen SygNok tidligere på året solgte til en belgisk programmør for 250.000 kr. Et beløb, der er langt større end computerens oprindelige værdi. "Resten af pengene er lånt fra den ukrainske mafia," forklarer Goodiepal.

Foran ham, på gågaden, ligger 875 vinylplader med et hvidt tryk på, der kunne minde om en dækkeserviet. De fylder det meste af gaden, så folk må kante sig forbi. Goodiepal selv ligger på jorden, kravler rundt, med en sprittusch i hånden og sætter krydser på vinylerne, tre på hver, for, at de kan blive klar til udgivelse. En hel del af de forbipasserende stopper op. Nogle ryster på hovedet, andre virker oprigtigt interesserede. I manden på jorden, vinylpladerne, der fylder næsten halvdelen af gågaden, og skiltet, hvorpå der med Goodiepals karakteristiske håndskrift står: "Goodiepal - Gratis musikundervisning og penge oven i hatten." De forbipasserende på gågaden vil gerne vide, hvad de kan vinde. En kvinde spørger, "om vinylpladerne fungerer som en slags lodder?" En mand råber, om han ved, "at det er livsfarligt med vinylplader på gågaden!". Goodiepal ligger stadig på jorden og oven på vinylerne. Han laver krydser, snakker og svarer på blandingen af spottende, rosende og forvirrede spørgsmål.

Men hvorfor tager man et lån, så man har 550.000 kr., fordeler dem ligeligt i sin kommende udgivelse, der udkommer i et oplag på nogle og tusinde? Og hvorfor lægger man sig på gågaden i Århus? Svaret er ikke, at Goodiepal ikke kan sælge plader. Alle kunstnerens tidligere udgivelser, der både tæller en lærebog, lydfiler, anmelderroste og internationalt prisvindende albums, såvel en mængde jingles til både tv-programmer og virksomheder, er blevet modtaget med stor interesse.

Lidt senere bevæger vi os mod et andet sted i byen, hvor Goodiepal, der bl.a. har undervist på Det Jyske Musikkonservatorium og indtil for nyligt drev, hvad han selv kalder en 'autonom skole' i London, har sit midlertidige værksted, hvor resten af den store stak vinyler ligger.

Her forklarer han: "Dét at give penge væk er jo noget, alle snakker om, men det bliver altid bare ved snakken. Nu bliver det gjort. Som en gave til det danske folk. Der er ingen, ud over mig selv, der mister noget økonomisk på det, og alle kan købe udgivelsen. Folk kan ligefrem tjene penge på at købe den nye med Goodiepal. Og så er det også en måde at holde mig selv i gang på. Nu har jeg lånt pengene, og så bliver jeg nødt til at få en masse fra hånden i det næste stykke tid for at kunne betale lånet tilbage. Det var næsten blevet for mageligt med alle de fine skoler og universiteter. Nu er jeg tilbage på gaden!"

"Det er jo en ren win-win situation," forsætter han, "Alle får noget ud af det her. Jeg får en grund til at forsætte med at gøre det, jeg gør - og de, der køber udgivelsen, kan tjene penge på den."

Allerede før nytår kunne man erfare, at den kontroversielle kunstner og underviser, havde slået sig sammen med den musikalsk eksperimenterende og techno-interesserede musikersammenslutning SygNok, der blandt andet også tæller musikere og kunstnere som Hari "Kid" Kishore, Teppop, VJ Livstræt, Albertslund Terrorkorps, Faderhuset og lydhealeren Judy Solomon.

Derefter gik der ikke lang tid, før man på YouTube kunne se et videoklip, hvor blandt andet Goodiepal, VJ Livstræt og Kid Kishore hævdede at have stjålet den dyre og meget gode supercomputer Eventide H8000 FW, fra DIEM, Dansk Institut for Elektronisk Musik, hvor Goodiepal tidligere har undervist. Dette medførte, at Det Jyske Musikkonservatorium, som DIEM er en del af, politianmeldte Goodiepal og SygNok for tyveriet. Også selvom det senere kom frem, at det muligvis ikke er DIEMs Eventide H8000 FW, der medvirker i klippet.

Tyveriet skete som et led i det, Goodiepal har kaldt krigen mod stupiditeten i moderne vestlig mediekunst. En krig, der forsøger at problematisere de kunstbegreber, vi arbejder indenfor og kender i dag.

"Hele krigen er dedikeret til alle med en hjernesygdom eller -komplikation, uanset dens art," forklarer Goodiepal. Vi bryder op, aftaler at mødes senere, et andet sted i byen. Stedet, hvor Parl Vester angiveligt opbevarer de mange penge. 

Goodiepal har tidligere beskæftiget sig med pengenes værdi. Hans projekt Mort Aux Vaches Ekstra Extra er en række formulerede tanker omkring, hvordan man forholder sig til begreberne kunstig og alternativ intelligens. En del af projektet er blandt andet en omkring 82 minutter lang lydfil, hvori han præsenterer de grundlæggende idéer med sit projekt. Der berører han emnet kort med bemærkningen:

"Og tror du, når det kommer til stykket, overhovedet på konceptet penge? Det er bare et spørgsmål. Hverken du eller jeg behøver at svare."

Noget tyder på, at Goodiepal giver i hvert fald en stor del af sit svar med den danske folkegave. Men om interesserede køber pladen på baggrund af pengene eller på baggrund af en regulær interesse i de mange timers lyd, Goodiepals teorier om kunstig intelligens og hans opgør med det, han betegner som stupiditeten i moderne vestlig mediekunst, er helt op til én selv.

Pengene har han i hvert fald mellem hænderne. Efter en lettere kompliceret gå- og trappetur ender vi på et loft i indre Århus. Der er rodet. Elektronik og musikinstrumenter, hylder med alverdens ting og sager fylder godt op. Vi går ind i et siderum. Parl Vester tager en taske op fra gulvet, hælder pengene ud på bordet. Der er 250.000 kroner i bundtede femhundredekronesedler. Halvtredstusinde kroner i hvert bundt, fem bundter i alt. Der er pakket ind i plastik og elastikker. Uden på bundterne står der Dansk Værdihåndtering og en adresse i Aalborg.

"De er vekslet fra ukrainske penge," siger Goodiepal. Pengene bliver pakket ud af plastikken.

Men der mangler endnu 300.000 danske kroner for, at det hele går op. Således er 250.000 af pengene at finde i den tidligere nævnte video, vekslet i tusindesedler og i hænderne på flere af medlemmerne fra SygNok. De sidste 50.000 ligger såmænd i Goodiepals pung.

Goodiepal er tilbage på gaden. Dermed synes en helt ny, endnu mere rundhåndet og gavmild del af krigen mod stupiditeten i moderne vestlig mediekunst at være skudt i gang.

Af Mads K. Christiansen, 12. okt 2010
Foto: Jens Jørgen Boje, Mads K. Christiansen


Yderligere information

Goodiepal (f. 1977) bærer navnet Parl Kristian Bjørn Vester. Han har tidligere udgivet albummet Narc Beacon (2001), for hvilket han modtog den prestigefyldte pris Ars Electronica. Har en lang karriere som underviser verden over, bl.a. ved Princeton University, CalArts, Brown University, Kunstinstitut Chicago, Standford University, foruden undervisning på en lang række danske universiteter, museer og skoler. Var indtil 2008 ansat ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han har arbejdet for firmaer som NOKIA, Carlsberg og B&O. Modtog tidligere på året Heinrich Prisen for sit kunstneriske engagement. Læs mere om SygNok her. Folkegaven udkommer på en mængde forskellige labels.

Kommentarer (19)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Christian Dalgas - 0 indl�g13/10/10 10:36
Af Skulls
Ved I hvornår det er muligt at købe denne "folkegave"?

 
Meso-kun - 0 indl�g13/10/10 17:26
Af Hananakajima
Lisbent er ikke paa sygnok laengere???

 
Johan - 0 indl�g14/10/10 00:48
Af johanvts
"en plade med 13 timers ny dansk musik." Er der ikke nogle vinylnørder på Geiger der har spurgt manden hvordan han vil få 13 timers musik ned på en vinyl?

 
Mads K. Christiansen - 0 indl�g14/10/10 20:24
Af MadsChr.
@johanvts
Jeg forestiller mig, at der vil være lidt ekstra tilbehør i udgivelsen. Vinylerne har alle lagt på gågaden (jeg har selv gået oven på de fleste af dem), så der vil mulig- og nødvendigvis være tale om flere medier.

@Hananakajima
Du ved bedst!

@Skulls
Det er lidt forskelligt hvad man hører... men engang i næste uge - måske før!

 
Mads K. Christiansen - 0 indl�g14/10/10 22:08
Af MadsChr.
... eller ligget, om man vil.

 
Jesper Bligdal - 269 indl�g20/10/10 19:58
Af Jesper Bligdal
han er for vild ham goodipal det er sku flot, og så i århus hvor der ikke sker en skid.

 
NIELS - 442 indl�g22/10/10 16:46
Af NIELS
JEG KAN SE AT DE ER I ROUTHE 66 NU, MEN DE VIL IKKE SÆLGE DEM, MEN HOLDER PÅ DEM, FÅR AT FÅ PRISEN OP SÅ DE KAN LAVE RIGTIGT MANGE PENGE PÅ DEM!!

DET ER JO IMOD GOODIEPALS IDE, FUCKING KAPITALISTER..

GIV OS NU DEN VINYL!

 
Rasmus Steffensen - 117 indl�g22/10/10 16:51
Af rasmus

 
NIELS - 442 indl�g22/10/10 18:42
Af NIELS
JA FUCK ROUTE 66 DE ER KUN UDE PÅ AT TAGE RØVEN PÅ GOODIE ANYWAY!

VI KØBER DEN SKU DA BARE FRA LJUD SÅ!

 
route66 - 0 indl�g23/10/10 14:48
Af route66
inden nogen kommer alt for godt igang (niels..) - så er der mange sider af denne sag. Vi er route 66 og ikke soundstation - vi gemmer ikke for mere værdi. Men vi holder af princip vores lille del af salget tilbage af denne udgivelse pga kunstneriske interne stridigheder. Det var jo egentlig os der skulle udgive den - men sådan endte det åbenbart ikke. Men fra vi startede med dette projekt med goodiepal - til det endelige produkt, er der åbenbart sket en del ting vi ikke har været involveredt i. Intet ondt om Christian herfra - men vi forventer også det samme om os... Vi forsøger jo bare på et idealistisk plan at gøre noget for musikken i danmark. Jeg vil foreslå at købe den hos Ljud eller Escho, da de sammen med os altid har bakket op om goodiepal

 
... - 7 indl�g23/10/10 15:54
Af JacobPertou
Jeg forudser følgende scenarier:
Albummet bliver hurtigt udsolgt, og giver ikke de oprindelige Goodiepal fans muligheden for at anskaffe sig en fysisk kopi.
At udbydere hæver prisen, ved salg i butikker.
Målrettede tyveriaktioner mod pladebutikker, der sælger albummet.
Enkeltpersoner prøver at anskaffe så mange kopier som muligt, beholder pengesedlerne, og sælger albummene videre uden pengesedler, men til en klækkelig merpris.
Goodiepal kan se sig forgældet til op over begge ører i uoverskuelig lang tid, med hvad dertil hører af dummebøder og reppresalier fra den ukrainske mafia.

Jeg synes Goodiepals mediestunt er tangerende dumt. For det første kan det kun være en lodret løgn at hver enkelt plade rummer 13 timers musik. For det andet, smider man ikke vinylplader på asfalt, og lader folk gå på dem. Dette giver uoprettelige skader på vinylen og på pladespilleren, hvis man prøver at afspille den. Han sælger altså i princippet et ubrugeligt produkt, hvis vi ser bort fra pengesedlerne.

Hvorfor lefle for grådigheden? Nej, der var mere stil og konsekvens over KLF's pengeafbrænding i 90'erne.

 
... - 7 indl�g23/10/10 16:25
Af JacobPertou
En ting til.
Med lidt god vilje kan maksimum 1100 personer få fat på albummet. Er der så tale om en folkegave? For 550.000 kunne Goodiepal sagtens komme ud til "folket", uden at lokke den griske elite. Hvorfor ikke gøre som Lars Larsen, der udsendte sine memoirs til hele Danmark, sammen med reklamerne? Forstil jer hvor mange kopier af albummet han kunne trykke. Og med "13 timer", ville det kunne være på to CD skiver i MP3 format.
Her ville der rent faktisk være tale om en folkegave, og han ville komme ud til langt flere folk, uden at vække deres dårlige sider.
Han kunne iøvrigt gøre som Radiohead, og bede folk betale efter samvittighed for albummet, og derved hurtigere få frigivet sin gæld til den ukrainske mafia.

 
NIELS - 442 indl�g23/10/10 17:11
Af NIELS
@ ROUTE66 SÅ SMID DEM DOG TIL SALG I BUTIKKEN!

- PROBLEMET ER JO SOM JEG SER DET AT I BARE HOLDER PÅ DEM FOR AT FÅ DEM OP I PRIS.

ELLER HVAD?

JEG SÅ GOODIPAL IGÅR MEN HAN VILLE IKKE SIGE NOGET OM DET MEN HAN SIGER AT I HAR 45 STK. I JERES BUTIK, ER DE IKKE TILTÆNKT OS SOM GOODIPAL FANS...

FUCK I ER SMÅLIGE OVRE I ÅRHUS.

 
Jesper Bligdal - 269 indl�g23/10/10 17:20
Af Jesper Bligdal
som goodipal fan gennem mange mange år, kan jeg bare ikke forstå at når han laver en plade der har navnet "route 66 eksperimentet", hvorfor kan jeg så ikke få lov til at købe den i "route 66"?

man kan jo kun tænke at de forsøger at tage røven på goodipal, surt at nogen forsøger at gøre noget for butikken og at de så behandler ham sådan.

holder af goodipals musik ikke andet og ville bare gerne have pladen.

men for også lyst til at sige som niels at hvis i har 45 kopier som i ikke hvil sælge men bare vil side på så er i spekulanter i en anden mands smukke musik.

shame on you!

shame on you!

shame on you!



 
Jesper Bligdal - 269 indl�g23/10/10 17:20
Af Jesper Bligdal
som goodipal fan gennem mange mange år, kan jeg bare ikke forstå at når han laver en plade der har navnet "route 66 eksperimentet", hvorfor kan jeg så ikke få lov til at købe den i "route 66"?

man kan jo kun tænke at de forsøger at tage røven på goodipal, surt at nogen forsøger at gøre noget for butikken og at de så behandler ham sådan.

holder af goodipals musik ikke andet og ville bare gerne have pladen.

men for også lyst til at sige som niels at hvis i har 45 kopier som i ikke hvil sælge men bare vil side på så er i spekulanter i en anden mands smukke musik.

shame on you!

shame on you!

shame on you!



     
Skriv kommentar

1  2  >>


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen