Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: The Late Parade

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Timescape
FORNEMMELSEN AF TID
- interview med Timescape
6. mar 2012 [Artikel] Den form for dansk elektronisk musik, der finder sit åndehul over undergrundens overflade, er ofte kommerciel eller tidstypisk forankret. Ikke desto mindre finder man i den vestjyske muld en duo ved navn Timescape, der ikke er nogen af delene. Geiger sætter dem stævne ved deres septemberkoncert til Silkeborgs No. 9 festival, og udfritter dem detaljer om deres efterhånden lange og imposante karriere. Som var de et gammelt ægtepar færdiggør de hinandens sætninger, og er parat med uddybende svar på enhver tiltale.

Jeg møder kræfterne bag Timescape med en vis ærbødighed. Tony Andersen er en af de bærende kræfter bag Danmarks for tiden bedste elektroniske festival No. 9. Kent Eskildsen har skrevet den mest koncist-præcise biografi om mit all-time favoritband, Tangerine Dream. Ved et tilfælde fik jeg stukket en håndfuld Timescape – og Navigator – compact discs i hånden ved forrige ombæring af festivalen. I mellemtiden har jeg brugt en del tid på dem. Timescape er et mangereflekteret bekendtskab, og vi kommer i samtalen ind på retroprojektet Navigator, de store events i jyske købstæder og for vide genrefavntag.

Men nu hvor begge tangentspillere gør en aktiv figur ved festivalen i form af workshops, spørger jeg først ind til, hvad de har undervist i, inden deres koncert slår sit slag senere på aftenen.

Workshops
Tony: ”Jeg har haft en workshop i elektronisk musik. Jeg havde 12 håbefulde elever, der gerne vil arbejde med at lave elektronisk musik. Det er et tiltag, Den Kreative Skole tog for flere år siden. Men det er ret nyt med undervisning på en Mac-computer og et sequencerprogram. Og det er meget mere end det. Det er også noget lydteknik og nogle forskellige andre ting inde over. Vi skal prøve at lege med nogle synthesizere og nogle keyboards og have lidt sjov med det. En af eleverne sagde, det var den bedste dag, han havde haft på gymnasiet endnu. Eleverne var super taknemmelige, og ideen er, at vi på sigt prøver at udvikle det her. Det er lidt ligesom, da beatmusikken blev opfundet, om jeg så må sige. Den havde også trænge kår i starten. Men det har været spændende i dag. I aften tager vi en anden kasket på. Så er musikere, der skal koncert. Det glæder vi os til."

Jeg spørger Tony, om han har nogle didaktiske kvalifikationer at trække på.

”Jeg har ikke taget nogen uddannelse i musikteori. Jeg har efterhånden brugt et godt langt liv på at lære det hele. Altså autodidakt. På den hårde måde. Jeg har lavet mange gode ting, men også mange fejl. Fejlene har jeg forsøgt at lære af. Til daglig driver jeg et lydstudie, og lever halvt af det. De kunder, jeg har haft, kommer da igen. Rent kompositorisk kan jeg godt lide at improvisere mig igennem tingene. Hvis mit øre synes, det lyder godt, så arbejder jeg videre med det. Det kan være, vi spiller nogle ting, man ikke kan spille rent musikteoretisk... det kan Kent bekræfte. Nogle gange lykkes og virker det faktisk rigtig godt. Jeg havde en sjov oplevelse, hvor jeg spillede noget, jeg troede, jeg selv havde fundet på; men var det faktisk et begreb, der hed cluster chords. Så blev jeg så klog – men jeg syntes, det lød godt. Det har altid været spændende for mig at arbejde med musik på en improviserende måde. Det har jeg det rigtig godt med. I dag har jeg ikke forberedt mig til at lave workshop overhovedet . Jeg lod impulsiviteten råde. Det gør jeg egentlig meget, for man kan træne og træne og træne, og alligevel kan man ikke huske halvdelen af det, man har trænet. Man skal bare kaste sig ud i det. Det handler lidt om at improvisere, når man ikke ved noget, og ingen basisviden har. Det synes jeg, jeg er sluppet rimelig godt fra.”

Kan vi forvente, at der kommer en ny generation, inspireret af Timescape?

”Jeg synes, det er fedt, det de unge mennesker får eksperimenteret med. I dag har det været nogle mennesker, der ingen forudsætninger har haft for at lave musik. På fem timer har de hver især stort set lavet et færdigt stykke musik. Det synes jeg da er imponerende. Det er svært at gøre på klaver eller guitar. Hvis du ikke kan spille guitar, komme du næppe ud med et færdigt guitarnummer efter en dags undervisning og træning. Der er computeren virkelig et stærkt redskab. Den vil aldrig kunne erstatte rigtige instrumenter, men det skal den heller ikke. Den skal hjælpe en med at få indspillet sine tanker og idéer. Den kan også bruges som synthesizer, med plugins og hvad har vi. Jeg kan godt huske i gamle dage, da man skulle have ti keyboards med ud at spille. Det behøver man jo ikke mere. Selvom det har en vis (audio)visuel effekt.”

Kent tager over og fortæller om sin workshop:

”Jeg har lavet en udstilling om den elektroniske musiks historie, kan man godt sige. I hvert fald noget om pionererne Jean-Michel Jarre, Tangerine Dream, Klaus Schulze og Kraftwerk. Det var nogle af dem, der rendyrkede den elektroniske musik, som vi nu synes, den skal være, ikke? Det var en udstilling med film og lyd. Jeg havde taget nogle cd'er, nogle lp-plader, bøger og en enkelt synthesizer med. Og Tangerine Dreams modulare synthesizer på storskærm. Så man kunne leve sig ind i atmosfæren. Det synes de unge mennesker var fascinerende at få et indblik i.”

Danish West Coast Electronica
Danish West Coast Electronica står der på Timescapes visitkort. Når jeg hører begrebet westcoast, tænker jeg enten hiphop eller psykedelisk rock fra tressernes San Francisco. Hvordan hænger det sammen?

”Nu er det sådan, at jeg bor i Lønstrup, på vestkysten, ikke også?” svarer Kent lettere skælmskt, mens Tony griner i baggrunden.

”Det er deroppe, jeg har arbejdet med vores elektroniske musik. Så derfor. Vi har skabt vores egen danske subgenre.”

Tony: ”Jeg bliver tit mødt med spørgsmålet, hvilken stil laver I? Det er meget svært at forklare, synes jeg. Vi laver mange forskellige ting, men vi har vores egen sound. Vi så hinanden i øjnene på et tidspunkt og spurgte: Hvad er det egentlig, vi laver, og hvordan skal vi præsentere det udadtil?”

Kent: ”Det er generelt et problem med elektronisk musik. Det er jo alting efterhånden. Fra den ene yderlighed til den anden. Alle genrer er jo i dag elektroniske i en eller anden forstand. Men tilbage til spørgsmålet, det var også for at være lidt ironiske...”

Tony: ”..lidt ironiske, og lidt bogstavelige. Vi grinte lidt af det...”

Kent: ”...det gav egentlig god mening alligevel. Okay, det er der ikke andet, der hedder.”

Tony: ”Og hvis der skulle dukke nogle Timescape kopibands op, eller bands der minder om os, så er stilen simpelthen Danish West Coast Electronica. Det må det være. Det kan ikke være anderledes.”

”Dansk Vestkyst Elektronika.” udbryder Kent med en syngende bondsk accent.

Tony ytrer en mishagslyd over fordanskningen, som var genren noget, der inkluderede Tørfisk eller Fisker Thomas.

Navigator og Viborg 950
Navigator er Kent og Tonys forløber til det, vi i dag kender som Timescape. Og før det, har de arbejdet sammen under navnet Kenton Files. Impulsiviteten går igen som arbejdsmetoden i projektet Navigator. Navigator er en trio. De to vestkystdanskere arbejder sammen med tyskeren Jens Peschke. Bandet har vundet stor anerkendelse hos beundrere af den meget klassiske elektroniske musik. Den slags som Kent havde en udstilling om på sin workshop. Navigators tre plader, Northern Consequence, Oceanic Empire og Airwaves kan næsten betragtes som klassikere for deres meget professionelle håndtering af Berlinerskolen. Og de blev udgivet, inden der gik helt retroinflation i genren. Sonisk fremstår pladerne også som noget ypperligt.

Airwaves afslutter en tyskklingende stemme med at takke for, at vi lyttede med. Bagefter annoncerer den næste plade fra Navigators hånd: Nucleous. Album nummer fire er dog forsvundet i tågerne, og Navigator synes også at være helt fordampet. Kent maner til besindighed, men skifter alligevel emne.

”Navigator kører på så meget vågeblus, det nu kan. Det er ikke opløst. Det findes skam i bedste velgående. Vi havde faktisk også en session i Tyskland sidste år, som var udmærket. Men vi havde så mange andre ting, der skulle laves. Vi har lavet tre-fire Timescape plader i mellemtiden. Vi har simpelthen ikke haft tid. Og et stort projekt i Viborg, jo. Viborg Byjubilæum, som har taget et halvt års tid sidste år. Det lå der mange hundrede timers arbejde i.”

Tony: ”Kæmpe projekt. Nærmest på Jarre niveau, vil jeg sige. Hele midtbyen var lavet om til et lysshow, kirken var sat ”i brand”, og vi havde komponeret musikken. Det tog os rigtig lang tid. Vi havde omtrent 3.000 tilskuere. Der var et kor på 200 mand på en 75 meter lang scene. Og der var skuespil med hekseafbrænding, halshugning, og hvad har vi?”

”Jeg spillede en Gilmoursk guitarsolo i porten på Viborg domkirke med 50.000 Watt i ryggen. Det var sjovt,” siger en fnisende Kent. Tydeligvis lidt af en drengedrøm.

Eventbandet Timescape, Berlinerskolebandet Navigator
Kent Eskildsen
Timescape ser sig selv som et eventband, og Viborg 950 som den største af slagsen. Der er ikke presserende behov for at komme ud og spille på caféer hver weekend. Det skal gerne være lidt specielt. Det kan være kunstmuseer, byjubilæer og lignende. De har arbejdet sammen med Schaufuss Balletten og Ensemble Midt-Vest. Næste projekt, der ligger på bedding, kalder de en kranballet. Et projekt på Frederikshavn Havn, hvor nogle kraner bliver oplyst akkompagneret af Timescapes musik. De påpeger selv, at de er gode til at transformere billederne inde i hovederne og omsætte dem til musik. Derfor prøver de også at få en fod inden for i filmbranchen.

I mellemtiden er Navigator ikke afgået ved døden. I de skumle kroge og de mørke timer har de lavet grundsporerne til to plader. Materialet har dog ligget så lang tid, at det nok skal mere end støves af. Derfor vil de hellere lave noget helt nyt fra bunden af.

Er Navigator forbundet af trioen, jer to og så Jens, eller er det genren Berlin School, der binder Navigator sammen?

Kent: ”Navigator er mere rendyrket Berlin School...”

Tony: ”Det vil jeg sige. Jens har selvfølgelig været en vigtig brik, og et eller andet sted skal man i gang igen. Han sidder nede i Tyskland og er rimeligt frisk på at komme i gang igen. Som sagt havde vi den session sidste år. Der er det med tiden, og så skal vi skille det ad. Hvis Kent og jeg laver Navigator alene, så kommer vi tæt på vores eget navn, Timescape. Så bliver vi for stringente med det, vi laver. Det skal være en kreativ proces, for man kan ikke ”bare” lige lave Berlin School...”

Kent: ”Det er  en tilstand, man skal sætte sig ind i...”

Tony: ”Det er ikke noget, man bare gør. Hvis man skal gøre det rendyrket, og det skal være fedt, skal man virkelig sætte sig ind i det.”

Kent: ”Navigator er et dejligt projekt, og Berlin School er sådan en fri form for elektronisk musik, altså ligesom free jazz. Det er meget bygget på improvisation. Det er god genre at arbejde i.”

Tony: ”Helt klart!”

Kent: ”I Timescape har vi forsøgt at gå i en mere sangbaseret retning end med Navigator. Både bogstaveligt, men også i form af kortere, melodiske numre. Mere moderne elektronisk musik, up to date.”

Er Berlin School stilen ikke lidt tilstræbt her i dette årti, eller ligger det bare i blodet?

Kent: ”Det ligger i blodet, tror jeg”.

Tony er enig: ”Vores udgangspunkt er jo netop den tyske elektroniske musik med Tangerine Dream, Klaus Schulze og sådan noget. Det var også det Tony, Jens og jeg selv mødtes omkring. Vi ville arbejde på den måde, og startede med en milliard syntesizere møflet sammen i et rum. Så måtte vi se, hvad der skete. Ligesom de gjorde i de gamle dage. ”

Tony: ”Ja, også med kabler, hvor du laver lyden ved at trække stik ind og ud af store moduler.”

Kent: ”Totalt Månebase Alpha-agtigt...og sådan kom vi også i kontakt med hele den tyske scene, hvor vi mødte Jens Peschke, og kom i kontakt med Groove Unlimited, der signede os.”

Mere pop
Airwaves har Navigator et mere luftig og melodisk islæt, som om de allerede var på vej over til det, vi kender som Timescape.

Kent: ”Det er også rigtig godt set. Det er ikke nogen hemmelighed, at Tony og jeg altid har lavet nogle numre ved siden af, som har været mere poporienterede. Og netop på Airwaves tænkte vi, okay, lad os få nogle af de elementer ind der, så det hele var lidt samlet. Det var vi dog ikke helt tilfredse med, for vi følte, vi havde sat os imellem to stole. Set bakspejlet skulle vi ikke have blandet numrene sammen, men have holdt dem adskilt.”

Tony: ”Min personlige holdning til Airwaves; det er måske min egen favorit. De lidt poppede numre hører måske ikke hjemme på den plade, men når man tager dem væk, så synes jeg virkelig, der er noget creme på den. Her tænker jeg på Berlin School numre som ”Loenstrup” og ”Blizz.””

Kent: ”Selve pladen er inspireret lidt for vidt i genrer.”

Tony: ”Det er lige nøjagtigt dér, vi skal passe på med det, vi laver. Man kan komme til at træde over i en boldgade, hvor lytteren bliver fremmedgjort.”

Kent: ”Efter Airwaves tog vi to kasketter på: Navigator, det holder vi Berlin School, og Timescape bliver de mere moderne ting.”

Ambiente tidslandskaber
Vi bliver i Timescape regi. På pladerne Daughters of Jupiter og Passage of Time flyder strukturerne ud i mørke, ambiente lydkollager. Jeg beder Timescape forklare, hvilke kvaliteter de to albums har i forhold til den malstrøm af ambient musik, der oversvømmer os.

Tony: ”Jeg synes lige netop, de to plader er meget sjove. Igen er der en lille Navigator historie tilknyttet. Vi kørte til Hannover for nogle år siden. Ned til Jens. Vi satte alt vores udstyr op. Alle vores keyboards og synthesizere. Computeren brugte vi kun som en moderne båndoptager. Og så slukkede vi lyset, tændte nogle stearinlys. På forhånd havde vi aftalt, at vi måtte spille så lang tid, vi overhovedet kunne køre det her ambienttrip med de maskiner, vi havde. Og det kunne vi faktisk køre ret længe. Lysene brændte ud, før vi gjorde. Idéen var, at det skulle være ambiente lydflader til overgange på den kommende Navigator plade. En slags samplepack, vi kunne bruge, hvis vi lige manglede en bro imellem to numre. Så gik Navigator som bekendt i stå, og vi havde det havde det her materiale...”

Kent: ”… ja, så tog vi den anden kasket på, og tog idéen op i Timescape. Men der gjorde vi nok os selv en bjørnetjeneste. Vi havde prøvet at adskille Navigator og Timescape, og Timescape var jo i forvejen et frygteligt misk-mask. Vi har faktisk endnu en ambientplade på vej. En helt anden genre end det hårdtpumpede tekno, vi skal spille i aften. Vi har haft en periode med behov for at være meget indadvendte, lidt mørke og slappe i lydfladerne. Det er der så kommet plader ud af, og det er ikke noget, vi kan gøre for...”

”Vi kom til det...” siger en grinende Tony.

Kent: ”Det er et behov for at udtrykke et eller andet. Ikke for at tilfredsstille et eller andet publikum. Vi har simpelthen haft et behov for at lave ambiente plader.”

Men de er ikke komponerede som sådan?

Kent: Jo, det er de lidt ud fra nogle koncepter, hvor Daughters of Jupiter er en rumrejse. Passage of Time er mere fornemmelsen af et tidslandskab. Den næste, vi laver, er Great Barrier Reef, der er undervandsmusik.

Tony: Ikke at forveksle med Oceanic Empire, som egentlig også var tænkt som en undervandshistorie.

Jeg tænker, at hele indspilningsprocessen i ambientmusikken er en spøjs tilstand. Jeg bliver nødt til at høre, om det aldrig bliver kedeligt at dvæle ved de statiske toner. Et spørgsmål, der i første omgang fremkalder en latterreaktion:

Kent: ”Når man nu får lavet en så fantastisk plade, og så selv skal lytte til den, så er det sket for mig, at jeg er faldet i søvn. Men det er jo næsten en kvalitet i sig selv.”

Tony: ”Jeg synes faktisk, det største problem opstår, når der bliver uploadet til iTunes. Man får 30 sekunder til at præsentere et stykke musik, og så siger det bare ”bbzzzz” i den tid. Man får slet ingen idé om, hvad det er, for så skulle man i virkeligheden have 75 minutter til rådighed.”

”Det er meget sjovt. Der er en tendens til, at folk køber pladerne i USA. Vi har solgt en del af lige nøjagtigt de plader i modsætning til nogle af de andre, vi har lavet. Navigator er også rimelig in i USA. Vi har nogle superfans, der altid skriver det ene og det andet. Vi besvarer altid deres henvendelser hudløst ærligt, da vi godt kan lide den direkte kontakt. Det er jo ingen selvfølge, at folk køber ens musik. Vores største force og vores største ulempe er på en gang, at vi er i stand til at spille og komponere mange stilarter.”

Kent: ”Det er svært for folk at identificere sig med for mange ting.”

Tony: ”Vi har ikke været gode nok til at være stringente omkring vores udtryk. Vi spænder over ambient, Berlin School, og skal vi kalde det Westcoast-delen...”

Kent: ”electronica, chill-out, og det uptempo techno, trance-agtige dance noget.”

De to udgivelser Global Gathering og TNT – Tech & Trance læner sig up af technoen og trancen med minimal variation, et energisk drive og masser af presets. Nu trykker de på den knap, og så kommer den trommehvirvel, og så den næste knap, hvor den der akkordrundgang kommer. Sådan er min opfattelse i hvert fald, og skal der peges fingre af Timescapes diskografi, skraber de to albums helt klart bunden.

”Det er det, vi skal spille i aften – med modifikationer. Sådan noget gammel hardstyle og lidt Goa,” forklarer Tony

Kent, der føler et særligt ejerskab over nævnte plader, forsvarer sig selv med, at det ikke er preset-baseret som sådan.

”Du mener det genkendelige i den og den opgang, som vi har hørt før?” spørger Tony.

Det er i grove træk min pointe.

”Klassiske elementer,” lyder Kents forsvar på tiltale.

”Vi har egentlig valgt at spille den type i dag for at rykke lidt op i det, der sådan generelt bliver spillet. Det vi hører her i baggrunden. I bund og grund den samme sound, hvor vi kommer ind med noget halvfemserstyle, noget old school. Nu har jeg været med på festivalen alle gange, og sidder med i bestyrelsen. Der har sgu ikke været et kick off på den her måde før. Nu må vi se, hvordan det går, og hvordan folk tager imod det. Vi har lavet nogle omfortolkninger af de gamle numre til i dag. Det glæder vi os til. Det varer jo ikke så længe endnu,” siger Tony og henviser til den afsluttende applaus, bandet på scenen nedenunder kan hente hjem.

Kent: ”Nogle af de forskellige numre er også blevet til i forskellige bestillingsøjemed, videoprojekter og lignende. Ikke alle blev dog til noget.”

Rejsende i tid og lys
Tony Andersen
Hovedværket Travelling Light (2007) har en smooth, lidt lounget lyd. Ifølge Tony det de mener med Danish West Coast Electronica. Hvorfor?

”Fordi jeg sgu ikke har hørt den stil før,” proklameres det selvsikkert.

”Nuvel, der er noget, der hedder downtempo, lounge og chill-out, men jeg synes ikke, det passer ind i de båse. Vi arbejder for tiden på endnu en plade i West Coast Electronicagenren. Det er efterhånden fire år siden, Travelling Light udkom.”

På pladen præsenteres sangerinden Tina Johansen. Der er ikke helt enighed om baggrunden for hendes entré og det mere sangbaserede udtryk. Tony vil gerne fremhæve det unikke genremiks. Kent, derimod, lægger ikke skjul på den poppede agenda:

”Vi gik jo netop efter, at vi ville prøve at lave sange. Nu havde vi jokket rundt i instrumentalmusik i lang tid. Det har jo en vis begrænsning i forhold til publikum, trods alt. Vi har eksperimenteret meget med sangere før, ting som heldigvis ikke er blevet udgivet. Hæ-hæ. Men vi fandt Tina som passede ind i vores univers.”

I ”Chinese Dream” bruges en sample, som Tangerine Dream fire år tidligere brugte i et remix af deres i forvejen allermest remixede nummer, ”Love On A Real Train”. Det er lyden af en lille dreng, der fortæller om en drømmelignende tilstand.

Selvom Timescape mener, de var ude før Tangerine Dream, vil jeg gerne høre, om det ikke er problematisk, når vokalsekvenser fra sample-cd'er bliver brugt hos andre kunstnere. Timescape er af samme holdning. De hævder, at de så småt er gået væk fra det igen. Meget mere har de ikke at sige om den sag.

I nummeret ”Native” lyder groovet i introen mistænkeligt meget som Laid Backs ”Bakerman”. Selvom de erkender sammenligningen, er emnet lidt et tabu. For eneste gang i interviewet er de to herrer helt kortfattede. Jeg fornemmer, at næste emne hellere må komme prompte.

Under dække
Næste emne er coverversioner. Under diverse navne har Timescape hyldet koryfæer inden for den  elektroniske musik. Da Jean-Michel Jarre gæstede Herning i 2009, lavede Timescape en tre kvarter lang Jarre hyldest ved en koncert på Fermaten dagen før. Koncerten er foreviget som download under titlen JarreLogic Live. En meget vellykket en af slagsen.

Men der findes også en anden JarreLogic plade, som Kent og Tony fik hjemmel af pladeselskabet Hypnotic til at sammenstykke:

”Vi var ret overvældede over, at et pladeselskab var faldet i svime over vores musik. Jeg kan huske projektet startede, da vi som band kun lige havde mødt hinanden, og skulle i gang. Kent ringte en dag og fortalte, at et københavnsk pladeselskab, Hypnotic (senere Lifted), gerne ville have os til at bidrage til en Tangerine Dream-tribute. Det var fedt, da jeg ikke tidligere havde udgivet noget på et label. Kent havde, men ikke jeg. Så tog den ene plade den anden, og vi fik lov til at kompilere en Jarre coverplade. Vi skulle både finde kunstnere, og finde os selv – havde jeg nær sagt – og lave numre til pladen.”

Det stopper ikke her:

”Vi laver Chariots of Synths, en Vangelis tribute. Tubular Vibes med to Mike Oldfield numre, [discobaskeren, red.] ”Guilty” og klassikeren ”Moonlight Shadow. ”

Hele coverhurlumhejet stoppede ved en Enigma tribute, der aldrig nåede at se dagens lys, da der gik Funkstar Deluxe i den for Lifted. Ikke til Kents udelte ærgrelse:

”I den periode var der åbenbart et globalt marked for tributes og coverversionsplader. Verden blev heldigvis mættet af det. Det er jo noget frygteligt noget at lave. Men det gjorde man jo på det tidspunkt.

De to herrer lægger ikke skjul på forbeholdene for konceptet. Kent har egentlig aldrig været begejstret for andet end originalmateriale. Tony påpeger, at der i det mindste bør være en så radikal tilgang, at man formidler sit helt eget udtryk, og ikke en præcis kopi ned til mindste millimeter.

Tager man det, for hvad det er, kan underholdningsværdien være ret sjov. Det er ikke ligefrem X-factor, grundet det meget smalle udgangspunkt. Glade amatører, måske, men ikke blottet for en vis musikalsk integritet. For Kent og Tony har det været sjovt, jovist, men også med andre goder til følge:

”Det har været en læringsproces. Et studie i at rekreere en bestemt sound og det rent tekniske. Jeg synes egentlig, vi slap ret godt fra det,” siger Kent.

Efter en velvoksen halv time i konversation med Timescape, nærmer koncerten sig med hastige skridt. Med rette har elektroniske koncerter det med at fremstå karikerede og sjældent særligt troværdige på det livemæssige. Lettere spøgefuldt spørger jeg, om vi kan forvente en harddiskkoncert med sporadiske guitarsoli?

Med musikken i ryggen
Der grines kortvarigt. Kent, der også er duoens guitarist, joker med, at han godt vil hive guitaren frem, hvis tiden og strømkapaciteten er til det. Tony føler sig en smule truffet over fordommen mod backingtracks:

”Jeg kan sige så meget, at ja, vi har backingtracks. Men hvem har ikke det? Der er kun to at se på scenen, og skal man lave det uden, skal man have rigtigt meget gear med.”

Ifølge Kent, har de i Navigator-tiden faktisk prøvet at give koncerter uden brug af backingtracks, hvis man fraregner de konventionelle sequences, frembragt i momentet. Problemet er bare, at det tager en uge at rigge udstyret op, for dernæst at skulle pille det ned igen efter et par timers koncert. Og i sidste ende har publikum ikke fornemmelsen af at blive snydt for livefornemmelsen, når backingtracket kører ufortrødent derudad. Timescapes pointe er, at man skal forholde sig til det, der kommer  ud af højtalerne, kombineret med udtrykket på scenen. Tony forsikrer mig om, at alt det medbragte udstyr bliver spillet på, og kan med sikkerhed (og rette) erklære, at Timescape bliver aftenens udstyrsstykke, modsat den kontemporære tendens med laptop og et minimum af tilstødende aggregater.

Tony er også en del af No.9s bestyrelse, og har derfor en fremtrædende rolle i udformningen af festivalen. Positionen har dog ikke fristet ham til at promovere Timescape ved hver givne lejlighed. Selvom det har kunnet lufte lidt i budgettet, alt taget i betragtning, så har Tony gjort sig sine  overvejelser. Han har lænet sig tilbage, og ladet det være op til resten af bestyrelsen at engagere duoen. Bestyrelsen syntes, at den 31. september skulle være Timescapes tur. Tony har også en anden forklaring:

”Første gang er det fint nok, anden gang er festivalen lidt større, og tredje gang måske lidt større endnu. Lad os vente til vi skal spille med Sven Väth og Jerome Froese. De kom så ikke, men jeg kan ikke udelukke, at vi spiller en gang til, og så vil det nok være på en helt anden måde. ”

Timescapes koncert var ikke en ubetinget succes. Det var en hård og strid omgang halvfemseragtig techno/trance i tråd med de alt andet end vellykkede albums TNT – Tech & Trance og Global Gathering. Her kunne man give bandet ret i, at de stikker i for mange retninger. De valgte en forkert facet af deres repertoire den aften.

De meste af publikum var gået hjem på daværende tidspunkt, og bandet tordnede ufortrødent derudad i en rungende tom sal. Ikke desto mindre var det festivalens absolutte højdepunkt, og mest overbevisende liveact. Og Tony og Kent har helt sikkert haft en bedre fornemmelse i forhold til et af deres mindst famøse gigs fra den dunkle fortid. En koncert, hvor publikum forventede harmonikamusik, og hvor gearet efterfølgende blev pakket hurtigere ned, end de kunne nå at sige ”Danish Westcoast Electronica”.

Timescape mixer for tiden på deres næste ambientplade, Great Barrier Reef, der kan udkomme når som helst.

Af Jacob Pertou, 6. mar 2012
Foto: Kristian Feldvoss


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen