Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Knút Háberg Eysturstein

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Kría Brekkan
Skønheden i alting
- et interview med Kría Brekkan
14. apr 2012 [Artikel] Kristín Anna Valtýsdóttir alias Kría Brekkan vil søndag den 15. april vække en stumfilm musikalsk til live under filmfestivalen CPH PIX. Blot ét ud af mange altomsiggribende projekter for den islandske, klassisk trænede multi-instrumentalist bedst kendt for sin fortid i musikgruppen múm – men hvem er Kría Brekkan egentlig? Geiger har taget en snak med hende om skønhed, sensibilitet og om at skabe lydsiden til stilheden. 

Hvis navnet Kristín Anna Valtýsdóttir klinger velkendt i dine ører, er det formentlig i forbindelse med hendes rolle som forhenværende frontsangerinde i den islandske musikgruppe múm. Et musikalsk mikrokosmos, Kristín tilfældigt - eller nærmere: naturligt - blev draget imod og stadig betragter som del af sig selv, selvom hun officielt forlod gruppen i 2006.

Hvad tiltrak dig ved múm til at begynde med, og hvad tog du med dig, både musikalsk, kreativt og personligt, da du besluttede at stoppe?

- ”Min tvillingesøster Gyða og jeg havde klædt os ud i Hawaiiskjorter og optrådt med et cover af Pixies ”Tame” til et aftenarrangement på vores ungdomscenter. Gunni og Örvar spillede også den aften. Flere måneder senere besøgte de den skole, vi lige var startet på, for at lave musikken til et teaterstykke. Da jeg så dem komme ind i forhallen, tænkte jeg: ”der er de,” fortæller Kristín Valtýsdóttir om de første lykkeligt tilfældige, tilfældigt lykkelige møder med múms originale medlemmer, Gunnar Örn Tynes og Örvar Þóreyjarson Smárason.

Men hun afrunder ikke anekdoten. Ligesom opvæksten med Islands kolde, mørke vintre forsat lever i Kristín, er mødet med múm både en fortælling under afvikling og uadskilleligt fra hendes kerne.

 - ”Mens optagelserne af soundtracket til teaterstykket stod på, kom og gik folk, men Gyða og jeg var der altid. Det var i 1998. De her to drenge så skønhed i alting og værdsatte især det følsomme og oprigtige. Vi var forbundet med hinanden igennem vores fælles værdier om altid at skabe skønhed, at være ægte og være ”kind rather than cool”. Min søster og jeg spillede musik eller opfandt andre lege med drengene uafbrudt, og de lege overtog pludseligt de næste 7-8 år af mit liv. Det er på ingen måde muligt for mig at skelne mellem mig selv og den tids indflydelse på mit selv.”

Tvillingesøsteren Gyða forlod gruppen i 2002 for at fokusere på sin uddannelse, og Kristín Valtýsdóttir fulgte fire år senere efter for at udvide sin skabende horisont. múm spiller stadig sammen med en ny gruppekonstellation, mens musikken i mellemtiden har bragt Kristín fjernt fra hjemlandet og til – geografisk såvel som kreativt - forskellige forestillingsverdener, men sensibiliteten er stadig intakt. Foruden nysgerrige eksperimenter med andre ekspressive kunstarter, blandt andet en moderne danseforestilling i samarbejde med landsmanden Eiríkur Orri Ólafsson, har hun siden hen haft en finger med i indspilning og mixing af New York-bandet Rings’ LP Black Habit. Ligeledes har hun kontribueret til andre, internationale navne som blandt andet Animal Collective. Selvom mange af Valtýsdóttirs musikalske bidrag blev faset ud med tilblivelsesprocessen, har hun alligevel under aliasset Doctess efterladt aftryk af sine æstetiske værdier på pladen Feels fra 2005.

Hvad synes du, du bidrog med til den plade?

- ”Dave (Animal Collective-medlem David Portner, også kendt som Avey Tare, red.) sendte mig et bånd med de første versioner af sangene fra Feels, og jeg havde forberedt mig ved at spille til det. Jeg boede med dem i en måned, imens de indspillede. Dave havde en idé om, at pladen skulle lyde som ”et krystalpalads”, og jeg opfattede det billede som klart og køligt, men alligevel varmt på den måde, krystaller glitrer og kaster lyset tilbage på. Det endte med, jeg indspillede alle mine stykker alene om aftenen og arrangerede det sådan, som jeg troede, det ville lyde nærmest det, han havde beskrevet, Men jeg blev der ikke til mixingen og havde meget lidt at gøre med hvordan, pladen endte med at lyde,” tilkendegiver Kristín Valtýsdóttir.

”Men jeg elskede at spille deres musik,” tilføjer hun. Valtýsdóttir forklarer, at hendes tilgang til at spille, høre og tænke musik er, at musikoplevelsen i nuet oftest er mere interessant end det materielle, dokumenterede slutresultat.

- ”Dengang spillede jeg så meget musik, at jeg aldrig lyttede til de projekter, jeg havde været involveret i, når de blev færdige. Jeg kan huske, at jeg nød indspilningsprocessen af Feels så meget, at jeg var ligeglad med hvordan, mine stykker ultimativt ville blive mixet. Musik var for mig oplevelsen af at spille musik og at høre det live. Sangene på Feels appellerede emotionelt til mig på flere planer, men det var først, da jeg oplevede de her fyres entusiasme og kreativitet på scenen eller i studiet, at det indtryk opstod. Jeg tror, min største indflydelse på den plade findes i illustrationerne, titlen og ordene. Musikken var der allerede.”


Til trods for den performativt betonende poetik, har hun nu tre udgivelser som soloartist under navnet Kría Brekkan bag sig. Men nu bevæger Kristín Valtýsdóttir sig igen i livemusikkens felt. Hendes seneste projekt er et selvkomponeret soundtrack til Jean Epsteins franske horror-stumfilm fra 1928, The Fall of the House of Usher. Det bringer hende blandt andet til København i morgen, søndag den 15. april, hvor filmfestivalen CPH PIX viser filmadaptionen af Edgar Allan Poes novelle i klassisk 16 mm format akkompagneret af Kría Brekkans live lydfortolkning. 

Føler du, du med dette projekt har fundet frem til din egen lyd eller rolle som musiker? Er du endt, hvor du på et eller andet tidspunkt i dit liv har forestillet dig, du ville begive dig hen - eller følger du simpelthen musikken, hvor end den bringer dig?

- ”Hvis jeg levede i en jungle, ville jeg ikke have en trang til at udtrykke mig på andre måder end bare at ånde og spise. Men jeg blev født et sted, hvor solen skinner meget lidt det meste af året, og hvor der er koldt udenfor, så vi var nødt til at genere varmen inde i os selv, så mørket og kulden ikke dræbte os, før det begyndte at tø igen. Så musikken var et tilflugtssted, det gav dig plads til at være følsom, være dig selv,” siger Kristín og transporteres i tankerne frem og tilbage mellem sit Island og den vide verden.

- ”Pludseligt tog musikken mig med gennem hele Europa, til Amerika og Japan, og jeg begyndte at tænke på den som et ’cover up’ for at give os grund til at rejse og skabe netværk over hele kloden. Jeg vidste ikke, der var så meget grimt involveret, før jeg blev udsat for de mange mil af McDonalds skilte, som, så vidt jeg var informeret om dengang, var onde. Men nedenunder handlede det hele om værdier, og vi var en del af en kulturel krig, der også handlede om de værdier.”

Kampen om múm-fællesskabets æstetiske værdier udkæmper Valtýsdóttir nu i grænsefeltet mellem kunstarterne. Det musikalske projekt med The Fall of the House of Usher synes derfor næsten lige så naturligt for hende nu, som indmeldelsen i múm gjorde tilbage i 1998.

- ”Jeg studerer Visuel Kunst på Islands Universitet nu, og jeg er begyndt at arbejde meget med film både individuelt og i samarbejde med andre. Filmen som medium er meget kraftfuldt, men jeg mangler stadig at finde min plads i forhold til den. Jeg har planlagt at arbejde mere med Guy Maddin (filminstruktur og –producer, red.), men måske mere som performer end som musiker. Jeg har også lige afsluttet et videokursus på universitetet, hvor jeg installerede en videoskulptur i et stort rum og udelukkende brugte de lyde, der fandtes naturligt derinde.”

Hvad fik dig så til at beslutte at påbegynde det her projekt og komponere et soundtrack til en stumfilm?

- ”Da jeg spillede med múm, arbejdede vi også ofte sammen med teater, radio eller film. Af en eller anden grund er meget af det, jeg får tilbudt i arbejdssammenhæng nu, filmrelateret. Jeg var på et tidspunkt i New York, da jeg blev inviteret til at optræde til en film som en del af række events holdt på galleriet Le Poisson Rouge. Jeg skulle rejse fra byen ugen efter, men sagde jeg ville gøre det, hvis vi kunne få styr på showet, før jeg skulle afsted. Til den event improviserede jeg en stor del af det, men jeg fik også den tanke, at noget af det musik, jeg allerede havde skrevet, kunne give filmen et ”twist”. Jeg ser det ikke som, at jeg har komponeret et soundtrack til denne film, jeg optræder sammen med den. Jeg er der ikke for at understrege fortællingen i filmen, men for at fortælle en anden.”

Havde du et forudgående forhold til Edgar Allan Poes novelle, Jean Epsteins stumfilm version eller bare den meget dunkle, gotiske tone i fortællingens elementer? Brugte du det i din fortolkning og hvordan?

 - ”Mange af grundene til, jeg arbejder med filmen, har noget at gøre med teksturen. Jeg havde måske ikke optrådt til dette event, hvis festivalen (CPH PIX, red.) ikke havde filmen i det format, som de har. Det har noget at gøre med at have et fokus, der ikke er lige så højtravende som alle de lag af mening, der findes i fortællingen. Jeg kunne blive ved med attale om temaerne i The Fall of the House of Usher, der kan fortolkes på forskellige psykologiske planer, hvis jeg ikke troede, jeg ville ødelægge folks muligheder for at udlede den mening af min optræden med filmen, som betyder mest for dem personligt.”

 

Det er vigtigt for Valtýsdóttir ikke at give for meget af oplevelsen væk, så publikums opfattelse af The Fall of the House of Usher eller hende selv ikke bliver forvrænget før fremvisningen og koncerten. Derfor udtrykker hun sig konstant abstrakt, men alligevel bevidst omkring det forestående filmarrangement.

- ”I Poes fortælling er familien Usher et søskendepar – tvillingepar, faktisk – og ikke et gift par. Men i dag er ægteskab noget, som vi gør, inden i os selv lige så meget, som det er en relation til en anden. Fortællingen handler meget om mentale lidelser og frygt, men ved at oversætte det fra ord til stumfilm og fra stumfilm til ny musik, håber jeg, at det, der bliver mest markant er teksturen af lydkornenes bevægelser og musikken,” forklarer hun om forestillingens store koncepter og små detaljer.

Uden at jeg så ødelægger det for meget for publikum, hvordan håber du så, at dit soundtrack vil påvirke fortællingen og publikums perception af fortællingen?

- ”Historien blev skrevet i 1840, filmadaptionen lavet i 1928, og nu, i 2012, håber jeg, at det hverken er kun én historie, én film eller ét musikværk. Når jeg læser en historie, så kan jeg mange gange, selvom der er mange karakterer, se mig selv i de fleste af dem, og jeg kan se lag af deres skaberes indre i dem. Så jeg håber, at publikum på et plan vil opleve en sær fornemmelse for flere lag af mening, der vil efterlade et psykologisk indtryk på dem, som de ikke vil være i stand til at sætte en finger på, men som vil gøre dem i stand til, hvad enten de er bevidste om det eller ej, at være mere interesserede i at være medmenneskelige og føle sig inspirerede til at rekreere, hvad det vil sige, at være menneske ved at anerkende de mønstre, vi skaber os selv og andre med gennem refleksion og projektion. Og så håber jeg, at folk vil forstå, at ikke alle er lige begejstrede ved at gøre, hvad der er blevet gjort.”

Hvad enten det manifesteres som universelle værdier om medmenneskelighed og kreativitet eller mikroskopiske enheder som knitrende lydkorn, ser Krístin Anna skønheden i alting. Eller i det meste, i hvert fald. Med sin skærpede sensibilitet og en nærmest John Cage’sk inspireret grundtanke, hvor musik er lyde og alle lyde derfor potentielt musik, lever hun sin musik, som hun lever sin hverdag.

Slutteligt, så har jeg læst et sted, at du er meget inspireret af John Cages brug af præpareret piano, og at du vil benytte den teknik selv til koncerten – hvordan appellerer konceptet om, at alle objekter fra hverdagen potentielt kan være kunst, til dine egne æstetiske værdier?

- ”Jeg spillede tre John Cage numre til en musikfestival på Island i februar, og det re-konstruerede på en eller anden måde min hjerne. Jeg kan virkelig godt lide Cages musik med præpareret piano, men det er nok ikke en direkte indflydelse på den musik, jeg laver, når jeg performer,” siger Krístin, før hun afslutter interviewet med endnu en allegorisk anekdote.

- ”Men ved du hvad, jeg underviste denne her 7-årige dreng i musik, som kommer fra en slags ”fine arts” baggrund, og lige så snart jeg havde vist ham pianoets indre, sagde han, ”hey, vi kunne sætte skruer imellem strengene og slå på dem!” Jeg tror ikke, han vidste noget om John Cage, men det hele var så åbenlyst for ham. Den her dreng havde en større interesse i at skabe en skulptur, der skulle rumme hans elektroniske keyboard og fantasere om hvordan, man laver en lyd og får den til at lyde anderledes ved at sende den igennem et eller andet. Jeg tror, at det, der engang var banebrydende idéer på den måde bliver tilgængeligt materiale for alle i den kollektive bevidstheds pool.”

Om Kristín Anna Valtýsdóttirs performanceinspiration stammer fra musikhistorien, den kollektive bevidstheds pool eller et helt tredje sted er svært at bestemme. Men det er ikke den klassisk trænede musiker, der i morgen vil spille på et præpareret pianos strenge med fingrene. Det er den 7-årige drengs musikalske legesyge. 

Filmvisningen af The Fall of The House of Usher med live soundtrack af Kría Brekkan finder sted søndag den 15. april til CPH PIX, klokken 21.00 på LiteraturHaus i København.

Af Helle Nielsen, 14. apr 2012


Yderligere information

Du kan købe billetter til koncerten på CPH PIX hjemmeside. Koncerten afholdes på LiteraturHaus og dørene åbner kl. 21.00. Køb billetter her

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen