Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: Lars Kivig / Acorn Falling

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Årets albums 2004
Årets albums 2004 - del 2
1. mar 2005 [Årets albums] Traditionen tro har Geigers skribenter – også med vanlig forsinkelse i grundighedens navn – kåret de 50 bedste plader anno 2004. Det er blevet til en bred liste, der rækker fra selvfinancierede cd-r udgivelser til de helt store plader, alle talte om – og fra ligefrem dansksproget indie over original elektronisk musik til stærkt mærkværdige genrehybrider. Dette er anden del af årslisten, der - også traditionen tro - opstilles alfabetisk frem for hierarkisk.

Madvillain
Madvillainy
(cd, Stones Throw)

MadvillainEn af hiphoppens mest originale rappere, MF Doom, gik sammen med en af genrens mest originale producere, Madlib, og resultatet blev årets mest usædvanlige hiphop-album. De to produktive personligheders samarbejde blev et viltert eksperiment indhyllet i hashtåger. Superskurketemaerne fra 30'ernes tegneserier, der dominerer albummet, giver en helt særlig stemning, som bliver fulgt op af gamle film- og jazzsamples. Madlibs produktion er organisk og støvet, men også præget af sære rytmer og mange indtryk. Dertil fungerer MF Dooms arytmiske og fabulerende rim overraskende godt sammen med den ellers umulige produktion. Til sammen skabte de to et vidunderligt spraglet hiphop-album med uendeligt mange detaljer.

Man's Best Friend
The New Human is Illegal
(cd, Morr Music)

Man's Best FriendMan's Best Friend er et alias for Sole, der blev opfundet for at give ham mulighed for at producere sig selv. Som Sole er han altid blevet produceret af Jel, Odd Nosdam eller Telephone Jim Jesus, men her står han altså selv bag pulten. Det har resulteret i en voldsom kakofoni af gamle, støvede plader, der afstraffes med skarpe rytmer og digitale opskæringer. Under den skizofrene produktion finder man så Soles aggressive rim om amerikansk udenrigspolitik og miljøspørgsmål. Hans måde at producere på ligger fint i tråd med resten af Anticons anarkistiske tilgang til, hvad man kan tillade sig at blande sammen. The New Human is Illegal er således en udvidelse af Soles repertoire – og en særdeles velkommen én af slagsen.

Manual / Syntaks
Golden Sun
(cd, Darla)

Manual og SyntaksGolden Sun fandt Manual og Syntaks sammen for at udforske hip-hoppen. Resultatet blev en mere rytmisk orienteret og udadvendt plade, end man havde været vant til fra disse kanter, dog uden på nogen måde at savne Manuals umiskendelige sommerstemning. De tunge beats og opklippede samples blandedes nemlig på naturligste måde med guitar, synthflader, orientalske fløjter og svævende vokaler for at tage lytteren med på en bevidsthedsudvidende rejse til den perfekte strand og det evige solskin. Et episk værk, der på imponerende vis indfriede sine høje ambitioner.

Mark One
One Way
(3ep, Planet MU)

Mark OneGrimescenens mørke og industrielle instrumentalside, ofte kaldet dubstep, nåede en foreløbig kulmination med dette album, hvor truende robotrytmer stavrer tungt og bizart synkoperet af sted gennem natlige storbyruiner, mens tre rap-dominerede numre skaber en smule liv i cyber-harnisket som en fin kontrast. Ikke siden starthalvfemsernes bleep'n'bass har en form for techno fremstået så nådesløst umenneskelig og uorganisk, og samtidig så voldsomt kropsligt medrivende.

Metalycée
Another White Album
(cd, mosz)

MetalycéeDen østrigske duo Metalycée føjer sig til rækken af elektroniske kunstnere, der med udgangspunkt i samplinger af tonstunge metal-riffs skaber en art pågående fusionsmusik, som på den ene side besidder metallens vitalitet, men samtidig benytter sig af electronicaens muligheder for at ophæve musikkens tyngdekraft og regler. På deres debut lykkes det ikke blot for Metalycée at følge denne avancerede opskrift – de overskrider den også med største selvfølgelighed ved samtidig at trække diverse andre genrers kendetegn med ind i lydbilledet.

Mountain Goats
We Shall All Be Healed
(cd, 4AD)

Mountain GoatsJohn Darnielle, hovedmanden bag Mountain Goats, har om nogen sværget til den rå, nedbarberede lo-fi lyd, men på We Shall All Be Healed synes han faktisk at have fundet sig til rette i produceren John Vanderslices studie ovenpå den første studio effort, 2002s Tallahassee. Vanderslice gør et glimrende job. Han forfalder aldrig til at sovse Darnielles sange ind i unødvendige arrangementer eller overdreven instrumentering, men underbygger i stedet på subtil vis deres kvaliteter. Og hvad angår netop sangene, er der ikke meget, der har ændret sig, siden bjerggederne sidst kiggede forbi – og det er godt, hvis nogen skulle være i tvivl. Darnielles sangunivers er stadig fyldt med elskelige misfits, rå, ungdommelig intensitet og lyriske pletskud nok til at give mange erfarne troubadourer mindreværdskomplekser. Summa summarum: Darnielles firespors båndoptager er måske omsider brudt sammen, men selv er han langt fra færdig.

Neotropic
White Rabbits
(cd, Mush)

NeotropicPå sit femte album lykkedes det Riz Marslen at smelte såvel elektroniske og akustiske elementer som så forskellige genrer som folk, hip-hop, electronica, syre- og post-rock sammen til en organisk helhed. Albummet viste sig i det hele taget af en så sammenhængende karakter, at det frem for en samling enkeltnumre kom til at fremstå som et udeleligt værk. En stor præstation, som Marslen dog på fornemste vis fik til at lyde let og ubesværet.

Johanna Newsom
The Milk-eyed Mender
(cd, Drag City)

NewsomMed et album, der havde harpen som hovedinstrument - og med en sangerinde, der lå inde med en helt, helt egen distinkt stemme - placerede amerikanske Newsom sig solidt på den alternative singer-songwriterscene med et album, der bugnede af vedkommende sange og fine registreringer. Et selvsikkert album, hvor Newsom ikke blot bød sig til med store mængder selvstændighed, men også bed sig fast i lytterens bevidsthed - og blev der.

Of Montreal
Satanic Panic in the Attic
(cd, Polyvinyl)

Of MontrealSelvom det udflippede amerikanske Elephant 6 kollektiv tilsyneladende ikke længere er så sammentømret som tidligere, kommer der stadig fremragende udspil fra mange af dets tilknyttede folk. Multiinstrumentalisten og excentrikeren Kevin Barnes, der står i spidsen for Of Montreal, demonstrerede med Satanic Panic in the Attic, at hans evne til at levere melodiske, barnlige, fantasifulde og vanvittige sange er mere vital end nogensinde. Her lykkes det for Barnes at bibeholde den spraglede kompleksitet fra tidligere udspil og forene den med ny energi og et skarpere fokus.

Overcast
3:PM Eternal
(2ep, Bloody Fist)

OvercastI 2004 stoppede Mark Newlands sit livsværk, selskabet Bloody Fist, efter ti år med stilskabende gabber og breakcore. Butikken blev dog lukket med stil, idet albummet 3:PM Eternal fra soloprojektet Overcast var en fuldendt realisering af hans personlige musikalske vision. Sat sammen af dommedags-electro, bizarre lydbidder og hårdt rykkende hip hop-samples, var albummet den smadrede hardcore-udgave af cut'n'paste-big beat og anden turntablisme.

Max Richter
The Blue Notebooks
(cd, Fat Cat)

Max RichterEt sted mellem moderne, minimalistisk kompositionsmusik og ambiente strukturer frembragte tysk/engelske Max Richter på sit andet soloalbum, The Blue Notebooks, en række frostklare stemninger, hvor skrøbelige strygere, simple klaverfigurer og dybe orgelklange gik hånd i hånd med elektroniske klangflader og den rastløse, metalliske klapren fra en skrivemaskine. Som et gennemgående træk på pladen blev musikken suppleret med tekstfragmenter fra Franz Kafka og Czeslaw Milosz reciteret af den engelske skuespiller Tilda Swinton, hvilket sammen med kompositionernes fine forskydninger og variatoner af enkle temaer skabte fornemmelsen af et helstøbt værk, der mediterede over erindring og glemsel, eksil og længsel, med en musik, hvor forskellige tider og steder umærkeligt flød sammen. Et komplekst og ambitiøst, men ikke desto mindre umiddelbart gribende album.

Siouxsie & The Banshees
Downside Up
(4cd-box, Wonderland/Universal)

The BansheesSelvom Siouxsie & The Banshees som produktiv enhed gik i opløsning for næsten ti år siden, leverede de ikke desto mindre ét af dette års mest frapperende udgivelser med denne opsamling af B-sider fra årene 1978 – 1995. Et smukt og luksuriøst sæt, der rakte fra rasende, minimal punk over psykedeliske vulkanudbrud til store, svulmende ballader med al den isnende kulde og flammende intensitet, der kendetegnede bandet, når det var bedst. Hvor bandets albums – med få markante undtagelser – var overbroderede affærer med lidt vel rigeligt fyld, er det uhyre svært at finde blot én decideret fuser blandt disse 55 numre. Og vil man have en historisk lektion i, hvor genrer som goth, riot grrrl og shoegazer kom fra, er Downside Up absolut ikke noget skidt sted at starte.

Sluts of Trust
We are All Sluts of Trust
(cd, Chemikal Underground Records)

Sluts of TrustDebutalbummet fra den skotske duo Sluts of Trust, der har John McFarlane og Anthony O'Donnell bag roret, har tydeligvis nydt godt af den vej, bands som The White Stribes har stukket ud. Referencerne er således genkendelige, men heldigvis skruer We are All Sluts of Trust generelt op for varmen, larmen og de brutale rytmer. Væk er Jack og Megs rød-hvide tegneserieunivers - ind er i stedet trådt en kulsort baggyde-realisme, der for alvor lader rocken hyle og svede. Uden ret mange dikkedarer har de to herrer skruet en skrabet og voldsom bluesinspireret plade sammen, der med rigelig rullen på de skotske r'er, hylekor og ivrigt steppende trommer ganske enkelt er en bragende ejakulation af møgbeskidt rocksved.

Soviet Subliminal Seduction
Fuck Electronica?!
(cd-r, Gå Over For Rødt Rækkords)

SovietEfter en række ofte fremragende cd-r-udgivelser i den mere støjende og opklippede ende sprang Soviet Subliminal Seduction – alias Mikko Jensen, der siden starten har været en væsentlig person i kredsen omkring Noisejihad – ud som skabs-krautrocker, og det klædte ham faktisk. Uden at sætte sin sans for absurd humor over styr (check blot en titel som ”Impotennis”) skabte han en mørk, messende form for digital syrerock, som både lød autentisk rå og udnyttede laptoppens muligheder for at skabe millimeterpræcis motorik til det yderste. Det kom der en udgivelse ud af, der gav såvel den stedse mere sterile postrock som den mest nørdede electronica et velfortjent rap over fingrene samtidig med, at den anviste en helt egen, uventet vej frem.

Sterling
Solo Danser Mama Sjus
(cd, Bird Hits Plane)

SterlingLigesom en lang række af tidens andre nye dansk bands demonstrerede Sterling en forkærlighed for de tidlige 1980'eres klanglige æstetik. Man sporede således en heftig inspiration fra datidens new wave og især Kliché syntes at lure i kulissen. Musikken var dog alligevel bundet op på en karakteristisk sprudlende pop-sensibilitet, der i samme ombæring havde skrevet sig 1990'ernes britpop og Phil Spectors wall of sound fra 1960'erne bag ørerne. Ud fra de forudsætninger formåede Sterling, på Solo Mama Danser Sjus, at skabe såre iørefaldende sange med plads til både fængende omkvæd og tankevækkende poetiske budskaber. Albummet var et herligt retro-bevidst bud på en beundringsværdigt frisk popmusik.

The Thrills
Let's Bottle Bohemia
(cd, Virgin)

The ThrillsThe Thrills hev overraskende nok Marilyn Mansons producer Dave Sardy ind på deres andet album Let's Bottle Bohemia. Nu skulle al ”west-coast-sødmen” tilsyneladende pilles af. Det tog dog ikke lang tid for at finde ud af, at Sardy nok skabte en mere muskulær ”sound”, men samtidig næsten til perfektion forfinede det unge irske bands befriende og fikse iørefaldende guitar-pop. Oveni var det en fornøjelse at følge albummets ledemotiv, der ikke uden selvindsigt kredsede om berømmelsens slagsider og den hårfine linje mellem forfængelighed og forgængelighed: ”Lust, top 40 fame… / I can smell your catholic shame / But it goes on and on”. Det var et album, der var skruet djævelsk godt sammen og var langt bedre end den ellers meget roste debut.

Tortoise
It's All Around You
(cd, Thrill Jockey)

TortoiseMåske ikke Tortoises mest banebrydende album, men alligevel en plade, der opretholdt det høje kvalitetsniveau, man har lært at forvente af dem. Og netop derved også en plade, der viste sin overlegenhed i forhold til andre lignende udgivelser dette år. Selv uden at være i innovativ topform viste Tortoise sig nemlig ikke mindre velspillende end tidligere. Samtidig blev der plads til en dybere udforskning af deres egen lyd, som flere steder ledte ud i nye kroge af deres musikalske univers.

Trio Trash
A Spectacle and Nothing Strange
(cd, Hybrid Music/Ilk)

Trio TrashAllerede på den noget mere forsigtige debut, Disintegration, var Stephan Sieben, Magnus Olsen Majmon og Ketil Duckert Jensen godt på vej til at lægge deres baggrund på jazzscenen bag sig til fordel for en anderledes grænseoverskridende musikform, og udviklingen blev fuldt realiseret på deres andet albumudspil. En plade, der i spændingen mellem improvisation og på forhånd fastlagte strukturer lod noget nær hele musikhistorien – fra britiske folkeviser over avantgardistisk kompositionsmusik og free jazz til krautrock, ambient og click'n'cut – smelte sammen til noget unikt og uhørt. Er der retfærdighed til, vil hele verden tale om dem til næste år ved samme tid.

TV on the Radio
Desperate Youth, Blood Thirsty Babes
(cd, 4AD)

TVOTRDe senere år har budt på flere kvalificerede tilnærmelser mellem sorte musikformer og bleg, hvid undergrundsrock, men det var først med dette album, at puslespillet for alvor gik op. Med doo wop, blues og gospel som det solide fundament definerede TV on the Radio en ny, intens form for minimal støjrock, der ikke blot i sig selv holdt et imponerende kvalitetsniveau, men åbnede op for nye, store musikalske muligheder. Må dette album – og i det mindste intentionen bag det – danne skole i 2005!

The United States of America
The United States of America
(cd, Sundazed, 2004)

USAThe United States of America udgav blot én plade, før de gik hver til sit – men hvilken plade! På den selvbetitlede ener fra 1968 dansede mastermind Joe Byrds løssluppent eksperimenterende psykedeliske 60'errock elegant i takt med smukke, hypnotiserende passager fremført af den vibratoløse supersangerinde Dorothy Moskowitz, og pladen ville, kunne og gjorde det hele. På dette reissue serveres der hele ti forrygende ekstranumre i forlængelse af det originale album, og resultatet er henrivende. Immigranter kan begynde her.

Elizabeth Anka Vajagic
Stand With the Stillness of This Day
(lp, Constellation)

VajagicVed at kombinere den dystert messende tone og instrumentering fra grupper som Godspeed You! Black Emperor og A Silver Mt. Zion med en sangskrivning, der vel bedst kunne beskrives som en art gotisk blues, foredrog Elizabeth Anka Vajagic på sit debutalbum, Stand With the Stillness of This Day, en række sange, der i deres insisteren på en nærmest forstenet sorg og indignation næsten forekom overvældende. Pladen balancerede nok på grænsen til det patetiske og teatralske, men med sin sprukne og mørke stemme, der kunne lede tankerne hen på både Nico, Marianne Faithfull og Patti Smith, samt en række arrangementer, der på foruroligende vis konstant truede med at få sangene til at kæntre, skabte Vajagic alligevel et overbevisende og katartisk monument over tabet.

Windsor for the Derby
We Tight Till Death
(cd, Secretly Canadian)

Windsor for the DerbyMan kan påstå, at det er lidt sent i karrieren, at den amerikanske kvartet Windsor for the Derby topper på dens femte album. Når man hører We Fight Till Death, får man dog hurtigt fornemmelsen af, at det er dét, der sker. Det består nemlig, selvom det tager udgangspunkt i postrocken, af en række iørefaldende popnumre, der hver især også låner elementer fra post-punken. Egentlig en ret simpel formel at gå frem efter – men det svære er, som Windsor for the Derby, at gøre alle disse lånte elementer til sine egne med største selvfølgelighed.

Xela
Tangled Wool
(cd, City Centre Offices)

XelaDer var ikke mange electronica-plader i 2004, der ikke lige skulle have en guitar og lidt sang indover. Indierocken og electronicaen fortsatte ufortrødent sin sammensmeltning. I vældet af hybrider lykkedes det dog for den unge John Twells at markere sig yderst positivt med sine afdæmpede, akustiske guitarharmonier og diskrete elektroniske beats. Tangled Wool var måske ikke præget af den store innovation, men ved hjælp af beskedne virkemidler opnåede albummet i stedet en tidløshed og et kvalitetsniveau som få andre værker dette år.

Übermench
Glorieprotese
(cd, HZ Records)

Übermench2004 stod på mange måder i den eksperimenterende hip hops og hybridmusikkens tegn, og i tilfældet Glorieprotese fik man begge dele – tilmed tilsat et stort skvæt stand-up komik. Jens B. Kristiansen og Lars Svendsen fik i hvert fald skabt en stilistisk heksekedel af bl.a. sækkepiber, ukuleler, skæve orgler, breakbeats og hvad som helst andet forhåndenværende, der ubesværet spændte fra MC Einar og dansktoppen til den dybeste lo-fi undergrund. Tilmed med et, for det meste, hyleskægt tekstunivers, der var stort nok til at rumme en tarteletspisende Diana, en pejs bygget af tacoskaller og grumme seksuelle overgreb mod elskede figurer fra diverse børneprogrammer. At humoren så løb af sporet et par steder og blev usmagelig, spolerede stadig ikke billedet af en hæsblæsende og dybt original debut.

Af Geiger, 1. mar 2005


Yderligere information

Medvirkende skribenter: Kim Elgaard Andersen, Peter Tapdrup Andersen, Morten Bruhn, Jannik Juhl Christensen, Robert Christensen, Claus Falkenstrøm, Niklas Steffensen H, Pernille Jensen, Carsten V. Nielsen, Martin Nielsen, Steffen B. Pedersen, Rasmus Elm Rasmussen og Rasmus Steffensen.

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen