Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Peter Laugesen & Singvogel

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Geiger
Geiger beskæres
10. aug 2012 [Artikel] Musiktidsskriftet Geiger får mindre i støtte, men ny redaktion og webside.

Musiktidsskriftet Geiger har med ærgrelse erfaret, at Statens Kunstråd har valgt at skære i den årlige støtte, der gennem mange år har været vores økonomiske fundament. Vi har været meget glade og taknemmelige for støtten, og derfor er det beklageligt, at Kunstrådet har besluttet at sænke støtten til Geiger med to tredjedele i forhold til sidste år.

Det betyder helt konkret, at vi ikke har råd til at udgive det trykte Geiger i år.

Dermed bliver Geiger #21, der udkom i november 2011, det sidste blad i denne omgang. Vi håber, vi får mulighed for at udgive bladet igen til næste år.

Da vi ikke har råd til trykken, har vi efter mange års webstilstand til gengæld vendt blikket mod den webside, du lige nu læser på. Vi vil i den kommende tid arbejde på at få gjort Geiger.dk opdateret til tidens standarder.

Vi arbejder lige nu på en løsning, men pengene er små, og derfor vil vi høre jer, kære læsere, om der sidder nogle, der har lyst til at hjælpe et nyt, funktionelt og flot Geiger.dk til verden.

I så fald hører vi hellere end gerne fra dig ved kontakt til Mads K. Christiansen.

En anden væsentlig nyhed er, at Musiktidsskriftet Geigers redaktion har fået helt nye ansigter. Vi søgte i begyndelsen af året redaktører til Geiger, og de er nu fundet. Det betyder, at redaktionen nu består af Simon Leth Stolzenbach, Helle Nielsen, Jeppe Mehlsen, Kasper Andreasen og Mads K. Christiansen, mens Martin Hornsleth er afgående redaktør.

Villads Andersen, Robert Christensen og Rasmus Steffensen forlader alle redaktionen efter mange års tjeneste. Alle vil fortsat være tilknyttet tidsskriftet.

Ønsket fra 'den nye redaktion' er at skærpe den musikalske profil, så Geiger bliver endnu bedre til at "dække den musik, der går imod midterstrømmen." Vi ønsker at opprioritere dybdegående artikler på nettet, ligesom vi vil arbejde for, at den podcast-sektion, der allerede så småt er taget hul på, kommer til at spille en mere central rolle i Geigers fortsatte aktiviteter.

Men som alle andre ligesindede er vi afhængige af bidrag i alle former og afskygninger. Så har du skrevet en artikel, lavet et interview eller produceret et podcast, tager vi imod med glæde og taknemlighed. Også selvom det bare er en idé. Geiger hjælper hellere end gerne med at folde den ud og give sparring og vejledning undervejs.

Alle henvendelser kan rettes til info@geiger.dk. 

Af Redaktionen, 10. aug 2012
Foto: Mads K. Christiansen


Kommentarer (1)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

... - 7 indl�g05/11/12 22:56
Af JacobPertou
Kom snart igen!

     
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen