Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ARTIKLER
» Alle artikler
» Gæsteanmeldere
» Kronikker
» Årets albums

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Je m’appelle Mads

Klik her for at sende et link til denne artikel til en ven. Printervenlig version Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for artiklerne.
 
Årets Musikoplevelser
Årets Musikoplevelser
- del 2
7. feb 2011 [Årets albums] Geiger fortsætter den stadig nye tradition og har igen inviteret en stribe musikere, arrangører, pladeselskabsfolk og andre fra musikmiljøet til at dele deres bedste musikoplevelser i 2010 med Geigers læsere. Find ud af, hvad der har begejstret TS Høeg, Karsten Svendsen og Dan Stielow (Phisteria), Solveig Sandnes og Maria Bertel.

Dette er anden og sidste del af artiklen - første del, som bød på anbefalinger fra Rasmus Graff, Maria Faust, Karl Aage Rasmussen, Heidi Mortenson og Christian Villum, kan du læse her.

 

Solveig Sandnes

Sangerinde og musiker. Tovholder i og intiativtager til musikkoalitionen KonoKone, der i 2010 udgav deres debut-ep.

-

Åh Exotica!

2010 startede for mit vedkommende i det vestafrikanske land, Mali. Sammen med min 10-årige datter Vilma rejste jeg derned i december 2009, og vi blev der januar ud. Inden vidste jeg stort set ingenting om musikken i Mali. Nu ved jeg, at det netop var derfor, jeg tog af sted.

Den legendariske blog, Awesome Tapes From Africa, bærer en stor del af skylden for, at lyden af balafon, kora og kamalengoni så længe har spøgt i min hjerne. Det samme gør Tune-Yards’ og Dirty Projectors’ afrikansk klingende riffs – ligesom mindet om dengang mig og Vilma dansede amok til sangen "M’bifé balafon"med Amadou og Mariam…

Det var sommeren 2009. En af de rigtig regnvåde, så vidt jeg husker…  Det var også den sommer, hvor jeg havde lånt Kims og Marias kolonihavehus på Holmen. Og jeg husker tydeligt, hvordan jeg sad derude og sugede til mig af lydene fra de afrikanske kassettebånd. Især den aldrende malinesiske sangerinde Mariam Bagayogo og de senegalesiske hip hop-tøser Touty & Absy vakte glæde og gav næring til min udlængsel… Åh Exotica. Magnetismen er som regel størst, når man fatter mindst. Jeg havde det, som om et helt kontinent kaldte på mig...

I månederne, der fulgte, fik jeg imidlertid nys om, at en scene af pro-aktive kvindelige musikere dominerer musikbranchen i Mali, hvor befolkningen ellers er kendt for at leve efter meget konservative kønsroller. Efter sigende adresserer de malinesiske sangerinder social kritik via musikken. Og de har da osse et par grunde til at brokke sig. I de gamle bryllupssange bruges ordet ”slave” som en neutral vending til at beskrive kvindens status i ægteskabet. Mændene må til gengæld gifte sig med op til fire koner. Nå ja, og så er genital omskæring af kvinder en udbredt skik…

Det paradoks, der ligger, i at kvindelige kunstnere dominerer musikbranchen i Mali, mens malinesiske kvinder i al almindelighed må finde sig i krænkelser af deres menneskerettigheder, gjorde mig nysgerrig. Faktisk var det nok her, at ideen til KonoKone startede. ”KonoKone” er en sammenskrivning af ordene ”kono”, der betyder ”sangfugl” på bambara og det danske ord ”kone”. Den grundlæggende tanke var, at det burde kunne lade sig gøre at forstærke nogle af de tiltag i retning af ligestilling, som allerede findes i Mali ved at etablere en koalition mellem danske og malinesiske musikere – på indie-niveau. Og hvem ved. Måske kunne vi tilmed åbne egne og andres ører for hidtil ukendte malinesiske kvinders musik… Så jeg begyndte at kontakte folk i Danmark. Og inden længe var Jomi Massage, Heidi Mortenson, Valby Vokalgruppe, Disa, Maria Køhnke, Lulu Roost Wille-Jørgensen, Rosa Lux, Alberte Winding, Lise Westzynthius og Maria Laurette Friis kommet med i projektet.

I december 2009 tog jeg så til Mali for at indspille og assistere langdistance co-writes mellem de danske og malinesiske kunstnere. Jeg kendte ikke nogen kunstnere dernede i forvejen,  dem skulle jeg først ud og finde… Med mig havde jeg et par telefonnumre til nogle lokale bigwigs og til min konsulent, Mariame, der hjalp mig rigtigt meget i starten. Let var det sgu ikke. Mali er som verdens femte fattigste land ikke et wellness-paradis. Langtfra. Man skal konstant være oppe på beatet og rap i replikken (vel at mærke på afro-fransk) for ikke at blive løbet om hjørner med. I starten kunne jeg slet ikke finde ud af det. At jeg var kvinde gjorde det kun værre. Men den historie orker jeg ikke at fortælle lige nu… vi må tage den en anden gang.

Trods besværet kom jeg faktisk hjem med rigtig fede ting i kassen. I alt fem kunstnere nåede jeg at arbejde med, og i juni-juli 2010 tog jeg atter til Mali for at indspille. Denne gang havde jeg taget mine forholdsregler på forhånd (= vær skrap, bo altid på hotel, forvent pengeafpresning, planlæg realistisk!) Og så gik det en hel del lettere. På KonoKones blog kan du læse om detaljerne fra min tur. I september 2010 kom tre af de malinesiske kunstnere (Doussou, Mouneissa og Oumar) til Danmark og sammen tog vi på turné med My World Images Festivalen. Vi udgav også vores første ep. Og der er flere udgivelser på vej.

På mine rejser fik jeg helt klart lyttet mere, end jeg fik spillet og sunget selv. For der var rigtig meget at lytte til. Lige fra nutidige popstjerner som Nahawa Doumbia og Oumou Sangaré til de imponerende djeli-musow som Kandiya Kouyaté, Amy Koïta og Hawa Dramé. Den hurtigt voksende popindustri i Mali har ikke udkonkurreret den traditionelle musik. For i Mali er musik mere end blot underholdning. Musikken er medium for debat, historieoverlevering, gode råd og gamle episke fortællinger om store marabou-høvdinge og heltemodige slægtsfædre, som i Sunjata-fortællingen.

Jeg ved nu, at jeg blandt andet rejste, fordi jeg trængte til en ferie fra voksenlivet. Og fordi jeg meget ofte går og drømmer om at være i en tilstand, hvor de ikke-sproglige sanseindtryk bliver registreret og taget alvorligt: En slags Peter Pan-tilstand, som så mange andre før mig har jagtet. Men som den fromme Wendy, som jeg nu en gang er, vender jeg altid tilbage fra mine eskapader.

Året sluttede da osse et helt andet sted, nemlig i studiet med Er de sjældne… Og jeg kan konstatere, at en ny rejse er ved at begynde. Denne gang via drømme med helt andre lyde. Foreløbig tegner det til at blive et nostalgisk genhør med 90’er genrer som shoegaze og trance tilsat nutid. Om det osse bliver et et gensyn med alle 90’er-bommerterne, finder jeg vel ud af undervejs. For på vej, det er jeg. Vi. Og jeg genkender følelsen: Exotica. Igen. Denne gang med fortiden som fascinationsobjekt…

Solveigs 2010 Playliste

Tune Yards"Little Tiger"

Deradoorian – "Moon"

Kandya Kouyaté "Mortalité"

Slowdive  "Miranda"

Panda Bear"Slow Motion"

Laurel Halo/Oneothrix – "Embassy"

Spiritualized – "Symphony Space"

Ensemble Instrumental National"Sama"

Amadou et Mariam – "M’Bifé Balafon"

Arthur Russell"Place I know / Kid Like You"

Health – "USA Boys"

Cocteau Twins"Beatrix"

KonoKone "Siki"

System  "Drk"

Washed Out"You’ll see it"

The Good Natured (Zebra & Snake Remix)  "Your Body is a Machine"

Underworld – "To Heal"

Pantha du prince – "Splendour"

 

 Phisteria

Pladeselskabet Phisteria har eksisteret siden 2004 og drives af Karsten Svendsen og Dan Stielow. I 2010 udsendte de bl.a. albummet Nord med amerikanske Ike Yard.

http://phisteria.com/

-

Karsten Svendsen:

Årets Album 1: Yellow Swans - Going Places

Årets album tildeles (desværre) posthumt til Yellow Swans for Going Places. Yellow Swans bebudede allerede i 2008, at dette album ville blive deres sidste, og de har efter min mening gemt det bedste til sidst. Der er lidt mere struktur at finde her end på deres tidligere ting, flere af sporene har en underliggende puls, hvorpå man særligt lader guitar stå for fremdrift. Der er vel egentlig tale om en art guitaralbum, naturligvis lyden af en guitar, der er treatet fuldstændigt inside/out, det fungerer rigtigt godt, særligt titelnummeret, det er næsten det hele værd, støj og melankoli i smuk forening.

Årets Album 2: Admiral Byrd - Goodbye Cruel World View

The Great Depression er død - leve Admiral Byrd!

The Great Depression har en række blændende albums bag sig på Fire Records - tjek særligt Unconscious Pilot fra 2003, et mesterværk. Endnu engang med Todd Casper i centrum, nærmest samme besætning, men nu som Admiral Byrd, og ny mere kantet lyd. En overset perle, og helt oppe med det bedste Great Depression, fang den!!

Årets koncert: Autechre - Radiohuset/Foyer-scenen.

Denne aften starter egentlig virkelig skidt, en masse mennesker der vader rundt i et stort charmeforladt lokale, der med sine rulletrapper og skæve vinkler mest af alt minder om en krydsning mellem et arty farty galleri og Københavns Hovedbanegård. Musikken fra scenen er halvligegyldig, publikum virker ligeglade, hele affæren har noget receptionsagtigt over sig - som tilfældet tit er med Artfreqs arrangementer hvor en stor del af publikum mestendels er kommet for at se giraffen. Omkring midnat sker der noget. Autechre entrer scenen, eller det vil sige, alt lys i salen bliver slukket, og et nådesløst digitalt, polyrytmisk maskineri sættes i gang. Når Autechre er gode, er der intet overhovedet, der kan spille med, og de er i form denne aften i Radiohuset; kompromisløst, mørkt og storslået - årets koncert.

Årets Downer: Black Angels - Phosphene Dream :

Ja, den må altså med; årets skuffelse blev Black Angels tredje album, Phosphene Dream. Med debuten "Passover" - som var blændende - og den endnu bedre Directions To See A Ghost, var forventningerne høje. Selvfølgelig er det med forventninger noget svært noget, men altså: her havde vi en nærmest perfekt fusion af Tidlig Velvet Underground, Spacemen 3 og Loop, tilsat ond, groovy southern blues.

Phosphene Dream er en halvordinær garagerocker, helt uden magien fra de tidligere udspil, sådan en plade man har hørt før uden rigtigt at vide præcis, hvornår og hvor det var - ligegyldigt. Forhåbentlig 2011 bliver en return to form for englene.

Hold øje med i 2011 :

Terrible Eagle - Ex Kapital EP på nystartede Did I Die Records, cool eklektisk 7" label.
Terrible Eagle er en sindssyg blanding af Suicide, tidlig Cabaret Voltaire og den mere støjende ende af postpunken, blændende band - live er de i en klasse for sig.
Watch 4!!


Dan Stielow:

Albums of the year 1, 2, 3, 4:

1. Max Richter: Infra (130701)
Stunning minimalism, heartbreaking orchestration and cinematic wakefulness.

2. Admiral Byrd: Goodbye Cruel Worldview (Princess)
Former The Great Depression Back with their most awesome work to date. Rich lyricism, grandeur production and songs that executes.

3. The Weepies: Be My Thrill (Nettwerk)
Another great album from the American folk-pop duo. Bittersweet never tasted sweeter.

4. William Fitzsimmons: Derivatives (Naim)
King of heartache in remixed versions + new and unissued cuts like the cover of Katy Perry's "I Kissed A Girl".So heartfelt/broken all you can scream is nurse! nurse! Get the surgent!

EP of the year:
Kyte: Designed For Damage (Kids)
Stadion rockers eat yr heart out! Leicestershire four delivers!

Return of the year:
Robyn: This swede just going from strength to strength! Listening to Body Talk Parts 1 & 2 (Konichiwa) made me remember why I did the shimmy dance... Groove sensibility, tons of emotion with a touch of rebellion...you go girl!

Newcomers to watch out for:
Washington D.C.'s Circle The City signed to Did I Die Records.

 

Maria Bertel

Maria Bertel spiller i bl.a. Gud er Kvinde, Selvhenter og Ymers Pizza. I 2010 var hun med til at starte musikfællesskabet Eget Værelse.

-

Mine tågede erindringer starter med Hartmut Geerken og Don Moye på Global. Fantastisk mange instrumenter og halløj på et sted.

Sommeren bød på hoppen op og ned til Nisennenmondai på Roskilde efterfulgt af Evan Parker, Chris Corsano og Nate Wooley på råhuset. En dejlig sensommerturné med Gud er Kvinde, hvor vi kom forbi Marseille og spillede på Data-kærlighed og højt til loftet.

Bobetomagus på Mayhem var jo dejligt. The Pyramids kom i dragter af sølv, dobbelt kasket og hele pakken. Jooklo Duo (IT) og alle deres projekter bliver jeg mere og mere begejstret for.

Jeg gik glip af Mayhem Jazzfest, Shit and Shine, Patti Smith på Roskilde, Mok Nok på Mayhem, White Magic, KNTN Noisefest, Hmm...

Men så er det jo godt at man kan være hjemme og lytte til:
Hermann Nitsch: Die geburt des dionysos christos 
Orgel knytnæve (av for søren).

Henning Christiansen op 39 fluxorum organum
Modsat Nitsch ret venlig, rund og dejlig

The Phill Musra group The creator is so far out
Frisko jazz

Flower travelling band: Made in Japan og Satori
Overspændt japanrock

Pärson Sound (3 lp box set) fra Subliminal Sounds
Svensk dejlighed på plade, ungdom og gåpåmod i midt i 60'erne

Father Yod And the spirit of 76
Sekterisk syre rock fra 70'erne

Melt Banana: Speak Squeak Creak

Ornette and Prime Time: Opening the Caravan of Dreams
En gammel kærlighed

Alice Coltrane Huntington Asram Monastery
Harpejazz

Ellers har jeg siddet og fedtet lidt med nogle gamle folklore-plader, bl.a Gabon Musique des pygmees Bibayak, Musique de l'asie traditionelle vol. 2, Togo Musique Kabiye, Sierra léone og Musique du Burundi, som jeg var så heldig at få af P.O.J.

Captain Beefheart: Doc at the Radar Station i mindet om en stor mand 1941-2010

Fanajana: A collection of recordings and photography from Madagasikara

Give Me Love: Songs of the brokenhearted Baghdad, 1925-1929 
Hjerteskærende dokumentar fra gamle dage

 

T.S. Høeg

Dane TS Hawk er forfatter og musiker. I 2011 har han udgivet plade med veteranerne Cockpit Music, sit nye Dane TS Hawk 3 og bl.a. medvirket på Thulebasens album.

tshoeg.dk

-

ts høeg's top of 2010

henry threadgill zooid: this brings us to - volume 1 & 2

john tchicai: in monk's mood

wu-tang clan vs the beatles: enter the magical mystery chambers

michael formanek: the rub & the spare change

roscoe mitchell & the note factory: the far side

black keys: brothers

tom zé studies of tom zé: explaining things so i can confuse you (box-sæt)

miles davis: bitches brew 40th anniversary (box-sæt)

 

cockpit music: this doesn't look like our town

dane ts hawk 3: 3 of a kind

frisk frugt: dansktoppen møder burkina faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite

goodiepal: gæoudi sygnok - mort aux vaches extra ekstra - route 66 eksperimentet

highlights:

cockpit music's koncert på the iraq hunting club i bagdad
min solo-optræden i 6 timer på thorvaldsens museum under kulturnatten, københavn
yoyooyoy's the wake i 14 dage på gallopperiet, christiania, københavn
shit & shine's tromme- og støjfrenzy på mayhem, københavn
min & lars skinnebach's ritual digten og musik på promus, voxhall, århus
kresten osgood's musketerfestival i huset, magstræde, københavn

rip:

især til don van vliet aka captain beefheart, som faktisk klaus kjellerup, jo, ham fra "tøsedrengene" og senere "danser med drenge", introducerede mig for i de tidlige 1970'ere, og hvis musiske, digteriske og billedkunstneriske virke jeg siden fulgte som en vægtig del af mit liv, hvilket klaus så ikke gjorde, men alligevel sender jeg ham en tanke ... hvis det nogensinde skulle komme så vidt, er trout mask replica altid på listen over albums, der skal med til den øde ø ...
desuden giver jeg "a bow" til trompetisten bill dixon, og mine instrument-kumpaner: marion brown og fred anderson ...

godt nytår til alle geigere

Af Redaktionen, m.fl., 7. feb 2011


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til artiklen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen