Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: The Late Parade

Anmeldelser
 
I denne sektion kan du læse de anmeldelser, der er blevet bragt i bladet og her på siden

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å Nye Alle(3837)


American Analog Set
Know by Heart
(cd, Tiger Style/VME)
7. dec 2000: Hele vejen igennem er der tale om musik, der ikke blot har et hjerte, men også luner ligeså godt i kulden som en romtoddy. Og ved at kombinere Stereolabs bastante grooves med The Sea and Cakes varme softrock og Calexicos flimrende lydlandskaber har American Analog Set begået en både smuk og vedkommende musik, der - uden at være banebrydende - alligevel har sin egen særegne originalitet. [Af Rene Blavnsfeldt]


Appliance
Imperial Metric
(cd, Mute / Playground, 2001)
7. dec 2000: Engelske Appliance, som i første omgang fandt sammen omkring deres fælles betagelse af bands som Joy Division og Spacemen 3 - og som, i lighed med netop disse grupper, har specialiseret sig i en suggestiv og repetitiv musik - udsender her, hvis man fraregner den ellers fremragende Six Modular Pieces-ep fra 2000, deres andet rigtige album. Et album, der imidlertid allerede fra starten lyder velkendt. [Af Stefan G. Sørensen]


Bardo Pond
Dilate
(cd, Matador/VME)
7. dec 2000: Dilate - Bardo Ponds sjette album siden debuten i 1995 - blev egentlig allerede udgivet i USA i foråret, men det er altså først nu, det rammer Danmark. Kender man denne fremragende gruppes tidligere udgivelser, som har bydt på en original blanding af elementer fra støjrock, postrock og psychedelia, føler man sig dog, allerede ved første gennemlytning, hjemme i udgivelsens musikalske univers. Der er intet nyt under solen - men spørgsmålet er så, om dét i grunden gør noget? [Af Stefan G. Sørensen]


Bright Eyes
Letting Off the Happiness
(cd ep, Saddle Creek / VME, 2001)
7. dec 2000: Idet Connor Oberst er bosat i Nebraska, U.S.A, er det ikke mærkeligt at man kan spore en grundlæggende indflydelse fra amerikansk roots-rock i hans musik. Oberst har dog en helt egen fortolkning af denne tradition: Først og fremmest er han en fremragende og personlig sangskriver, der, med sine insisterende vokaler, naturligt er i stand til at krybe ind ind under huden på selv den mest hærdede lytter. Dernæst byder hans optagelser på en ofte ret skramlende og kantet lyd, som dog stadig har den akustiske guitar som det bærende instrument. En lo-fi lyd, der bidrager yderligere til at gøre sangene nærværende - og som man skægt nok kan høre, at der er brugt masser af tid på at skabe. [Af Stefan G. Sørensen]


Godspeed You Black Emperor!
Lift Your Skinny Fists Like Antennas to Heaven
(lp, Constellation Records)
7. dec 2000: Lift Your Skinny Fists Like Antennas To Heaven er en meget flot og rigt facetteret plade, der viser at Godspeed You Black Emperor fortsætter med at føje nye niveauer til deres i forvejen enestående tænkning i lyd. [Af Morten Bruhn]


Shipping News
Very Soon, and in Pleasant Company
(cd, Quarterstick Records, 2001)
7. dec 2000: Som Shipping News forbinder medlemmerne musikalsk en række impulser fra de respektive scener, de kommer fra: Den eksperimenterende amerikanske indie-rock / lo-fi scene, som Jeff Mueller kommer fra, og den sfæriske niche indenfor postrocken, som er blevet tegnet op af bands som Labradford og Rachels. [Af Stefan G. Sørensen]


Tarwater
Not the Wheel
(12'', Gustaff/VME, 2001)
7. dec 2000: Denne ep adskiller sig ikke i væsentlig grad fra de tidligere Tarwater-udgivelser - men alligevel fremstår den som et selvstændigt værk, hvor medlemmerne har haft held til at skabe en række både detaljerede og diskrete kompositioner. Kompositioner, som - med sine ofte langsomme anslag - sniger sig ind i bevidstheden, letter og stilfærdigt forsvinder ud i det tomme rum igen. [Af Stefan G. Sørensen]


Vildensky
Da Fanden Gik i Kloster, Blev Han Gammel
(cd-single, Martian)
7. dec 2000: Skal man tage "Da Fanden Gik i Kloster, Blev Han Gammel" som et fingerpeg om, hvor Vildensky er på vej hen efter Overfarts" støjende sømandsviser, må svaret blive: Tilbage til rødderne. Og som Hansn selv passende udtrykker det: "Det allerbedste er: / Det er et pragtfuldt hundekor!" [Af Steffen B. Pedersen]


The Zephyrs
When the Sky Comes Down, It Comes Down on Your Head
(cd, Southpaw/Playground)
7. dec 2000: ”Clear me a space / To gaze at the stars”, synger Nichols med en styrke, der kan få selv det tungeste skydække til at sprede sig for at afsløre stjernerne - og da pladen langsomt toner ud med "Ballad Of The Green Tree", ænser man det knapt nok. Man er nemlig stadig lige fortabt i den oplevelse, der er skyllet ind over éns bevidsthed. Det eneste spørgsmål, der betyder noget for én, er hvornår man vågner og trykker på play-knappen igen. [Af Stefan G. Sørensen]


Quasi
The Sword of God
(cd, Domino Records/MNW, 2001)
7. dec 2000: Siden den amerikanske duo Quasi, som består af Sam Coomes og Sleater-Kinney-medlemmet Janet Weiss, albumdebuterede i 1997, har den ikke ændret udtryk i væsentlig grad. Også på det fjerde album i rækken, The Sword of God, taler man om en klassisk amerikansk lo-fi, der har rødderne solidt plantet i den samme muld som f.eks. Pavement, Built To Spill og Sebadoh. [Af Stefan G. Sørensen]


El Musico
Themes From the Dusty Roads
(cd, All Tomorrows Recordings / VME, 2001)
7. dec 2000: Svenskerne har jo altid været kendte for at være nærmest irriterende dygtige indenfor stort set alle de genrer, de måtte vove sig ud i - og nu prøver El Musico så kræfter med den ærke-amerikanske form for historiefortællende musik, der passende er døbt americana. Ikke at det undrer én, at de slipper godt fra forsøget. Fra de første strofer af "(While Waiting For) The Real Cupids" til "Tunesian Lullaby" runder pladen af er det tydeligt, at El Musico besidder en sjælden til at lyde overbevisende - uanset hvilke eksperimenter, de så ellers giver sig i kast med. [Af René Blavnsfeldt]


Labradford
Fixed::Context
(cd, Blast First/Playground)
7. dec 2000: Labradford er efterhånden blevet en regulær institution inden for den eksperimenterende musik fra USA, der boblede frem i løbet af halvfemserne med grupper som Tortoise, Trans Am og netop Labradford som fixpunkter. Fixed::Context er da også trioens sjette udspil - og som på flere af gruppens andre senere plader, inviteres man også denne gang på en rejse ind i minimalismens kerne. Helt derud, hvor de gængse opfattelser af tid og form begynder at flyde. [Af René Blavnsfeldt]


Somatic Responses
Augmented Lines
(lp, Hymen)
7. dec 2000: Bag Somatic Responses gemmer sig de walisiske brødre John og Paul Healy, som på nuværende tidspunkt må siges at have placeret sig som det måske mest indflydelsesrige navn inden for den nyere hardcoretechno. Om ikke egenhændigt, så i hvert fald som de førende, har duoen fjernet denne stil fra udgangspunktet i rave og acid, og forvandlet den til et tungt, mørkt og stemningsmættet industrialmonster. [Af Jannik Juhl Christensen]


Hecate
The Magick of Female Ejaculation
(2 x 12'', Praxis/Zhark)
7. dec 2000: Efter en række fremragende ep'er gennem de seneste par år, og ikke mindst hendes uovertrufne biddrag til opsamlingen Praxis USA med nummeret "Suspicions", har forventningerne været store til debutalbummet fra dronningen af dark/break-core. Og de bliver på The Magick of Female Ejaculation stort set indfriet til fulde. [Af Jannik Juhl Christensen]


Atari Teenage Riot
Live at Brixton Academy 1999
(cd, Digital Hardcore Recordings)
1. dec 2000: Det kan meget vel være, at mange af gruppens gamle til-hængere gav op den aften i Brixton - men selv om kun en galning ville bryde sig om at se Atari Teenage Riot bevæge sig endnu længere ud, er denne live-skive ganske enkelt essensen af, hvad gruppen hele tiden har drejet sig om. [Af Steffen B. Pedersen]


<< 1  2  3  ...  253  254  255  256  >>


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen