Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Ann Shenton

 
Denne kategori indeholder plader, som Geigers skribenter har anmeldt gennem tiden, du absolut bør læse om.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å Nye Alle(579)


Kristin Hersh
Sunny Border Blue
(cd, 4AD)
7. apr 2001: Som antydet er pladens indre nødvendighed dog så stor, at man er mere end villig til at se gennem fingre med den musikalske stilstand: Man skal lede længe efter et sæt så besættende – og mærkeligt charmerende – indspilninger fra randen af afgrunden. Man kan blot håbe på, at Hersh selv har kunnet vandre renset ud i solskinnet efter at have afleveret det. Hun ville bare vinde hjerter – og har i det mindste vundet ét! [Af Steffen B. Pedersen]


AR Kane
69
(lp, Rough Trade)
7. maj 2001: 69, der er skrevet og produceret af duoen selv, må først og fremmest forstås som et koncept. Titlens reference til den seksuelle position er oplagt, men tallet symboliserer også en modsætningernes forbundethed, cirklens organiske løb fra det ene til det andet. Pladens cover aftegner da også på hvid baggrund en mørk cirkel i hvis midte vi svagt kan skimte tallet 69, der er formet som to mørke, bølgende spiraler. [Af Claus Falkenstrøm]


Martin Hall w/ Christian Skeel
Metropolitan Suite
(cd, MNW)
7. maj 2001: Som det oftest er tilfældet med Martin Hall, balancerer Metropolitan Suite hele tiden på grænsen mellem det geniale og det ulideligt selvoptagede. For det meste holder han sig dog på den rigtige side - det er ikke utænkeligt, at det asketiske i projektet - den begrænsede instrumentering og den knappe form - har reddet det fra at kuldsejle. Sidste sang på pladen hedder “Tomorrow Belongs To Me”. Kommercielt set er det nok ikke rigtigt, men når historiebøgerne skal skrives, vil Metropolitan Suite mageligt overskygge en hel hylde fuld af Danish Music Awards. [Af Rasmus Steffensen]


Thighpaulsandra
I Thighpaulsandra
(cd, Eskaton, 2001)
7. maj 2001: I Thighpaulsandra er en plade af den slags, det i princippet er absurd at fortælle om - og dermed også at anmelde. Den favner så vidt og bredt, at den simpelthen skal høres for at give nogen mening. [Af Morten Bruhn]


The Magnetic Fields
69 Love Songs
(3''-cd, Pias Recordings)
7. feb 2001: Projektet kan umiddelbart lyde en anelse halsbrækkende - som ét, kun få ville være i stand til at gennemføre fra ende til anden uden at miste både tråden, tonen og grebet om kernen. Det gør Stephin Merrit ikke. Man skal faktisk finde de umanerligt kritiske, og måske endog direkte modbydelige briller frem, hvis man skal sætte en finger på dette mammutudspil. Det er særdeles svært at finde direkte overflødige numre: Man indfanges fra første skæring - og slipper tidligst grebet efter tre timers indføring i at skrue 69 fremragende popsange om kærlighedens lunefulde univers sammen. [Af Peter Krogh]


Blonde Redhead
Melody of Certain Damaged Lemons
(cd, Touch & Go)
16. jun 2002: Blonde Redhead har så absolut potentialet til at nå længere, end de hidtil er nået. Man kan blot håbe, at den kommende e.p., Musique Citronique, kan hjælpe gruppen med at opnå det publikum, den virkelig fortjener. [Af Stefan G. Sørensen]


Sigur Rós
Àgætis Byrjun
(cd, Fat Cat)
7. dec 2000: Nogen vil sikkert kalde Àgætis Byrjun en skuffelse - det nedtonede støjniveau in mente - men herfra skal der blot sendes respekt til et band, som er ét skridt tættere på at plukke det, deres navn betyder på dansk: “sejrsrosen“. [Af Steffen B. Pedersen]


Windy & Carl
Consciousness
(lp, Kranky)
23. jun 2002: Idet udgivelsens sidste nummer, det korte "Resolution", toner ud, har man haft en stor, omend krævende lytteoplevelse, som - trods duoens begrænsede arsenal af musikalske greb - har indfanget én på en nærmest magisk vis. Consciousness lægger som sådan ikke noget nyt til Windy & Carls univers - men hvad gør dét, når de gang på gang formår at udsende de muligvis mest fantastiske toner, som det er menneskeligt muligt at frembringe? [Af Stefan G. Sørensen]


Cobra Killer
Cobra Killer
(cd, Digital Hardcore Recordings)
4. jun 2002: Glem Spice Girls, Meredith Brooks, Imani Coppola og de millioner af andre fakes, der er i omløb for tiden: Det her er 100% ægte riot grrrl power med spidsede hugtænder, som oven i købet rummer kultur- og køns-kritisk humor på et højt plan! Radikalt som PJ Harvey, Kim Gordon og Lydia Lunch, men absolut mere cutting edge - og med knapt så bitter en eftersmag. Cobra Killer rammer dem, der skal rammes - og lader resten grine af det! Potentielt ét af 90´ernes vigtigste albums, men også så far out en skive, at det meget vel kan vare både ti og tyve år før nogen for alvor opdager det. [Af Steffen B. Pedersen]


Hell
Munich Machine
(cd, V2 Records)
4. jun 2002: Ikke en CD, man skal køre en fest eller et rave op på. Derimod ville den passe perfekt i loungen på et femstjernet luksushotel - eller, hvis man, mod forventning, ikke skulle eje sådan ét, i køkkenet under en ellers grå og udsigtsløs opvask. [Af Steffen B. Pedersen]


<< 1  2  3  ...  37  38  39  


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen