Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmeldere: Barra Head

 
Denne kategori indeholder boganmeldelser. Brug bogstaverne nedenfor til at navigere i arkivet.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å Nye Alle(57)


Per Reinholdt Nielsen
Björkmusik
(bog, Tiderne Skifter, 2006)
15. feb 2007: Som en generel modstander af outreret fandyrkelse var det med en vis skepsis, at denne bogs første sider blev læst. Men selv ikke Björks direkte afslag om at medvirke i bogen eller bidrage med ekstramateriale har sat en stopper for Reinholdts trang til at dele ud af sin enorme viden om Björk. Og netop denne distance mellem bogen og dens objekt bliver omdrejningspunktet for hele bogen, der både tildeler den svagheder og styrker. Med Björkmusik har Reinholdt skabt et gennemkomponeret og velresearchet værk, der i den grad yder multikunstneren og performeren fra Island respekt. [Af Sandra Boss Permin]


Jens Kjeldsen Geiger anbefaler!
Charlie Parker. The Bird
(bog, Husets Forlag, 2006)
7. jan 2007: Jens Kjeldsens bog om Charlie Parker er velsagtens den mest gennemarbejdede bog om Charlie Parkers musik, der endnu er udkommet. Over 457 tætskrevne sider behandles Charlie Parkers forhold til jazzgiganter som Louis Armstrong, Coleman Hawkins, Lester Young og Sonny Rollins. Der trækkes tråde til en klassisk komponist som J.S. Bach, og Parkers forhold til genrer som swing og bop undersøges eksemplarisk. [Af Jakob Bækgaard]


Jeppe Krogsgaard Christensen
En nat bliver det sommer – ind i en ny dansk sangskrivning
(bog, Informations Forlag, 2006)
25. nov 2006: Når det alligevel er nødvendigt at modificere min ellers overvejende positive omtale, er det imidlertid fordi, at den ambitiøse interviewbog sine steder også er en anelse for studentikos eller prætentiøs. De adskillige sammenligninger med fremstående danske forfattere udvikler sig – til trods for forfatterens utvivlsomt velmenende intention – stedvis til overdrivelser eller rene parodier. [Af Nicolas Jespersen]


Klaus Lynggaard
Et Kullet Klarsyn – Lyn i Dagbladet Information 1992 - 2006
(bog, Informations Forlag, 2006)
22. okt 2006: Er dette musikjournalistiske kompendium stor kunst? Næh, egentlig ikke. Men det er en god bunke efterårslæsning, hvoraf mere end man sikkert tror vil blive stående bagefter. Selvfølgelig afhænger meget af, om man kan lide manden og hans idiosynkratiske måde at gå til håndværket på, for Lynggaard vrider formerne, som det passer ham – og på måder og med formål, sikkert langt fra alle vil bifalde. Men intelligent, engageret og kampklar er han altid. [Af Steffen B. Pedersen]


Peter H. Olesen
Apropos Alt
(bog, Adressens Forlag, 2006)
20. okt 2006: Apropos Alt er ikke nogen stor bog. På en underlig måde ville det også næsten være upassende for Olesens kunstneriske temperament, hvis den var det. Armbevægelserne ville være for store. Men han har omsider lavet en digtsamling, der tåler sammenligning med Olesen-Olesens plader. Der er lige der, hvor den er – og ikke. [Af Steffen B. Pedersen]


Brandon LaBelle
Background Noise - Perspectives on Sound Art
(bog, 316 s., Continuum, 2006)
1. sep 2006: En vis vilje til hjernegymnastik er påkrævet for at komme igennem de lidt over 300 sider. Til gengæld tilbyder bogen en grundig indføring i vigtige værker og tendenser i lydkunsten og kunsten generelt fra 1950'erne og frem mod i dag, der, måske pga. forfatterens egen kunstneriske praksis inden for feltet, hele tiden veksler mellem mere overordnede betragtninger omkring kunst, kulturhistorie og filosofi samt mere uddybende beskrivelser af enkeltkunstneres ideer og virke. [Af Lars Brund Jensen]


Philip Auslander
Performing Glam Rock: Gender & Theatricality in Popular Music
(bog, 260 sider, University of Michigan Press, 2006)
1. sep 2006: Performing Glam Rock vil med udbytte kunne læses af alle med interesse for glam-æraen og dens hovedaktører, dens tråde tilbage i tiden, og dens indflydelse på visse af eftertidens rockmusikalske udtryk. [Af Martin Nielsen]


Nick Mason
Inside Out: A Personal History of Pink Floyd
(bog, Phoenix / Orion Books, 2005)
30. maj 2006: Egentlig udkom Pink Floyd-trommeslageren Nick Masons bog om hans liv med dette på én gang velkendte og mystikomspundne band behændigt til julehandlen i 2004. Men sidste sommer fik historien om Pink Floyd, en institution i engelsk rock, et uventet coda, da gruppen ganske sensationelt lod sig gendanne for en aften – med Roger Waters i besætningen – for at optræde til Bob Geldofs Live 8-event. For at få denne begivenhed med i sin historie, har Mason udsendt denne opdaterede paperback-udgave af sin bog. [Af Martin Nielsen]


Jeppe Krogsgaard Christensen & Jesper Nykjær Knudsen
Lydbilleder – Stemmer, Strofer og Beats i en Ny Tids Musik
(bog, 416 sider, Modtryk, 2005)
13. maj 2006: Lydspor forsøger at give et bud ind på de væsentligste artister for dem, der løst betegnes som ”68’ernes børn”. Nuvel, der er i sig selv en generationsforskel på dem, der sidst i 70’erne forgudede The Clash eller Joy Division, og dem, der i 90’erne dansede sig skæve til Underworld og Chemical Brothers. Men alle fire indgår altså i opstillingen – ligesom f.eks. R.E.M., The Pixies og American Music Club. [Af Steffen B. Pedersen]


Johnny Cash og Patrick Carr
Cash
(bog, 301 sider, Forlaget Klim, 2005)
29. jan 2006: Når døden er nær, skal man holde op med at sidde og glo ud over søen og i stedet komme i gang med at fortælle historier, lyder Cash's budskab i denne selvbiografi, der oprindeligt udkom i 1997. Her viser countrylegenden sig da også som en generøs historiefortæller med døden åndende i nakken. Klim har med sans for timing udgivet Cash på dansk kort inden premieren på filmen Walk the Line, og bogen er da også en glimrende lejlighed til at komme helt tæt på den nu afdøde mester. [Af Rasmus Steffensen]


Robert Pollard
Eat II (A Collection of Pictures and Words)
(magasin, Rockathon)
14. dec 2005: Den superproduktive sangskriver Robert Pollard fra nu opløste Guided By Voices kan fylde adskillige skuffer og skabe, ikke bare med sange, men også med ikke-anvendte tekster og imaginære pladecovers, collager o.l. Denne anden volume i hans serie af hæfter med tekster og billeder Eat byder på en karakteristisk uigennemtrængelig, men altid øjenbrynsløftende, portion Pollard uden lyd. [Af Martin Nielsen]


Annette Bjergfeldt
Kogebog for sangskrivere
(bog, 112 sider, Edition Wilhelm Hansen, 2005)
23. nov 2005: ”Du skal ikke begynde på noget, før du er god til det” sagde lærerne i Anette Bjergfeldts skoletid. Det er præcis den form for handlingslammende attitude, som hun retter et skarpt oprør imod, for selvfølgelig skal man have lov til at lave fejl og miste fodfæstet. Dét er vejen til udvikling, og derom har den erfarne sangskriver skrevet en god bog, som på én gang inspirerer og afromantiserer. [Af Rasmus Steffensen]


Hans Sydow (red.)
EMP - Livet i et Glasperlespil
(bog, 144 sider, Resonance.dk, 2005)
1. nov 2005: Det er ikke for meget sagt, at den nu 81-årige komponist og lydkunstner Else Marie Pade har oplevet en vaskeægte revival gennem de seneste par år med hvad dertil hører af udstillinger, genudgivelser og musikalske hyldester fra yngre kunstnere. Det sidste gennem bl.a. remixprojektet Syv Cirkler -5 Remix. Det var Hans Sydow og hans Resonance-projekt, som var initiativtager til dette eksperiment, og i det hele taget må han siges at være en væsentlig drivkraft i genopdagelsen af EMP. [Af Rasmus Steffensen]


Simon Reynolds
Rip It Up and Start Again
(bog, 608 sider, Faber and Faber, 2005)
1. nov 2005: Energy Flash skabte en kanon, Rip It Up sætter spot på én, og ud fra disse præmisser er bogen så afgjort et must for enhver med en seriøs interesse for musikhistorien, såvel som appetit på nogle af rockens mest særegne frembringelser. Begge dele skal nok blive skærpet. [Af Jannik Juhl Christensen]


David Neuer
De vejfarende
(bog, Eksperimental Forlag, 2004)

David Neuer
Ned i dru vade - ud via reden
(cd, Eksperimental Forlag, 2005)
27. mar 2005: Neuer er et talent, der selv i relativt uredigeret form trænger igennem og optager én. På den anden side må man også konstatere, at det snarere boltrer sig bedst i et langt, panoramisk værk som netop De vejfarende end i en kortere, knappere samling som Ned i dru vade - ud via reden, hvor det i langt højere grad er op til hvert enkelt digt at ramme plet. [Af Steffen B. Pedersen]


<< 1  2  3  4  >>


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen