Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Jonas Munk

 
Denne kategori indeholder anmeldelser af de koncerter, som Geigers udsendte igennem tiden har oplevet og efterfølgende rapporteret fra. Brug bogstaverne nedenfor til at navigere i arkivet.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å Nye Alle(512)


Robin Proper-Sheppard
Koncert d. 9/5 2002 på Rust, København
()
23. maj 2002: Det var dog hans helt gamle materiale - især "Are You Happy Now?" - der opnåede den største grad af perfektion, hvilket uheldigvis også fik koncerten til at virke en smule forudsigelig. Og selv om Proper-Sheppard altså i det store og hele havde humøret i orden denne aften, vidste man til sidst ikke rigtigt, om man skulle være tilfreds med det, man havde overværet - eller i stedet ryste på hovedet. Helt perfekt for undertegnede blev aftenen i hvert tilfælde - trods en stor personlig kærlighed til Sophias musik - først derhjemme, da Red House Painters blev sat på cd-afspilleren. [Af Kasper Schütt-Jensen]


The Cooper Temple Clause
Live d. 7/5 2002 på Loppen, København
(koncert)
23. maj 2002: Hen imod slutningen af koncerten kommer den kollektive tankegang atter op i bassisten Didz Hammond, som løber i baren efter Tequila Sunrises til hele bandet midt i "Murder Song". At han efterfølgende ser stort på ideologien ved selv at sætte seks ud af de tolv drinks til livs inden nummeret er bragt til ende, er en anden sag - men det ændrer ikke ved, at The Cooper Temple Clause denne aften har spillet som én stor, velfungerende organisme. En koncertoplevelse et godt stykke ude over det sædvanlige. [Af Kasper Schütt-Jensen]


Woven Hand
The Gospel according to David Eugene Edwards
(koncert med Woven Hand på VoxHall 1/5 ´02)
5. maj 2002: “Thank you for clapping” siger den sært ranglede skikkelse på scenen gentagne gange som respons på publikums massive klapsalver – en ganske uskyldig bemærkning, der dog i denne sammenhæng virker både absurd og foruroligende. For David Eugene Edwards, som manden hedder, er ikke nogen jovial entertainer, tværtimod! [Af Rasmus Steffensen]


Jomi Massage
Live d. 2/5 2002, Pitstop i Kolding
(koncert)
4. maj 2002: Wille-Jørgensens stemme er i sig selv så kraftfuld, at den uvægerligt når ind til lytterens sjæl - uanset om hun skriger eller synger mere skrøbeligt og skingert. "Det Ukendte" blev derfor en smuk, smuk afslutning på en fremragende koncert, der beviste, at Wille-Jørgensen sagtens kan stå på egne ben - også live. Må man høre meget mere fra Jomi Massage i fremtiden. [Af Stefan G. Sørensen]


Godspeed You Black Emperor!
Faldne katedraler - d. 5/4 - 2002, Voxhall i Århus
(koncert)
8. apr 2002: ”Hope” står der på det svagt blafrende bagtæppe med en mærkeligt krakeleret skrift, der fremmanes af en af de to filmprojektører, som står placeret ved Voxhalls mixerpult. Under ordet står ni forholdsvist anonymt udseende musikere dybt opslugte af det lydunivers, der foldes ud mellem dem. Med strygere, guitarer og slagtøj som den vigtigste del af udrustningen skaber de en musik, der på samme måde som ordet over dem rummer en paradoksal spænding mellem en stor skrøbelighed og en næsten Wagnersk monumentalitet. [Af Rasmus Steffensen]


Maximilian Hecker
Koncert d. 23/2 - 2002, Ungdomshuset i Fredericia
()
7. mar 2002: Som tilhører kunne man godt blive lidt usikker i forhold til Heckers måde at agere på: Man blev aldrig helt sikker på, om han var en lallende amatør, eller om den løse optræden, som dog på ingen måde føltes indstuderet, blev udført med fuldt overlæg. Var det den bevidst kejtede tyske charme, der var på spil endnu en gang? Svært at sige - men de fleste af dem, der var til stede, vil helt sikkert huske koncerten. Og når alt kommer til alt, vil de nok også huske den med et lille smil. [Af Stefan G. Sørensen]


Spiritualized
Amager Bio, København 21. februar 2002
(Koncert)
7. mar 2002: Hvordan kunne det være, at al denne psykedeliske pomp og pragt - som ellers altid virker kvælende, når man støder på den hos andre grupper - gik rent hjem for Spiritualized denne aften? Lidt af en gåde, men det var et faktum, at det indadvendte stenansigt og musikalske geni Jason Pierce - eller J. Spaceman - skabte en fantastisk og helt unik lyd i selskab med sine håndplukkede musikere. [Af Kasper Schütt-Jensen]


Marc Ribot y Los Cubanos Postizos
Don’t be afraid to dance - d. 14/3 ’02, Vox Hall i Århus
()
7. mar 2002: Det kunne være spændende at se Marc Ribot y Los Cubaos Postizos integrere de støjende elementer mere i selve numrene i stedet for at henlægge dem til de frie improvisationer i slutningerne. Dette sagt leverede de falske cubanere en koncert fuld af nerve og spilleglæde. Alt sammen helt igennem ægte. [Af Rasmus Steffensen]


Junior Senior
Vega, København d. 21. Marts 2002
(koncert)
7. mar 2002: Junior Senior er tydeligvis overrumplede over den pludselige success og kvitterer med et par af de numre, de allerede har spillet én gang, før fans og musikere fortsætter festen andensteds. Debutalbummet D-d-don’t Don’t Stop The Beat blev vendt flittigt på Stereobar den nat. [Af Kasper Schütt-Jensen]


The Walkabouts
Koncert d. 16/2 - 2002 - VoxHall i Århus
()
7. feb 2002: The Walkabouts er stadig ikke noget band, der skaber sensationelle overskrifter, men en aften i deres selskab, som denne februaraften på VoxHall minder nu alligevel en om, hvor godt det er at vi har dem. Her er et konsistent band, der med dybe rødder i en amerikansk tradition fortsat udvider deres horisont og formår at blande poesi, rutineret sammenspil og ubesmittet kærlighed til musikken i deres univers, hvor der fortsat er højt til loftet og meget langt ned til middelmådighedens lune hytter. [Af Rasmus Steffensen]


Love Shop
Lysende Love Shop - Train, 9/11 - 2001
(koncert)
7. nov 2001: Der blev klappet, sunget med og jublet i stor stil, Henrik Halls poseren i nyerhvervet lyserødt jakkesæt vakte stor begejstring og da det blev annonceret, at Hilmer Hassig havde fødselsdag, kastede publikum sig ud i en hjertelig fødselsdagssang. [Af Rasmus Steffensen]


Heather Nova
Sirenens halvkvædede vise - d. 21/8 ’01, Voxhall i Århus
()
7. sep 2001: Det er som om hun udmærket godt ved det selv, Heather Nova, at hendes live-optrædender er klasser over, hvad hun formår at formidle på sine studieplader. I det øjeblik hun træder op på en scene, står det lysende klart, at det her lever og ånder den nu 33-årige singer/songwriter fra Bermuda for. Og således er det også at hendes sange først virkelig synes at blive til, at få mening, når hun står dér foran én og synger dem med en stemme og en udstråling, der er i absolut særklasse. [Af Rasmus Steffensen]


Echo & The Bunnymen
Koncert d. 6/6 - 2001, Train i Århus
()
7. jun 2001: Koncerten var meget langt fra at være et rystende eksempel på, hvorledes fordums stjerner alene på deres navn kaster sig ud i skrækkelige forsøg på at leve op til sig selv. McCulloch og Sergeant gjorde godt i at gendanne bandet - og på denne aften formåede de at tage det allerbedste fra deres kollektive fortid og gøre den aktuel igen. [Af Claus Falkenstrøm]


Roskilde 2001
Sort fredag (El Musico, Madrugada, Nick Cave, Sort Sol)
()
7. jun 2001: Selvom vejret bød på sol og sommer, befandt fredag på Roskilde Festivalen sig rent musikalsk under en mere dyster stjerne. I hvert fald bød programmet på tre skandinaviske bands og en nok så velkendt australsk herre, der alle malede sorte skyer af lyd henover den klare himmel. [Af Rasmus Steffensen]


The Magnetic Fields
Ellers tak, men vi har faktisk en sætliste - Roskilde 2001
(blå scene, søndag middag)
7. jun 2001: Ingen tvivl om, at The Magnetic Fields havde publikum på deres side, men de undlod smagfuldt at svælge i dette. Stephen Merrit nøjedes såmænd med tørt at brumme: ”Thank you” efter hvert nummer og høfligt gøre opmærksom på, at de faktisk havde en sætliste, da én blandt publikum højlydt krævede at høre dette og hint nummer. [Af Rasmus Steffensen, Foto: Robert Christensen]


<< 1  2  3  ...  33  34  35  >>


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen