Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: The State, The Market & The DJ

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Kreidler: 'Appearance and the Park'
Kreidler
Appearance and the Park
(cd, Kiff Records)

Appearance and the Park er det andet album-udspil fra Düsseldorf-kvartetten Kreidler, som debuterede i 1996 med den minimalistiske, stilfuldt skramlende men også lettere ujævne og lige lovligt hurtigt sammenskrabede Weekend. Allerede dette album boblede over af en æstetik, der lagde sig pænt til rette mellem Kraftwerks krystallinske computerpop og en mere amerikansk orienteret postrocklyd á la Pell Mell og Tortoise. På Appearance and the Park forfiner Kreidler samme recept. Akustiske trommer og basgange løber bevidst kluntet ind i tunge tæpper af rislende, boblende og summende elektronik. Muligvis mest vellykket på det lettere truende åbningsnummer "Tuesday", som får rigeligt med tid til at syre ud - men absolut mest iørefaldende på den første single fra albummet: "Coldness". Et nummer, der er et slet skjult forsøg på at genskrive de ældre bysbørns "The Model" - komplet med kølige, gebrokne vokaler, der leder tankerne hen på Kraftwerks Ralf Hütter. Også et forsøg, der, trods en lækker opbygning og en absolut nynneværdig melodi forbliver mærkeligt uforløst - og således bliver pladens absolut svageste øjeblik.

Resten af albummet er imidlertid Kreidler i særklasse - tilbagelænet, glasklart og lettere melankolsk. Hvis gruppen lader være med at lege popband næste gang, kunne der være endog meget store sager i vente.

Steffen B. Pedersen, 1. dec 1998


Yderligere information

Se Kreidlers hjemmeside

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Kreidler
Kreidler



Kreidler
Eve Future Recall



Tarwater
Not the Wheel



Static
Re: Talking About Memories



Static
Eject Your Mind


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen