Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Ann Shenton

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar: 'Atlas, Aarhus, 28. januar 2012'
Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar
Atlas, Aarhus, 28. januar 2012
(koncert)

De levende legender Master Musicians of Jajouka gæstede Atlas, og Geigers to udsendte havde ligesom det øvrige publikum en vidunderlig aften. Deres spirituelle musik satte både sanser, sind og fødderne på overarbejde, og man forstod fascinationen fra flere sider. I denne chatdialog sætter anmelderne ord på oplevelsen. 

Denne dialogiske anmeldelse begynder ved begyndelsen: Journalist og verdensmusikekspert Torben Holleufers introduktion inden koncerten med den marrokanske gruppe Master Musicians of Jajouka. Her delte han ud af sin fascination og fortalte historien om gruppen – et efter sigende 4000 år gammelt orkester, hvis musik blev spredt til resten af verden i 50’erne og 60’erne, blandt andet efter at en vis Brian Jones fra The Rolling Stones havde været forbi landsbyen Jajouka og lavet en optagelse af deres musik. Optagelsen blev udgivet i 1971 som Brian Jones Presents the Pipes of Pan at Joujouka.

Martin: Hvordan var Torben Holleufers introduktion, og hvad synes du om den?

Mads: Jeg synes, introduktionen var interessant og velfortalt. Han er en god fortæller, fordi han har været der, og det gav en god baggrund og faktuel introduktion til musikken. Jeg tror i øvrigt, han gjorde det samme oppe på konservatoriet lørdag dag, hvor de vist var oppe at gæsteundervise, i en eller anden form. Det kunne have været spændende, at være med til. Men den slags kan jo også være skidt. Når vi skulle høre om, hvor vild Brian Jones, Ornette Coleman og William S. Burroughs var med musikken, ved jeg ikke, om det skyggede for oplevelsen. Men sådan har man det måske altid, når man går til 'store' koncerter. Det er derfor, folk vandrer ud, når fx Whitney Houston synger på en anden måde end på pladen. Jeg hører oftest musik live, jeg ikke kender... Hvordan havde du det?

Martin: Jeg synes også, det var en god introduktion. Meget levende. Den skruede flot forventningerne til koncerten op, og man kunne mærke, hvor fantastisk en musik han synes, det er. Det var smittende. At han talte om de vestlige kunstnere, virkede for mig helt naturligt, da det trods alt er igennem dem, at kendskabet til Master Musicians of Jajouka er blevet bredt ud til resten af verden. Det kommer man ikke udenom. Samtidig siger det også noget om musikkens kraft, at den har tiltrukket mange berømte og dygtige musikere. Det er ikke uvæsentligt. Men det er jo også bare en del af myten om gruppen og med til at gøre dem til en god historie. Torben Holleufer virker som en dygtig historiefortæller. Men hans glæde virkede mere end oprigtig. Den trance, han var i under koncerten, kan han umuligt have faket! Det var fedt at se.

Jeg forventede dragende musik, som jeg ikke kunne undgå at leve mig ind. Det følte jeg også, jeg fik. Jeg stod sjældent stille, og jeg forstår fascinationen.

Hvordan oplevede du koncerten, og hvad syntes du – overordnet set?

Mads: Jeg kan lige forklare hvad vi så. Gruppen bestod i den besøgende konstellation af seks musikere, der alle kom ind på scenen iklædt grønne dragter. De satte sig ned og ”lothar”-spilleren (en art afrikansk lut), Bachir Attat, der også er orkesterets leder, begyndte at stemme sit instrument, mens en violinist spillede lidt op og ned og rundt på sin violin. Og så gik de i gang.

Jeg synes, det var virkeligt fedt. Godt. Jeg var især meget imponeret over violinisten, der spillede med violinen stående på knæet i et rasende tempo. Voldsomt virtuost. Og rytmerne.

Martin: Ja, violinisten var fantastisk. Helt bestemt. Jeg elskede polymelodikken og –rytmikken i først del af koncerten – mellem lut og violin. Og så trommerne. Det var svært at stå stille.

Mads: Det virkede på en gang improviseret og alligevel som et led i den der lange tradition.

Martin: Ja, det virkede som noget, de kunne lire af til hver en tid. Men samtidig forstod man, hvorfor de bliver kaldt "Master Musicians".

Mads: Det får mig faktisk til at tænke på noget, Anders Lauge Meldgaard sagde, da jeg interviewede ham for et par år siden om hans Afrika-bånd. Finder det lige…

” ... Deres [Burkina Faso-gruppen Wassenemi, som Meldgaard indspillede med] måde at gribe musik an på er meget anderledes end vores. De har ligesom en måde at spille på ... Vi prøvede at forklare vores idé om fri improvisation, men når de går i gang med at spille er det som om, at der bliver tændt for et kæmpe maskineri. Så begynder de alle sammen. Hvis én begynder at spille en eller anden rytme eller figur så ved alle at det er 'den der' og så spiller de med. Forestil dig f.eks. et band, der kun kan spille et Beatles-nummer. Så når en eller anden går i gang med en G-dur falder alle ind og spiller med på dét ene nummer...”

Lidt ude af kontekst, men kan du se mønstret?

Martin: Bestemt, det virker friere, samtidig med at det er ”strammere” end vestlig improvisationsmusik. De improviserer slet ikke. Gud ved hvad de laver, men det lyder jo fedt.

Jeg synes også, lyden på Atlas var fin i går. Og fremragende at se så mange mennesker til koncerten. Det havde jeg måske ikke forventet, men okay, de er jo en slags legender. Der var en god stemning, folk lyttede koncentreret. Dejligt.

Mads: Ja, der var en god stemning. Og da de til sidst bød op til dans, var folk hurtige til at komme derop, som om de bare havde ventet på det.

Skal vi sige noget om, at den første del af koncerten foregik på trommer, lut og violin, mens den næste del foregik på fløjter og ”oboer” især?

Martin: Yes, det tænkte jeg, at vi kom til: Først lut og violin, dernæst panfløjter og til sidst de der arabiske oboer. Jeg tror bedst, jeg kunne lide den første del. Og da der blev budt op til dans. Det var let at få gang i dansefødderne.

Mads: Jeg synes også, lutten og violinen med trommer var mest interessant. Det var som om, at fløjterne var for insisterende… Det er nok et spørgsmål om tilvænning. Hvordan var det – gav de fire 'ekstranumre'?

Martin: Yes, eller også var det to. De kom i hvert fald tilbage og spillede i et godt stykke tid.

Af legender at være var de befriende uhøjtidelige. Bachir Attat var virkelig en spasmager. Vidunderlig fjollet humor. Og var det mig, eller lød han som en fuld russer, når han talte engelsk? Den måde han rullede på r'erne.

Jeg nød nu også den anden halvdel af koncerten. Bare for rytmerne. Det var på en eller anden måde lige så hjerteskærende smukt, som Torben Holleufer gav udtryk for. Der var noget almenmenneskeligt smukt over det. Så er der alligevel håb for menneskeheden. Forudsat at vi ikke bliver oversvømmet som følge af den globale opvarmning.

Mads: Det var ret sjovt og befriende og rart. Det gjorde også, at det blev uhøjtideligt, nu hvor der var lagt lidt op til at 'mestrene' kom.

Måske ligger menneskehedens håb i dens udryddelse...

Martin: Måske. Er det, der vi slutter – at menneskehedens håb ligger i dens kommende endeligt?

Mads: Tja. Måske er det for voldsomt. Men i hvert fald: De var gode til at smalltalke og fortælle og grine og spille. Og synge. Man bør nok også nævne, at første del, den med lut og violin, også var med sang.

Martin: Præcis. Jeg kan godt lide, at kunstneren er til stede. Jeg elskede også, at Holleufer bare talte med dem under koncerten og kom med forslag til, hvad de skulle spille.

Mads: Ja, selvfølgeligt, det var også tilstedeværelsen, jeg tænkte på. Alle var til stede i går aftes. Publikum og musikerne og musikken. Og Torben Holleufer, ja. Da han dansede ind foran scenen og råbte, brølede.

Martin:  Det var det, der var så fedt. Det siger nok også noget om, at det var en rigtig god koncert. Ja, han var helt ude af sig selv. Det var stort.

Mads: Han fortalte, at han var i trance. Jeg blev utroligt glad under sidste halvdel, der hvor vi skulle danse, fordi det var så mærkeligt, det hele. Holleufers brøl, de der dansede rundt med underlige hænder, damen der snurrede. Og så den måde gruppen spillede op til publikum (eller i hvert fald Holleufer) på. Det var sjovt at se. Jeg følte mig lidt som et stort smil. Et stort tilstedeværende smil.

Martin: Ved andre koncerter kan der godt brede sig lidt uro. Konono No.1 – uden videre sammenligning, selvom også de er et orkester, der går langt tilbage og spiller spirituel musik, der er blevet populær i Vesten – da de spillede på Atlas, hørte jeg en fyr sige: ”Den er så grineren, den musik.” Det siger måske ikke så meget, men den bemærkning var utænkelig i går, for publikum levede sig virkeligt ind i det.

Jeg havde det på samme måde. Det var mærkeligt. Og man gjorde ting, man ikke normalt ville gøre. Det var nærmest lidt surrealistisk (den stemning har jeg oplevet før på Atlas), men alt gav alligevel perfekt mening. Eller nærmere: man dansede uden selvbevidsthed. Det var befriende frit, det hele, i går.

Mads: Alt er lidt surrealistisk hjemme hos mig. Og uden selvbevidsthed. Jeg følte mig godt tilpas.

Martin: Så må vi hellere holde med at anmelde. Gør ikke noget, som Brian Jones ville have gjort.

Mads: Andet end at lytte til Master Musicians of Jajouka.

Martin: Var det ikke det? Skal vi bare konkludere, at det var en vidunderlig aften, og at man skylder sig selv at tage til koncert med Master Musicians of Jajouka, hvis man får muligheden?

Mads: Jo. Måske skal vi lige klippe lidt, men det er i udgangspunktet fint, synes jeg.

Som skrevet, så gjort.

Mads K. Christiansen & Martin Hornsleth, 30. jan 2012
Foto: Martin Hornsleth


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen