Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: The State, The Market & The DJ

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Jacob Faurholt: 'Quietness'
Jacob Faurholt
Quietness
(demo-cd)

Titlen på 23-årige Jacob Faurholts demoalbum - og ikke mindst coverets lettere melankolske stemning - giver allerede på overfladen et tydeligt fingerpeg om, hvor man befinder sig henne i musiklandskabet. Overrasket bliver man da heller ikke ligefrem da de første toner rammer éns ører: Faurholt er nemlig, som forudsagt, en dansk pendant til den nyeste amerikanske udformning af singer/songwriter-genren: Americanaen eller den alternative country. En svær genre at mestre, da der - med dens fokus på enkelheden og lyrikken - ikke er de store muligheder for at holde lytterens interesse fanget med diverse små tricks og gimmicks. Der er ganske enkelt tale om en type musik, der helt naturligt kræver, at man virkelig har noget at fortælle - og at man fortæller det med en indlevelse, der gør, at lytteren for alvor føler sig ramt et sted i sit eget sind.

Trods de store udfordringer tøver Faurholt ikke med at kaste sig ud i denne stramme og krævende form - hvilket i sig selv er en grund til at give manden et lyt. Noget, der da også til tider giver bonus - for blandt pladens 12 numre findes der nemlig en række små perler, der, under de rette omstændigheder, kan gøre selv den mest hårdhudede lille og sårbar.

Albummet starter nedtonet og enkelt ud med nummeret "Pictures" - ét af pladens mest fængende numre med sin præcise og dybtfølte lyrik. Med ordene "All the pictures I take / There has to be people / Otherwise they mean nothing to me" sættes den overordnede melankolske tone på Quietness effektivt i scene, ligesom pladens samlende tema - de menneskelige relationer og de besværligheder, disse kan føre med sig - elegant introduceres.

Der løber en rød tråd af skrøbelighed og sårbarhed igennem Faurholts personlige fortællinger - til tider fornemmer man endda en vis fremmedgørelse og ensomhed i teksterne. Selvom man altså har at gøre med en person, der åbenlyst analyserer sine oplevelser godt og grundigt - og dét i et langt fra altid opløftende lys - ender atmosfæren på pladen dog paradoksalt med at virke varm og ret positiv. Et sympatisk træk indenfor en genre, der langt hen af vejen udmærker sig ved sin altgennemtrængende tristesse.

Alle numrene på Quietness kan siges at have deres egne styrker - ofte forføres man direkte ind i Faurholts verden. Men selvom Faurholts stemme er forførende, besidder den ikke de helt store variationsmuligheder - og samlet set er der en vis chance for at blive lullet i søvn af cd'en, da alle numrene opbygningsmæssigt minder utroligt meget om hinanden. Med andre ord: Faurholt har kun ét trick oppe i ærmet - men det mestrer han til gengæld effektivt. Tit og ofte tager man dog sig selv i at tænke, at det alligevel ikke helt er nok - der skal mere variation til. Eneste lyspunkt i dén sammenhæng er nummeret "Box of Glass", hvor Faurholt forsøger sig med en meget lys stemmeføring - samtidig med, at han leger lidt med arrangements-skemaet og nærmest gør nummeret til en duet med to vekslende stemmeføringer.

I én eller anden forstand sidder man også tilbage med en fornemmelse af, at en ung mand fra vores eget lille land trods heller ikke har så meget at fortælle i forhold til tydelige amerikanske forbilleder som Will Oldham og Mark Kozelek fra Red House Painters. Dét skal dog ikke aflede opmærksomheden fra de musikalske kvaliteter, som Quietness vitterligt indeholder - og man har al mulig grund til at tro, at Faurholts talent kommer til at udvikle sig betragteligt i fremtiden. Undertegnede er under alle omstændigheder sikker på, at man ikke har hørt det sidste fra dén kant.

Stefan G. Sørensen, 21. jul 2002


Yderligere information

Besøg Jacob Faurholts hjemmeside

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Jacob Faurholt
Black Buildings



Jacob Faurholt and Sweetie Pie Wilbur
Jacob Faurholt and Sweetie Pie Wilbur



Jacob Faurholt and Sweetie Pie Wilbur
BSBTA Label Night, Musikcaféen, Århus, lørdag d. 20/3 2004



Jacob Faurholt
Turn the Lights On



Jacob Faurholt
Hurrah Hurrah



Spokane
The Proud Graduates



Sophia
De Nachten



Spokane
Able Bodies



Sophia
Technology Won\'t Save Us


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen