Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
port-royal: '2000-2010: The Golden Age of Consumerism'
port-royal
2000-2010: The Golden Age of Consumerism
(2-cd, nM5D, 2011)

Der er ikke noget, der gør så ondt, at det ikke er godt for noget.

Det er tungsindige sager, der møder én, når port-royal folder deres bastante lydbillede ud. Den italienske shoegazer skråstreg ambient skråstreg elektronikatrio forherliger melankolien på et niveau, der for de fleste nok virker anmassende. Det er som et slags musikalsk martyrium, hvor fejringen af et tab synes at gå over i morbid selvtilfredsstillelse.

Men jeg må gå til bekendelse. Jeg nærer dyb veneration for denne udpenslede dyrkelse af melankolien, for bandet gør det på en måde, jeg samtidigt finder uendeligt smuk. De triste melodier opvartes af svævende og æteriske synthpads, og modsat eksempelvis Ulrich Schnauss dræbes musikken ikke i myriader af reverb og delay. Trommesporene står eksempelvis klippefast som et symbol på tidens kyniske evne til at skøjte køligt over tragiske hændelser. Livet går jo som bekendt videre.

2000-2010: The Golden Age of Consumerism er en massiv opsamling på over to en halv time. Det er en stor mundfuld, som nok kræver, at det i et par dage har regnet skomagerdrenge, og at man har en generel hang til tristesse.

Disc 1 er tracks fra sjældne ep'er, compilations og andet ikke tidligere udgivet musik. Alligevel fungerer det som en helhed, for der ikke meget variation over numrene. Nogle af dem er navne på personer, og jeg spekulerer straks på, hvad der er sket i deres liv, siden de skal have disse ”rekviemmer” dedikeret.

Åbenbart er menneskeskæbner lidt af en kæphest for bandet. I bandets mangfoldige videografi (med instruktøren Sieva Diamantakos som visuel artist) billedliggøres ensomheden som en søgen efter kærlighed. Tænk videoen til Daft Punks ”Da Funk” men blot med rigtige mennesker i mere triste, østeuropæiske omgivelser end det pulserende New York. Videoerne fungerer som en velkommen introduktion til bandet, fordi de giver den sidste dimension til musikken.

På disc 2 remixer port-royal andres materiale. Blandt de mest prominente er Felix da Housecat og Ladytron. Et remix er ofte en ubehagelig ting at lytte til, men med port-royals særlige lyd, evner bandet at give numrene sit eget præg. Havde det været den anden vej rundt, havde resultatet givetvist været noget rædderligt drum'n'bass eller tekno, hvor det blot ville handle om at få sit eget navn frem i verden på et andet bands bekostning.

Disc 1 er det bedste på den store opsamling, der pudsigt nok er så udtømmende for mental energi, at jeg ikke kan se mig selv anskaffe flere albums med port-royal. Jeg har nok i 2000-2010: The Golden Age of Consumerism.

Jacob Pertou, 27. jul 2011


Yderligere information

port-royal på YouTube.

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen