Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: Lars Kivig / Acorn Falling

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Nattefrost: 'Absorbed In Dreams And Yearning'
Nattefrost
Absorbed In Dreams And Yearning
(cd, Groove, 2006)

Man skulle tro, at et kunstnernavn som Nattefrost og titler som ”The Battle That Lasted Eternally” og ”Valhal” var garant for en solid omgang dødsmetal – evt. tilsat de vanlige oldnordiske klichéer og en smule nazisme, som det lidt for ofte forholder sig med den slags – men det er ikke tilfældet. Og heldigvis, kan jeg så herfra tilføje. Kender man til selskabet bag udgivelsen, hollandske Groove, så vil man også straks vide, at man befinder sig i en helt anden ende af det musikalske landskab, nemlig elektronmusik af det, man kan kalde den gamle støbning. Dvs. musik, der i høj grad søger inspiration i tiden før technoen og electronicaen blev hvermandseje op gennem 90'erne. Der er tale om musik med et kosmisk udgangspunkt, som man typisk forbinder med sen-70'erne og navne som Tangerine Dream, Klaus Schulze, Vangelis og Jean Michel Jarre. Det hører dog med til historien om Groove, at selvom budene har været mange, så har man endnu ikke fostret et eneste navn i klasse med de gamle helte.

Om Nattefrost, der til dagligt hedder Bjørn Christensen, bliver en ny Jean Michel Jarre eller Klaus Schulze, er nok tvivlsomt, men mindre kan også gøre det, og den overordnede oplevelse af albummet er da også positiv uden måske at være prangende. Der vil formentlig være lyttere, der afskriver musikken som en lidt for oplagt kopi af nogle af de ovenfor nævnte navne – en kritik, som på sin vis gælder for de fleste af Grooves udgivelser, men som netop også af samme årsag rammer lidt ved siden af. Bevares, kritikken er på sin vis berettiget, men for de fleste af Grooves musikere er der ikke noget galt i at lyde lige lovlig tæt op af Tangerine Dream. Og, som en ikke uvæsentlig detalje, gælder dette også for de fleste af selskabets loyale fans. Skal man forsvare stilstudiet, så kan man måske sige, at nu, hvor Tangerine Dream ikke selv har været i storform i en del år (så er det vist diplomatisk sagt), er det vel ikke så sært, at der er flere derude, der forsøger at tage tråden op. Ikke mindst i disse tider, hvor soft-synthesizere gør det muligt for flere og flere at kaste sig over musikken.

Man fornemmer bestemt en solid brug af bl.a. soft-synthesizere hele vejen gennem Nattefrosts album, og skal jeg lufte en kritik, så kunne man måske mene, at lige netop denne type musik kunne have godt af nogle flere gamle, analoge maskiner. Også fordi de tilfører noget af den støj og uberegnelighed, som gør, at de gamle mesterværker fra Jean Michel Jarre, Klaus Schulze et. al. har lydbilleder, der stadig lever og ånder, selvom de er helt tilbage fra 70'erne. Når det så er sagt, så hører man tydeligt, at Jeppesen har arbejdet en del med sine lydbilleder, som overvejende befinder sig i den behagelige ende af spektret. Her og der med en smag af new age, andre steder snarere hen i retning af en kosmisk ambient, hvor lyden måske i passager kan minde en smule om norske Biosphere. Rytmisk er stort set alle numre en afdæmpet affære. På flere titler blot antydes forskellige elektroniske trommelyde, mens den egentlige rytmiske fornemmelse helliges sequencerbevægelserne, der bobler, pulserer og vugger af sted albummet igennem. Her og der, f.eks. på numrene ”Where the Gods are Watching” og ”Descending From the Stars”, arbejdes der med små melodiske temaer, der kan minde om lige dele kølig Future 3 og afdanket Jan Hammer. Hvilket i sig selv er en ikke helt uinteressant kombination. I andre passager, såsom den afsluttende ”The Northern Lights” og den vellykkede ”Visions of a Pale Moon”, bliver stemningen mere skummel og trykket.

Hvad angår mix og produktion, klarer Nattefrost sig pænt. Nuvel, der er en del mellemtone og ikke så megen top og bund, men det er nok en del af stilen. Dette hænger formentligt sammen med manglen på de tungt definerede bastrommer og diskantskarpe hi-hatte, man ellers er vant til i megen elektronisk musik i dag – fra techno til electro, fra electroclash til electronica. Der skal nok være dem, der vil finde lyden for bagudskuende, men for folk med hang til denne type elektronmusik bør der bestemt være noget at komme efter. Jeg vil også tro, at visse ender af electronica-scenen også godt kan lege med. Og skulle man i øvrigt være mere nysgerrig omkring denne form for elektronmusik, præsenterer Jeppesen også radioprogrammet Elektroland på såvel Roskilde Dampradio som nettet, hvor det kan høres på adressen http://nattefrost.dk/elektroland.

Ras Bolding, 29. sep 2006


Yderligere information

www.nattefrost.dk

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Nattefrost
Dying Sun / Scarlet Moon



Nattefrost
Underneath The Nightsky


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen