Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Danny Kreutzfeldt

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Joy Division: 'Preston 28/2 1980'
Joy Division
Preston 28/2 1980
(cd, New Millennium Communications)

I disse år synes der, 90'ernes almene retro-mentalitet in mente, at være en stigende tendens til at pumpe obskurt restmateriale ud med snart sagt hvem som helst. Nogen gange også berettiget: Årtiet har trods alt givet os essentielle box-sets med The Doors, Velvet Underground, Galaxie 500 og Can.

Et af de selskaber, som med størst succes har kastet sig ud i genbruget, er engelske New Millennium Communications, som tidligere bl.a. har beriget verden med det nænsomt håndplukkede Lydia Lunch udvalg Widowspeak. Nu har de kastet sig over Manchesters svar på Beatles og Kraftwerk - Joy Division - hvis skarpe, dystre lyd og sort-romantiske tekstunivers har haft uvurderlig betydning for bl.a. Mogwai, Nine Inch Nails og Radiohead.

Det materiale, der er på tale her, er en legendarisk livskoncert fra spillestedet The Warehouse i Preston (England) d. 28/2 1980, som først og fremmest udmærker sig ved, at alt gik galt for gruppen: Live-mixet var elendigt, instrumenter og kabinetter svigtede (på et tidspunkt måtte hele gruppen spille gennem basforstærkeren!) og akustikken var alt andet end optimal. Alligevel er koncerten altså, efter så mange år, blevet pillet frem fra arkiverne og genudsendt. Hvorfor?

Grunden er simpel: For det første er den et fremragende koncertdokument - man oplever gruppen som mennesker og musikere snarere end som de myter, de ofte, efter forsanger Ian Curtis' selvmord nogle måneder senere, er blevet gjort til, mens de, med tydelig irritation og desperation, arbejder sig vej igennem de mange musikalske og tekniske kiks. Intet som helst er klippet fra - guitartuningerne, scenebeskederne, de vrede råb mod lydmanden og Ian Curtis' sammenbidte kommentarer til publikum er gudskelov ikke landet som fraklip på studiegulvet, ligesom det elendige livemix, publikum faktisk hørte den dag, fuldt bevidst heller ikke er blevet udbedret. Man får altså Joy Division med bukserne nede - som da Ian Curtis, i slutningen af "Heart and Soul", hvor alle andre instrumenter end trommerne er faldet ud, fortvivlet råber "I think everything is just falling apart!"

For det andet synes de umulige forhold, Curtis og Co. kæmper imod, faktisk at få gruppen til at spille røven ud af bukserne på sig selv i de numre, der rent faktisk fungerer! Adskillige bootlegs synes at antyde, at Joy Division rent faktisk var et elendigt live-band, som yderst sjældent levede op til sit studierenommé. Således var livesiden på dobbelt-albummet Still (1982) en ynk, ligesom den i øvrigt glimrende koncert-CD i Heart and Soul boksen fra '97 måtte trække på flere hundrede timers materiale for at kunne tage sig overbevisende ud. Preston 28/2 1980 rummer imidlertid definitive, nærmest ubehageligt intense (men dog ikke teknisk fejlfri), versioner af numre som "Colony", "Shadowplay", "Disorder" og "Warsaw". "Incubation" tager sig næsten Jesus and Mary Chain-agtig ud med et ekstra lag ætsende, monoton guitarstøj, mens den i forvejen svævende "The Eternal", trods kiks og fejl, ikke blot er markant anderledes - og smukkere - end studieversionen på afskedsalbummet Closer, men også interessant nok rummer melodielementer, som peger frem mod "Doubts Even Here" fra "eftergruppen" New Orders første album: Movement.

Trods de mange spændende outtakes og alternative indspilninger, "Heart and Soul" boksen bød på, synes Preston 28/2 1980 altså, både menneskeligt og musikalsk, at være den mest essentielle tilføjelse til Joy Divisions udgivelseskatalog siden "Still". Man burde sende en stor buket blomster til New Millennium Communications!

Steffen B. Pedersen, 7. okt 1999


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen