Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Signe Høirup Wille-Jørgensen

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Godspeed You Black Emperor!: 'Faldne katedraler - d. 5/4 - 2002, Voxhall i Århus'
Godspeed You Black Emperor!
Faldne katedraler - d. 5/4 - 2002, Voxhall i Århus
(koncert)

”Hope” står der på det svagt blafrende bagtæppe med en mærkeligt krakeleret skrift, der fremmanes af en af de to filmprojektører, som står placeret ved Voxhalls mixerpult. Under ordet står ni forholdsvist anonymt udseende musikere dybt opslugte af det lydunivers, der foldes ud mellem dem. Med strygere, guitarer og slagtøj som den vigtigste del af udrustningen skaber de en musik, der på samme måde som ordet over dem rummer en paradoksal spænding mellem en stor skrøbelighed og en næsten Wagnersk monumentalitet. ”Let's build fallen cathedrals” har gruppen skrevet på et af deres pladeomslag, og det er en meget rammende sætning - for deres musik rejser sig som vældige gotiske spir mod himlen, men peger samtidig mod en bestandig følelse af forfald og undergang. Alligevel vælger de altså netop ordet ”hope” - næsten som en nødvendig påmindelse om, at dette ord stadig findes i sproget, eller måske tværtimod som et gravskrift, et monument.

Det canadiske musikerkollektiv Godspeed You Black Emperor! (for dem er det selvfølgelig) er ikke berøringsangste over for det patosfyldte og storladne. Selvom de som individer fremstår indadvendte og nærmest lidt generte, er man ikke i tvivl om, at de med deres musik ønsker at ruske op i publikum og ændre deres liv. De har en mission. Som netop Wagner synes de at stræbe mod et totalkunstværk, der skal danne en symbiose med lytteren, så kunst og liv bliver uadskillelige størrelser. Om gruppen vil bryde sig om sammenligningen med den selvsmagende og anti-semitiske tyske komponist er nok ret tvivlsomt, men deres æstetiske ambition ligger ikke langt fra hans.

Filmen ruller videre på bagtæppet og vi får flakkende billeder af, hvad man kunne kalde industrialiseringens katedraler og monumenter: højhuse, jernbaner, beton i lange baner og så selvfølgelig vores civilisations ultimative emblem for ”fallen cathedrals” - de to faldne tårne i New York. Dette brændemærke er filmet med en nærmest rørende blufærdighed, som om det næsten har passet for godt ind i Godspeed You Black Emperor!'s myte om den moderne kulturs ragnarok. Man ser en gul New Yorker-taxa, nogle murbrokker og et politiskilt, der forbyder én at gå videre, og det er alt man behøver at vide. Det er helt befriende oven på den usmagelige svælgen i katastrofen, som vi efterhånden har set til hudløshed. Imens spiller bandet deres musik, der stiger fra langsomme passager med klagende strygere og vemodigt nynnende guitarfigurer til et øredøvende, orgiastisk spektakel, der suger lytteren ind i sig som en malstrøm.

Til aftenens koncert har bandet valgt det mere polyfone udtryk, man finder på deres indspilninger, fra til fordel for en mere pågående og støjende musik. De mange lydklip med recitationer og prædikener får man f.eks. ikke med, og dette, kombineret med den næsten monomane måde gruppen bygger numrene op til det uundgåelige støjende klimaks, gør umiddelbart musikken mere unuanceret. Til gengæld får man den visuelle dimension med, hvilket netop forstærker indtrykket af totalkunstværk frem for en fremførelse af en række mere eller mindre tilfældigt valgte numre. Har man haft et pladeomslag med gruppen i hænderne, vil det da næppe heller overraske én, at de kan et og andet med billeder.

Det er en mørk og foruroligende verden, man drages ind i, og på sådan en helt almindelig fredag aften i Århus, hvor foråret er på vej og man nyder en ærlig øl, kan gruppens sortsyn godt virke noget overdrevet. Men anfægtet - og en fascinerende musikalsk oplevelse rigere - bliver man. Og måske er det i sidste ende op til én selv, hvordan man ønsker at tolke ordet ”hope”.

Rasmus Steffensen, 8. apr 2002


Yderligere information

Læs mere om Godspeed You Black Emperor! på følgende hjemmeside

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Godspeed You! Black Emperor
Yanqui U.X.O.



Godspeed You Black Emperor!
Lift Your Skinny Fists Like Antennas to Heaven



Do Make Say Think
& Yet & Yet



Set Fire To Flames
Telegraphs In Negative/Mouths Trapped In Static



Set Fire To Flames
’sings reign rebuilder’



Jackie-O Motherfucker
Flags of the Sacred Harp


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen