Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Yoke & Yohs

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Baby Woodrose: 'Third Eye Surgery'
Baby Woodrose  Geiger anbefaler!
Third Eye Surgery
(cd, Bad Afro/VME, 2012)

Baby Woodrose pirker til deres velkendte udtryk. Third Eye Surgery sparker til væggene og denne gang med jernstøvlerne på.

De første domme afsagt over Third Eye Surgery faldt, før jeg overhovedet havde modtaget mit eksemplar med posten. Så dele af ventetiden er gået med at læse, hvilke kloge ord andre har hæftet på Baby Woodroses nye plade. Eksempelvis: Et sted nede i det tyske sidder en blogger, der i sin omtale af Third Eye Surgery omtaler pladen som Baby Woodroses hidtil mest modne plade. Det var ordet ”moden”, jeg hæftede mig mest ved. Jovist, Lorenzo Woodrose fyldte 40 sidste år, og familien Woodrose kunne fejre, at det var 10 år siden at Blows Your Mind blev udsendt på vinyl for første gang, så det nærmer sig, at man godt må omtale Woodrose som værende gammel i gårde. Men moden? Når jeg hører en musiker omtalt som moden (hvad jeg heldigvis sjældent gør), tænker jeg på folk, der udlever det gamle ordsprog ”skomager, bliv ved din læst”. Folk der har fundet den kasse, de hører til i, og arbejder inden for de rammer, den nu engang giver. Det kunne man så også anklage Lorenzo Woodrose for at gøre, for man ser ham sjældent omtalt, uden at den hellige treenighed ”60’er”, ”syre” og ”psykedelisk” dukker op i teksten. Men jeg synes for hver plade, der er kommet fra ham, og for hvert projekt han har lanceret, at der er der blevet sparket til kassens vægge, så de har flyttet sig, og hans virkeområde er blevet et stykke større.

Med Third  Eye Surgery bliver der sparket til væggene igen, og denne gang har han taget jernstøvlerne på.

Det er ikke, når man hører de to forløbere til pladen, ”Nothing is Real” og duetten med Emma Acs ”Dandelion”, at man bemærker skredet i lyden. Det er heller ikke på åbningsnummeret ”Down to the Bottom”, at det går op for én, men når nålen rammer andet nummer, skal jeg love for der sker løjer. ”Waiting for the War” er en energiudladning af de store, der er bulder i trommerne, gnist i stemmen, knald på liggehønen, you name it. Dette er pladens hit, den perfekte lille beskidte syvtommersingle med lige rundt regnet to og et halvt minuts spilletid på a-siden, hvis det altså havde stået til mig.

Resten af pladens ligger i spilletid og udtryk ikke op til en karriere med singlehits. Men som lytter bliver du trukket med længere ud, end Baby Woodrose har bragt dig før. Det er tungt, det er spaced out, det er out there. Det er mere end bare en inddragelse af lyden fra sideprojekterne Dragontears og Spids Nøgenhat. Det er en håndfuld numre, der får farverne til at flimre på væggene, mens der i følelsesregisteret kæmpes en kamp om at smide blomster i håret eller tage kampdragten på. ”Bullshit Detector” er ”Waiting for the War”s tunge, stenede storebror, ”Love like a Flower” er ikke for hippieallergikere, og et sted mellem de to finder man titelnummeret med en fod i begge lejre. Over dem alle lyser dog ”Honalee”, der lukker og slukker for pladen. Jeg er helt væk, hver gang jeg hører nummeret. Det synes at fortsætte i det uendelige og er en fængende, grænsende til det hypnotiske, smuk stenet syrefolket sjæler, der vil få dig til at danse langsommere end nogensinde før.

Sat udenfor sammenhæng lyder ”Down to the Bottom”, ”Dandelion” og ”Nothing is Real” som sagt som Baby Woodrose, som man kender det. Men når du har kørt pladen igennem et par gange, vil du kunne høre, at også de tre er smittet med det, der går igennem hele pladen. Masser af citar, masser af tyngde og en masse mere, man normalt ikke finder i så rå doser på en Baby Woodrose-plade. Pladen i sig selv er forfriskende anderledes i forhold til tidligere Baby Woodrose-plader. Den er ondere, olmere og markant mere kantet. Og samtidigt langt mere beskidt og stenet end tidligere udladninger, og jeg kan lide det. For fanden, hvor kan jeg dog lide det! 

Martin Petersen, 20. apr 2012


Yderligere information

http://babywoodrose.wordpress.com/

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Baby Woodrose
Love Comes Down



Baby Woodrose
Baby Woodrose



Baby Woodrose
Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers



Baby Woodrose
Dropout!



Baby Woodrose
Spot 10, Musikhusets foyer, lørdag d. 5/6 2004



Spids Nøgenhat
Roskilde Festival, Pavilion, 2/7 2011



The Defectors
Baby Gimme Love



The Untamed
Delicious Death



Pandemonica
Pandemonica II


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen