Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Jóhann Jóhannsson

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Thåström: 'Beväpna dig med vingar'
Thåström  Geiger anbefaler!
Beväpna dig med vingar
(cd, Razzia Records, 2012)

Med sit seneste album Beväpna dig med vingar har den svenske rocktrubadur Sven Joachim Eriksson Thåström begået et hovedværk i sin solokarriere. Et mørkt, passioneret, poetisk værk, hvor poesi møder monumental og skrøbelig rock, og storladen kunst opstår.

Den svenske rockskjald og -poet Thåström er et fænomen i sit hjemland. Efter sin læretid i bands som Helt Sonika, The Hater, Ebba Grön, Imperiet og  Peace, Love and Pitbulls fik han for alvor gang i den solokarriere, der blev indledt i 1989 med albummet Thåström, og i løbet af halvfemserne har han gennem en håndfuld markante albums markeret sig som en af førende sangskrivere i broderlandet.  Nu er han aktuel med sin seneste udgivelse, Beväpna dig med vingar, der udkom i sidste måned.

Titelsangen, der indleder Beväpna dig med vingar, er en sang om rastløshed, drømme og frihedstrang. ”Beväpna dig med vingar/Beväpna dig med vingar/Beväpna dig med allting/som du längtat å drømde om en gång,” hedder det i sangen, hvor jeget taler til en anden om at tage ned til havnen - dette symbol på udlængsel og frihed - hvor krystalskibene kommer ind, og blæsten ”den blåser dit man vil”. Teksten og Thåstrøms dramatiske sang føres indledningsvis frem af en enkel, tung trommelyd og et lige så enkelt pianospil, men udfolder sig langsomt til at være en storladen rockode.

I ”Låt dom regna” er det regnen, der er det centrale, mystisk-poetiske billede. ”Låt dom regna ikväll, låt dom regna/Låt dom regna, låt dom rulla/låt dom tvätta dig ren/Låt dom regna ner, ner”. Sangen kan i sin opbygning ligne det indledende spor: tunge, enkle trommer og et mandskor ledsager Thåstrøm, der er den rensende regn. En sang, der er latent skæbnesvanger, men også fuld af forhåbning og måske dybest set handler om modgangen som nederlag og frigørende potentiale.

”Smaken av dig” er en sang om en kærlighed, der var og stadigvæk sidder i kroppen. Den er henvendt til den tabte elskede. ”Jeg blev aldrig av med/smaken av dig i min mund/Jeg blev aldrig av med smaken av dig”. Igen et mørkt nummer, der er vævet ind i strygere og lugter af latent erotik, indestængt liderlighed og smertelig længsel. Og en sang, der løftes op af flotte billeder som: ”Sjung skepp å städer långsamt för mig/Sjung om under vulkaner bare för mig/Sjung stridselefanter, sjung orkaner/Sjung för mig, sjung”.

”Samarkanda” er en enkel sang, der består af en serie associationer og sammenligninger, der alle begynder med det lille ord 'som'. Associationerne relaterer sig til omkvædet: ”Som Samarkanda når hun kommer”. Samarkanda er både et pigenavn og navnet på den mytologiske by. Billederne glider over i hinanden og genererer på poetisk vis stemninger og betydningsoverskud i læseren. En enkel ballade, hvor Thåström akkompagneres af piano og diskrete synthesizers. Måske er det en slags kærlighedssang.

”St. Ana Katedral” er en drømmerisk sang om en kvinde, der har efterladt et spor i sangens jeg. ”Det var nån som sa/du spart en liten bit rött kvar”. Og jeget vil ringe til kvinden engang i september, oktober, marts, april... Med en typisk Thåström-vinkel, så refereres der til, hvad andre har fortalt: ”Det var nån som hade sett dig” – og billedet af kvinden optegnes længselsfuldt som et fatamorgana. Et tungt rocknummer, der som andre på pladen langsomt bygges op med lag på lag, først med buldrende trommer, forvrænget guitar og siden støjende, voluminøse synthesizers

”Dansbandsångaren” er en mere ligefrem sang. Dansebandssangeren desillusionerede farvel til livet på vejene, hvor han kender enhver lille benzinstation, og hvor de eneste venner, han har, er: biblen, spritten og mandebladene. En sang om musikerlivets bagside, hvor forsiden er sangene om længsel, kærlighed og forgængelighed i projektørens lys. En stille ballade ledsaget af kor, monotone basgange, lige så monotont trommespil, lidt støj fra guitar og tangenter.

”Nere på maskinisten” er nærmest en lille novelle, der fortæller om fiktive personer på stedet Maskinisten, bl.a. forfatteren Kurt Tucholsky og forfatteren Bertil Malmgren. Hovedpersonen, der er stamgæst på stedet, iagttager og indfanger de lokale skæbner – primadonnaen, den blonde adjudant, Kurt, regnbuepigen og Bertil Malmgren. I musikken genlyder de ambulancer, der kan høres i adjudantens fortælling om sit interessante liv: ”Om man lyssnar tillräckligt/länge på han hör man/hur amulanserna sjunger för varan/Sjunger för varan/Sjunger för varan/Sjunger för varann”. Sangen er måske det nærmeste, man kommer en popsang på albummet. En popsang, der også er industriel rock. Hvis man kan forestille sig det...

”Brunkenbergstorg” er et smukt, stemningsfuldt instrumentalnummer, et mellemspil, der er domineret af synthesizers og en svært dechifrerbar hvisken fra en kvindestemme.

Den afsluttende sang ”Sluta när jeg vill” handler om den gentagelsestvang, vi alle i større eller mindre omfang er underlagt; om illusionen om, at vi endeligt kan bryde med vores indgroede vaner og uvaner. ”Jeg kan sluta när jeg vill”. En stille, næsten akustisk sang. Et sagte piano og stemningsfulde elektroniske lyde er alt.

Beväpna dig med vingar er en mørk, lidenskabelig plade om kærlighedslængsel, rastløshed og vemod. Titlen er et citat fra den danske digter Michael Strunges digtsamling fra 1984, Væbnet med vinger. Thåström nævner Strunge i sin tak til sidst i CD-hæftet og grafikeren Frans Masereel, der har været inspiration til CD'ens layout.

Thäström er et digterisk gemyt, og med sit nye album har han sammen med sine kompetente musikere skabt et helstøbt værk, hvor poesi løber ubesværet sammen med en rockmusik, der både er præget af den monumentale støj, der en del af rocken og dens skrøbelige skønhed. Om pladen er et mesterværk, vil kun tiden kunne afsløre, men det er uden tvivl et hovedværk i Thåströms karriere. Hermed anbefalet.

Carsten Præst, 10. mar 2012


Yderligere information

http://www.razziarecords.se/

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Thåström
Store Vega, København, 11/2 2010



Thåström
Mannen som Blev en Gris



Thåström
VoxHall, Aarhus, 7/3-2012


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen