Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: Esther Maria & The Song Horse

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Kroke: 'Global, København, 21/04-2012'
Kroke
Global, København, 21/04-2012
(koncert)

Østeuropæisk og jødisk rootsmusik mellem gadegøgl, inderlighed og eksperiment fra polske Kroke.

Sounds of the Vanishing World og Ten Pieces to Save the World hedder to af polske Krokes album. To titler, der meget godt indrammer musikkens søgen efter tabte rødder for at kalde disse til nyt liv. I Krokes tilfælde navnlig den polske kulturs jødiske rødder. Trioen startede sin karriere ved at spille i små klubber i Krakows gamle jødiske kvarter Kazimierz - et sted, hvor man i høj grad kan fornemme ekkoer af det tabte. En by som Krakow (navnet Kroke betyder netop Krakow på jiddish) vidner om, hvor stor en rolle jødisk kultur tidligere spillede i Polen. Stærke antisemitiske strømninger blandt både polske nationalister, sovjetkommunister og selvfølgelig især nazister har op gennem det 20. århundrede dog gjort deres for helt at slette denne kulturarv fra landkortet. De polske jøder drog enten i eksil eller blev ofret for dette vanvid.

Men noget er altså blevet reddet ud af asken. Og i dag blomstrer områder som Kazimierz op og vidner om en fornyet interesse for den jødiske kulturarv i Polen. En del af denne interesse viser sig i grupper, der på fremragende vis fornyer musikarven fra den jødiske klezmer. Inspirationen er gået tilbage til Polen og andre østeuropæiske lande fra USA, hvor yngre generationer efter udvandrede østeuropæiske jøder har revitaliseret denne jødiske rootsmusik. Kroke står i dag som en af de fremmeste polske eksponenter, der har opnået international berømmelse efter, at instruktøren Stephen Spielberg faldt over deres musik i Kazimierz, da han var i området for at arbejde på storfilmen Schindlers liste. Med Spielberg som fan nåede Kroke hurtigt fra de små jazzklubber i Kazimierz til et internationalt publikum og samarbejder med navne som Nigel Kennedy og Peter Gabriel.

KrokeHeldigvis har Kroke både formået at bevare en intim tone i deres musik og at udvikle den løbende. Det fik vi en fornem opvisning af, da trioen besøgte Global i København som sidste stop på en skandinavisk forårstour. Her viste Kroke sig nemlig som et band, der nok tager udgangspunkt i klezmer, men som på ingen måde lader sig begrænse af dette eller lade udtrykket stivne i nostalgi efter en verden af i går. Den gamle klezmermusik har alle dage været tilpasningsdygtig; den har taget elementer af den omgivende kulturs musik til sig, ligesom den har smittet af på lokal musik i Østeuropa og på Balkan. Det er kun logisk, at et moderne klezmerband således også kan tage for sig af alle tænkelige inspirationer uden at give slip på kernen. Kroke har længe hentet inspiration fra Balkan, men for nylig har de også været på udflugt i den græske folkemusik samt i den skandinaviske folkemusik, som det kan høres på bl.a. 2011-albummet Live in Førde, hvor de spiller sammen med den norske gruppe Tindra. Dertil kommer inspiration fra moderne jazz og rock. En hang til improvisation og en hang til at lege med effekter og pedaler.

Det er moderne klezmer, men stadig rodfæstet dybt i en spillemandstradition. Efter en overgang at have haft en trommeslager i bandet, er Kroke vendt tilbage til den trioform, som også gæstede Global: Med Tomasz Lato på kontrabas, Jerzy Bawoł på harmonika og Tomasz Kukurba på bratsch, fløjter og vokal.

KrokeDenne tilbagevenden til en mere intim trioform så denne aften ud til at passe Kroke godt. Det var i hvert fald et ganske legesygt orkester, vi blev vidne til. Ikke uden den melankoli, man gerne finder i klezmer, men også med en stor livsglæde, energi og overskud i sammenspillet. Vi fik i alt to set, hvor det første havde lidt mere vægt på den muntre spillemandsmusik, mens andet set udforskede nogle af de mere poetiske og langstrakte numre. Kortene blev dog blandet godt, så begge set indeholdt både impressionistiske, jazzede passager, højstemthed og bajadsagtig folkekultur. Det var ikke mindst Kukurba, som var leveringsdygtig i festlige indslag. F.eks. når han legede med sin stemme og diverse effekter. Således kunne han på et nummer næsten mime lyden af en klarinet. Klarinetten står ofte centralt i klezmer, og bliver gerne set som en imitation af den menneskelige stemme i den ellers overvejende instrumentale musik. At vende bøtten på hovedet så man i stedet får den menneskelige stemme til at lyde som en klarinet er på mange måder typisk for Kroke. Traditionsbevidsthed med et twist.

På andre numre lod han både bratsch og stemme imitere forskellige dyrelyde – summende insekter og brølende kvæg. Til tider ret plat, men også en solid markering af, at klezmer – skønt den rummer melankolien – også er en festlig musik med benene godt plantet i den folkelige kultur. At gøre den til andægtig finkultur ville for alvor være at kappe rødderne.

Vi fik også en glødende solo, hvor Kukurba fyrede op for distortionpedalen på bratschen, måske med inspiration fra den tidligere samarbejdspartner, Nigel Kennedy, der var med til at hive arven fra Jimi Hendrix ind i den klassiske koncertsal. Og endelig tog trioen kegler, da Kukurba bevægede sig ud i en legende dyst med Lato, hvor de først lavede en slags duel mellem deres respektive instrumenter, men hvor Kukurba efterfølgende gav sig til at bruge kroppen på Latos bas som en tromme, samtidig med, at Lato spillede videre på den, mens han efterfølgende helt tog over og gav sig til at spille en god omgang skomagerbas til stor moro for salen.

På andre numre brugte han vokaleffekterne til at skabe en storladen effekt med masser af rumklang. Nogle gange kunne man godt ønske sig, at trioen (og især Kukurba) nedtonende effekterne lidt. De formåede dog hele tiden at forankre udflugterne i musikken, og de formåede hele tiden at vende tilbage til det tætte sammenspil og til den intime kontakt med publikum.

Alt i alt en meget fornøjelig aften i selskab med tre gode musikere, der både dykker dybt i traditionen og formår at forny den med plads til både det inderlige og det lattermilde.

Rasmus Steffensen, 27. apr 2012
Foto: Anna Tatarczak


Yderligere information

http://www.kroke.krakow.pl/eng/
http://globalcph.dk/

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen