Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: Ghost Flute & Dice

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Kaspar: 'Trying Not To / Doing It'
Kaspar
Trying Not To / Doing It
(cd + dvd, Kasparworks, 2006)

Folk, der arbejder med levende billeder, synes altid at have et ulykkeligt kærlighedsforhold til musikken. Eller rettere: Ikke altid ulykkeligt, for mange - fra Charlie Chaplin over Alfred Hitchcock til Baz Luhrmann og Vincent Gallo - har faktisk haft en ret heldig hånd med at krydse over fra den ene kunstart til den anden. Selv den alt andet end skolede sanger og sangskriver Lars von Trier har - dog for det meste ved at spille på sin selvironi - begået sig udi det musikalske med i det mindste kuriøse resultater. At videoinstruktøren Kaspar Astrup Schröder også leger både med billeder og toner - i det nye dobbeltværks tilfælde temmelig konkret - kan faktisk ikke overraske. Og faktisk gjorde han det allerede på sin musikalske debut, det fremragende cd-r-album Minimalistic Melancholy (2002), idet den selvfinansierede udgivelse rummede en video til nummeret "Nighttrain".

Siden da er der så gået en række år, hvor Schröder primært har arbejdet visuelt. Men nu er han så tilbage med endnu en bunke atmosfæriske skitser, der i deres udstrakte arbejde med rum og atmosfære nærmest har det levende billedes illusoriske dybde. Og nej, hermed hentydes der ikke til, at filmens virkelighed altid til en vis grad vil være artificiel og eksklusiv - ligesom på de levende billeder giver de 15 numre på sættets første skive, Trying Not To, lytteren indtrykket af at blive transporteret et sted hen. I modsætning til Minimalistic Melancholy, der "bare" var en uhyre stemningsmættet singer-songwriter-satsning et sted mellem Stina Nordenstam og det, Marc Kellaways Tender Buttons-projekt står for nu om stunder, arbejdes der dog anderledes elektronisk denne gang. Atmosfæren på de nye sange er stadig nøgen, fortættet og intens, men anderledes opklippet og rytmisk end før. Faktisk befinder Kaspar sig denne gang mest i nabolaget af Antenne eller Manuskripts rumlige, filmisk knitrende electronica, selvom hans udstrakte brug af akustiske instrumenter igen får ham til at stå ud i mængden. På den gode måde, forstås.

Allerede åbningsnummeret "How to Begin" er et fint eksempel på albummets æstetik: En akustisk skitse udsat for messende stemme og et klaver, der lyder, som om det står i den anden ende af et stort rum. "I'm not sure how to begin this", gentager Schröder tøvende, mens de dunkle toner antyder, at hvad der end skal påbegyndes, er det næppe behageligt. Og så kommer der et hoppende beat ind, der næsten mere synes at fortælle, at terningen er kastet, end at man bør give sig til at danse. Og sådan fortsætter albummet egentlig: Med klaveret i en central rolle, med lyden af rum - også anvendt rytmisk i form af ren loopet ambiens - som noget centralt, med en evigt tvetydig melankoli som det centrale følelsesplateau og en nærmest scenografisk anvendelse af elektronikken. Beatet i "This is Real Snow" hvirvler f.eks., og lur mig, om det ikke er samplede trampolin-lyde, der udgør en stor del af det livligt hoppende rytmiske fundament i, ja, "Trampolin".

I disse iscenesættelser finder man så et tekstunivers, der er lige så rummeligt - eller hvad? - som selve lyden. Det er de helt nære sansninger og relationer, der optager sangskriveren Schröder, men altid på en måde, hvor tingene snarere antydes og insinueres end siges lige ud af posen. Mange af dem kredser tilsyneladende om et brud, hvor kæresten har gang i noget, hun ikke bør, men teksterne afslører både alt og intet på samme tid. Tag blot nummeret "Tuesday", hvor man kan fortolke ordene "No I don't know what's going wrong / One more evening in the dark / Phone ain't ringing midnight sharp (...) / One more morning without you / My heart is bleeding in my eyes", som man vil. Og alligevel ikke. Men billederne kan også være helt konkrete - og samtidig magiske - som i ovennævnte "This Is Real Snow", hvor linjen i titlen blot gentages, til man næsten kan føle fnuggene. Og de kan overskride geografiske rum. Således rummer Trying Not To tekster eller tekstfragmenter på thai, fransk og spansk: De tre medvirkende gæstevokalisters - Narisara Ladawal, Candice Enderle og Maria Lepeigné Cobos - respektive modersmål. Jo, Schröder nyder at bevæge sig rundt på kanten af det forståelige - der, hvor tingene er suggestive frem for håndgribelige. Men altid med udgangspunkt i noget særdeles håndgribeligt, der alligevel ikke rigtigt er det alligevel.

Og sådan er albummet faktisk også i sig selv. Det er der, for man nyder det jo i fulde drag, men det har det også med at undslippe én, når man prøver at dissekere det for kraftigt. Det er virkelig poesi. Måske på én eller anden facon mere ordinært end i sin tid Minimalistic Melancholy, men lige så fascinerende og magisk.

Desværre er den medfølgende dvd med otte videoer, der ser syv forskellige instruktører (herunder i to tilfælde Schröder selv) gå i clinch med udvalgte sange, ikke lige fascinerende og magisk. I hvert fald ikke hele vejen igennem. Et uudsletteligt indtryk gør ganske vist tyske Lisa Rave, hvis sort/hvide visualisering af "This is Real Snow" bliver til en symbolladet fest for øjet, der spiller på sneen som både noget smukt, noget erotisk og noget fatalt. Næppe uden påvirkning fra Maria Mochnacz' tidlige videoer for PJ Harvey, men heldigvis også med samme type talent. Hende bør man se mere til. Det gælder også Torben Raun, hvis billedside til "How to Begin" skægt nok også til en vis grad synes at trække på Mochnacz, men igen med en egen vinkling. Og en foruroligende effekt. Her elsker kameraet så at sige med en let påklædt pige. Man får stort set alle detaljer med: Hver centimeter hud, hvert hår, hendes skiftende mimik. Og på et tidspunkt tager hun sågar sin BH af for at vise tillid. Men måske for at blive såret sønder og sammen - for hvad var det lige, der stod længere oppe om nummeret? Er dette det sidste perfekte øjeblik før bruddet? Den svære afsked med den, man elsker, men er nødt til at slippe? Det blæser i vinden, spørgsmål, og det risler koldt ned af nakken. Flot set, at der var den mulighed i materialet.

Schröders egne billedsider befinder sig også i den gode ende af spektret. Som i sin musik tager han udgang i noget konkret, nærmest banalt, der pludselig får en overrumplende merbetydning. I "Trampolin" er det et par, der hopper rundt sammen på, ja, en trampolin og omgives af et flor af tegnede blomstermønstre. I "Even Though It Rains" fanges en pige under dynen, mens hun - bevæbnet med en lysende tryllestav - spiller op til kameraet og prikker sangens talte passager på thai frem på skærmen. Kameramanden kryber så ned under dynen til hende, hvorefter de begge forsvinder ned under dynen i et indtegnet lysglimt fra tryllestaven. Elegante, enkle og varme produktioner fra hovedpersonens hånd.

Resten er dog mere ordinært, vekslende mellem abstrakte billedophobninger til en tungen-lige-i-munden parodi på en dansevideo, der virker noget malplaceret. Og set i det lys er videodelen, Doing It, ikke nær så helstøbt som selve albummet. Havde det stået alene, havde det fået en renlivet anbefaling med på vejen. Det samlede sæt er mere bare temmelig godt, selvom man samtidig er glad for at have stiftet bekendtskab med en række unge videoinstruktører, det bliver spændende at følge fremover. For Schröders vedkommende både på cd og celluloid.

Steffen B. Pedersen, 23. dec 2006


Yderligere information

www.kasparworks.com

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Kaspar Astrup Schröder
Minimalistic Melancholy



Manuskript
Digt # 1



Antenne
#2


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen