Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Signe Høirup Wille-Jørgensen

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
The House of Love: 'The House of Love'
The House of Love  Geiger anbefaler!
The House of Love
(lp, Creation, 1988)

Vi var vist ganske mange, der i efteråret 1987 begræd opløsningen af The Smiths - og ikke mindst bruddet mellem Marr og Morrissey. Vi var dog også nogle, der et lille halvt år senere hen mod sommeren 1988 smed lommetørklæderne væk og strakte armene i vejret for et nyt genialt britisk makkerpar - Guy Chadwick og Terry Bickers. Årsagen var singlen ”Christine”. Et stykke simpelt og dog svimlende indie-pop, hvor Chadwicks fintfølende weltschmertz gik hånd i hånd med Bickers gnistrende, atmofæriske guitar-arbejde, der lod hånt om alle former for tyngdekraft.

Før end man overhovedet havde fordøjet ”Christine” kom så debut-albummet, der blot bar bandets navn. Egentlig havde bandet, der foruden Chadwick og Bickers bestod af Pete Evans og Chris Groothuizen, allerede året før udgivet et mini-album. En opsamling af deres to første singler ”Shine On” og ”Real Animal” og to øvrige outtakes fra en single, der aldrig blive til noget. Opsamlingen som også bare hed The House Of Love var dog af uransagelige årsager kun i tysk distribution og røg af den grund i lige så høj grad, som de singler den inkluderede, hen over hovedet på både kritikere og publikum.

Med dette 'rigtige' debutalbum, der tog lytteren på en halv times forunderlig musikalsk rejse ind i drømmenes og kærlighedens snirklede labyrinter, fik bandet uden større sværdslag revancheret sig. Kritikere overgik sig selv i superlativer og albummet strøg i løbet af ingen tid op på førstepladsen på den dengang eftertragtede britiske indie-chart. Her var et band og et album, der kunne danne konsensus og samtidig gav indlysende mening. Hverken mere eller mindre.

Albummet starter selvfølgelig med ”Christine”. Tre minutters fortryllende, nærmest transcendent musik, der i al væsentlighed skabes af Bickers hypnotiske guitar-lyd. Chadwicks søvngængersikre tilbedelse af den dragende, uvirkelige Christine sætter dog i nogen grad Bickers spil i relief. Han lader Christine rime på ”pristine” - det vil sige oprindelighed eller jomfruelighed. Sangen er som helhed lyden af denne ”god-like glow”, som Christine repræsenterer, og som Chadwick desperat forsøger at forene sig med på tværs af den spolerede virkelighed, der forsøger at holde ham tilbage.

Fra den krystallinske ”Christine” og dens messende klimaks glider vi over i ”Hope” - en mere muskuløs sang, men så langt fra mindre poetisk og drømmende. Tempoet er sat ned og Chadwick lyder til tider som Lou Reed i de sene Velvet Underground-dage. Han står igen og vakler trodsigt på det tidspunkt, hvor nat bliver til dag, og hvor drøm om muligt bliver til virkelighed og til kærlighed. Symptomatisk for hele albummet benytter han sig af havet og dybet (”the deep blue sea”) som det forløsende element - her bogstaveligt slået an af Bickers, der pludselig kommer ind fra højre med toner, der slår alle summariske realiteter.

House of LoveCentralt for Chadwicks poetiske univers på albummet er forsvaret for mennesket som den ubestridelige drømmer - den som længes efter kærlighed, drift og frihed hinsides de gængse sociale, destruktive skranker, som han også selv må erkende at være bærer af. Tvivl, selvhad og isolation er således altid allerede den ubetingede følgesvend. Det ses måske allermest tydeligt i ”Road”, en mere rytmisk kompleks sang, der starter med ordene: ”Who's that boy - always on his own / Let's ignore him - he's ugly”. Sangen former sig derfra som en trodsig hyldest til det indre liv og de drømme, man bærer med sig, og som man uanset omkostninger må føre ud i livet. Det samme gælder kærligheden i ”Sulphur”, der er båret af en af disse guitar-riffs, der er så simple, at man undrer sig over, hvorfor man ikke selv var kommet på det. Bickers forstår dog at variere det og skaber hen mod slutningen en overgang af uforlignelig hvid støj, inden han sætter melodien i gang igen til et ubesværet coda, hvor Chadwick excellerer i mærkværdige sætninger som ”And the wolf in skin and the touch in sheep!”.

Første side slutter med ”Man To Child” - et slentrende komma om tiden der går og om det liv, som nok virker tilforladeligt på overfladen, men som er dødsmærket af tilværelsens fornuft og monotoni. Hvor er håb, hvor tilfældighed og kærlighed? Hvor er meningen med livet?

Den anden side starter med den up-tempo, iørefaldende ”Salome”. Der spilles tæt, men altid ganske økonomisk, hvorfor Bickers også kun i små uhåndgribelig øjeblikke giver prøver i rollen som guitar-helt, men når han så gør - giver det gåsehud og kuldegysninger ned langs nakken. Det kan man ikke mindst forvisse sig om på den efterfølgende ”Love In A Car”, hvor det er Bickers pointerede udladninger, der bærer sangen fra start til slut. Chadwick hjælper dog også godt på vej med indfølte billeder, der beskriver de elskendes uvirkelige møde i en bil ved havet. Karakteristisk lyder det ”You touch / I dream”. Selvbetragtende, som han er, kan han aldrig rigtig være tilstede i det øjeblik, hvor det gælder. Det sker for så vidt kun kortvarigt på ”Happy” - symboliseret ved det store dyk ned i havet, men da også omgivet af spleen og en verden, der går mere og mere af lave.

Efter ”Fisherman's Tale”, der er en betagende ballade i tråd med ”Man To Child”, kommer så til allersidst ”Touch Me”, der fornemt slutter kredsen tilbage til ”Christine”. Chadwick hvisker indledningsvis: ”Lightly hold my hand / Tell me gently where I stand / Put all hostility aside / Touch me, me / Touch me, me”. Er det pludseligt muligt at nærme sig den hellige tosomhed, hvor guddommelighed og kærlighed er én og samme sag? Hun giver dog hurtigt slip og Chadwick bemærker: ”She treats me cold / So cruel and violent and I cry” Da sætter Bickers trumf på med en guitar-solo så hårrejsende og så knugende, at vi synes hinsides både håb og fortabelse. Og dog! Ved det yderste rev formår Chadwick atter at kæmpe sig anråbende og tilbedende frem: ”touch me / me / me / me”, hvortil Bickers tilføjer fire umærkelige, men ikke desto mindre helt geniale, opløftende toner.

The House Of Love består af ti formidable tre-minutters popsange, der uden videre kan høres for sig, men som hørt som et kredsløb bevæger sig helt ud i det sublime. Det er sange som på den ene side virker familiære nok, men som på den anden side besidder flygtige, næsten gennemsigtige, øjeblikke, der blitzagtigt griber én om både øre og hjerte. Det er disse øjeblikke, man umanerligt gerne vil fastholde eller strække, hvorfor det også er en plade man hører igen og igen og igen.

Bandet udgav i forlængelse af albummet singlen ”Destroy The Heart”, som endnu en gang beviste deres evne til at skabe tindrende, stjerneklar guitar-pop. The House Of Love satte ikke en eneste fod eller tone forkert i 1988. Det begyndte de så af uransagelige årsager at gøre i løbet af 1989, hvor Bickers også under indspilningen af deres meget fine, men netop ikke sublime, album Fontana forlod bandet under voldsomme tumulter. The House Of Love blev herefter aldrig det samme igen. De to følgende albums var tæt på at være forfærdelige, og Chadwick opløste heldigvis bandet i 1995. Nu vil rygterne dog vide, at Chadwick og Bickers efter alle disse år er sammen igen under navnet The House Of Love! Bønnerne er tilsyneladende blevet hørt og lad os da bare forestille os, at de tager fat, hvor de så guddommeligt slap.

Claus Falkenstrøm, 1. mar 2003


Yderligere information

Besøg en uofficiel hjemmeside om Guy Chadwick og The House of Love hér

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

UDGIVET I


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen