Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Magnus Olsen Majmon

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Sinéad O'Connor : 'How about I be me (and you be you)?'
Sinéad O'Connor  Geiger anbefaler!
How about I be me (and you be you)?
(cd, One Little Indian/Target, 2012)

Den kortklippede irske rebel Sinéad O'Connor er tilbage efter en pause på fem år med et forrygende album, der minder os om, hvilken stor sangerinde og gudsbenådet provokatør hun er. En af dette års store plader.

Indrømmet. Jeg har været betaget af Sinéad O'Connor, siden jeg første gang så hendes smukke hoved og oplevede hendes udgave af Princes ”Nothing Compares to You”. I en popverden, hvor Lady Gaga overtager tronen efter Madonna og viderefører den kommercielle pop og dens karikatur af den kvindelige frigørelse, er det befriende at have O'Connors kombination af rebellion, skønhed og pop.

O'Connor nåede sit kommercielle højdepunkt allerede med det andet millionsælgende album I Do Not Want What I Haven't Got – det med Prince-sangen – og siden har hun ikke nået samme højder, målt med antal solgte plader. Men Sinéad O'Connor har egensindigt gået sine egne veje, musikalsk og på anden måde, og har lavet interessant og lytteværdig musik, uanset om hun har indsunget gamle jazz-standards, irske folkesange eller roots-reggae.

Nu udkommer Connors nye plade med den meget O'Connorske titel How about I be me (and you be you)? Og for os, der har ventet på nyt fra Sinéad, er det overraskende godt nyt. For dem, der har glemt hende undervejs, er der al mulig god grund til at slå ørerne ud. Pladen udkommer på One Little Indian Records, der tidligere har huset punkmusik, men også er kommet i mediernes søgelys, da Sir Paul McCartney overlod til plademærket at redistribuere dennes soloplader, fordi EMI ikke længere levede op til Maccas forventninger. Og titlen er helt i tråd med Sinéad O'Connors outsiderholdning en kommentar til underholdningsbranchens forsøg på at tilpasse hende: Lad mig være mig! Og pas ellers jer selv!

Det nye album markerer Sinéad O'Connors 25-års jubilæum som kunstner, og pladen, som jeg har haft lejlighed til at lytte til i flere dage nu, overbeviser mig om, at hun ikke alene har masser at byde på endnu, men også om, at det er en af de mest overbevisende udgivelser fra Sinéad O'Connors side – og i det hele taget.

På den meget varierede plade mødes O'Connors rødder i den irske folkemusik og populærmusikkens tradition med lyden fra den nye rock, hiphop osv. Og midt i det hele står O'Connors stolte og smukke røst og er ikke til at ignorere eller komme uden om.

Et gennemgående tema på pladen er kærligheden i dens forskellige afskygninger. Det begynder med den meget iørefaldende ”4th & Vine” om en giftelysten mø. Et guitargyngende, medrivende, næsten swamp-sejt nummer, der burde blive et hit. I hvert fald kører den konstant på min Ipod. ”4th & Wine” afløses af en utrolig, smuk og bevægende sang om en heroinmisbrugers elendige liv og muligt vej ud af elendigheden. Båret frem af piano og strygere kan nummeret frembringe associationer i retning af ”Nothin' compares to you”, uden egentlig at ligne den sang.

”Old Lady” er også en kærlighedssang, og en rå, punket ballade om en voksen dames oplevelse af at blive ramt af forelskelsens hammer og opføre sig som en årsunge. Også en sang med klart hitpotentiale. I ”Take off you shoes” er Sinéad O'Connor på krigsstien over for den katolske kirkes – og ikke mindst Vatikanets – forløjethed og fortrængninger af seksuelle overgreb. Det er den ranke, vrede, indignerede O'Connor, der synger sin harme ud, akkompagneret af spændstige guitarer og rockrytmer. ”Back where you belong” er også en fiktiv kærlighedssang fra en afdød far til sin søn. En nedtonet, stemningsfuld sang, der bæres frem af O'Connors stemme i et meget enkelt arrangement bestående af kor, orgel og rytmegruppe. I ”The wolf is getting married” er kærlighed og bryllup igen temaet i en sang, der spinder en ende over en arabisk talemåde. En storslået fortællende rockballade, der får denne lytter til at tænke på Springsteen og andre af rockens store fortællere. ”Queen of Denmark” er Sinéad O'Connors personlige, dristige og overbevisende fortolkning af John Grants hudløst ærlige, vrede, men også humoristiske rapport fra kærlighedens slagmark. Den overgår i mine ører langt Grants egen version, men giver også lyst til at fordybe sig i den sangskriver. Og det er en præstation af O'Connor. Alene denne sang gør hele pladen værd at investere i. Så er det sagt. ”Very far from home” er en bevægende, smuk, enkel sang om den ubodelige ensomhed, som er menneskets grundvilkår. Et enkelt arrangement og så Sinéad O'Connors overbevisende stemme. Mere skal der ikke til for at få hårene til at rejse sig i nakken. ”I had a baby” er, som titlen siger, en sang om at få et barn, dette hverdagsmirakel, der indebærer både ubeskrivelig glæde og bekymringer, ikke mindst, når faderen er gift med en anden kvinde. Igen en potent rockballade. Det sidste nummer på pladen ”VIP” er en opsang til andre irske kunstnere og musikere, som efter Sinéad O'Connors mening lider af vor tids desinteresse over for politiske og samfundsmæssige emner. En verbal lussing til ligegyldigheden i et land, hvor kirkens overgreb mod børn har været på dagsordenen, medens kunstnerne fejrede deres seneste Grammy-nomineringer. Ledsaget af en violin hudfletter Sinéad O'Connor sine landsmænd – og man genkender den stolte rebel igen.

Sinéad O'Connor har præsteret et fremragende album i dette ords egentlige betydning. Et album, der rager op over den linde grød af velmenende pop- og rock-plader, der glider i glemmebogen, når de stilles på hylden og der er danset af. Hermed anbefalet.

Carsten Præst, 7. mar 2012


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen