Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Je m’appelle Mads

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Nattefrost: 'Underneath The Nightsky'
Nattefrost
Underneath The Nightsky
(cd, Groove, 2007)

Med albummet Underneath The Nightsky fortsætter det danske enmandsprojekt Nattefrost – der dækker over musikeren og produceren Bjørn Jeppesen – i høj grad, hvor han slap på sit seneste udspil, sidste års Absorbed In Dreams And Yearning. Der er, med andre ord, nok engang tale om musik, der finder sin inspiratoriske kilde i det, der inden for den elektroniske musik undertiden betegnes ’berlinerskolen’ – en musikalsk retning, man først og fremmest forbinder med navne som Tangerine Dream og Klaus Schulze i halvfjerdserne og firserne. Så vil der nok være dem, der hævder, at den form for musik har jo haft sin tid, og det kan der måske godt være noget om, men i Jeppesens tilfælde er der også noget at vinde ved situationen, for hans musik undgår at falde tilbage i nogle af de lidt stereotypt studentikose og pseudo-avantgardistiske floskler, som også den danske electronica-scene plages af i disse år. Jeppesen beskæftiger sig således med en lyd, der hverken er specielt kommercielt gangbar eller specielt trendy på det selvbestaltede electronica-parnas, og det er jo i sig selv interessant, når folk tør og gør den slags.

Underneath The Nightsky består af ni numre, der alle udstråler en overordnet varm og organisk tilgang til det elektroniske lydbillede; rytmik er til stede på de fleste numre, men ofte mere afdæmpet end man finder det inden for forskellige afarter af electronica og techno, og man kan således drage paralleller til visse former for ambient- og chillout-musik. Men hvor chillout-musikken typisk er helt nede i tempo, ikke sjældent med fokus på lækre og svalende lydbilleder, så må det siges at være de repetitive sequencerfigurer, der indtager den egentlige hovedrolle i Nattefrosts musik, og det er da også typisk disse, mere end tromme- og hihatlyde, der bygger det egentlige rytmiske fundament. Nogle vil måske finde disse sequencermotiver en tand for repetitive, men jeg mener egentlig, at de er Jeppesens styrke, for selvom han på de fleste numre arbejder med melodiske idéer også, så forbliver disse i det store hele diskrete, et krydderi snarere end en hovedingrediens, måske lige med undtagelse af den særdeles vellykkede ”The Pleasure Of Tranquility”, som dyrker en tyst og melankolsk melodisk stemning ikke ulig den, man finder hos kunstnere som Vangelis og Jean Michel Jarre i senhalvfjerdserne.

Som på forgængeren, Absorbed In Dreams And Yearning, synes jeg ofte, det er i de mere tyste, dvælende og mystiske passager, at Nattefrost fungerer bedst. Her opstår til tider perioder, der fremstår både drømmende og hypnotiske, og hvor man som lytter bare kan lade sig flyde med. Det overordnede lydbillede er for så vidt meget ens albummet igennem, men det er godt skruet sammen og virker velbalanceret, også som helhed. Lyden er behagelig, og selvom nogle krasse passager eller andre udsving næppe ville have irriteret mine ører, så er det heller ikke sådan, at Underneath The Nightsky, bliver en klæg og sukkersød affære.

Nattefrost dyrker en niche i dansk elektronisk musik, hvor konkurrencen reelt er meget lille, men sammenlignet med flere af genrens udenlandske og aktive udøvere, så er han bestemt helt godt med. Musikken bærer ikke præg af den hobbymusikerlyd, der ofte indfinder sig blandt nyere navne i netop denne ende af den elektroniske musiks univers, og det er rart. Jeppesen ender ikke som en ufrivillig komisk Klaus Schulze-kopi med halvsløje lyde og ulden produktion. Man kan høre, at han rent faktisk tager sig tid til at arbejde med sine lyde og få dem til at spille sammen i en helhed, og det er også en bidende nødvendighed, hvis denne form for musik skal fungere. Og så kan det i øvrigt på falderebet lige nævnes, for de med en vis kendskab til genren, at tyske Robert Schroeder medvirker på guitar på nummeret ”Winterland”.

Ras Bolding, 14. maj 2007


Kommentarer (1)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Peter Harris - 297 indl�g15/05/07 22:01
Af harris
Jeg må nok tilstå, at jeg vidst må skrive mig ind under den lytterskare, der netop - som påpejet i anmeldelsen - mener at den her slags musik hørte sig bedst til i 70'erne og 80'erne.
Jeg vil ihvertfald til hver en tid foretrække at smide en gammel Tangerine Dream eller Jarre plade på istedet for Nattefrost. Eller nogle af de nye spændende genre, som der blomstre for tiden. :)

     
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Nattefrost
Dying Sun / Scarlet Moon



Nattefrost
Absorbed In Dreams And Yearning


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen