Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Ann Shenton

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
The Wong Boys: 'Demo'
The Wong Boys
Demo
(demo-cd, Hi-Strung Recordings, 2007)

Som frontfigur og sangskriver i Death to Frank Ziyanak har, ja, Frank Ziyanak før - og på blændende vis, skal det siges - bevist sin forkærlighed for 70'ernes amerikanske punk og det, der lignede. Ikke mindst The Heartbreakers og The Ramones. I The Wong Boys er det så relativt tydeligt Suicides enkle, men primale blanding af monoton technopop og dødsforagtende rock'n'roll-nerve, han kaster sig ud i sit eget take på sammen med makkeren Betofon (Stefan Kvamm).

Helt vellykket kan forsøget ikke siges at være endnu, selvom Kvamms baggrunde er lige så skrabede og egentlig genialt messende som Martin Revs - bare med et mere moderne udgangspunkt i electroclash frem for en syntetisk, primal udgave af oprindelig rock'n'roll. Og det er der faktisk kun en grund til: Produktionen!

Som vokalist er Ziyanak - i øvrigt lig Alan Vega - den type, der har det bedst, når han får fuldt volumen, og man kan nærmest ikke genkende ham på disse tre numre. Bedst måske på det sidste, hvor hans karakteristiske vrængen, som der ellers godt kunne være store og anderledes muligheder i sat op mod messende elektronik, trods alt trænger en smule, om end blegt, igennem. I øvrigt på cd'ens bedste sang, der vibrerer elegant mellem en småhvæsende bas, et sprødt beat og et harpeagtigt tema, der cirkler ud i evigheden. Ellers virker det som om, at nogen har bedt ham om at kontrollere sin teknik urimeligt meget: Gøre den kølig i stedet for ekspressiv, underspillet i stedet for styrende. Og så derefter har placeret den et farveløst sted i et i øvrigt generelt farveløst mix, der ikke engang lader de elektroniske beats og rundgange trænge igennem, så det kan føles og engagerer. Var der noget, der fik Suicide til at løfte sig op i rockhistoriens himmel, var det netop de to medlemmers spil mellem det energisk ensformige og det næsten latterligt ekspressive (hør blot "Frankie Teardrop"!). Her er alt først og fremmest ensformigt. Og det er seriøst en skam, for både stemmen og programmeringerne er der til et lignende projekt, der ikke engang kan siges at plagiere skabelonen. Melodierne er der faktisk også, for hører man godt efter, er der faktisk både gode hooklines, lækre motiver og tørt smældende beats til stede. Og det hele er glimrende pointeret, i grunden. Men der er brug for nogen, der tør at lægge niveauet så højt, at det gynger i mellemgulvet, og som lader Ziyanak være Ziyanak.

Så tør medlemmerne - hvoraf Betofon på egen hånd gjorde sig positivt bemærket på opsamlingen 1917 fra sidste år - stå ved, hvad de hver især er, og med eftertryk, kan de nå langt med det her. I modsat fald må de tilbage til tegnebordet igen.

Steffen B. Pedersen, 8. aug 2007


Yderligere information

www.myspace.com/thewongboys

Kommentarer (1)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Frank Ziyanak - 1 indl�g12/08/07 20:47
Af Frank Ziyanak
HØRT!!

Der er noget rigtig fedt i vente..

     
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

The Wong Boys
SPOT 2008, Århus, Officer/P3, lørdag d. 7/6



The Wong Boys
The Wong Boys



Death to Frank Ziyanak
Dirty Chords and Limericks



Death to Frank Ziyanak
Den Sidste Hvide Perker


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen