Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Rasmus Riis

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Einar Enemark: 'Manden der var MC Einar'
Einar Enemark
Manden der var MC Einar
(bog, People's Press, 2011)

Manden der var MC Einar handler først og fremmest om en skrøbelig sjæl, der hurtigt fik stjernestatus og siden havde svært ved at finde sin plads i livet. Bogen er ikke essentiel og har store mangler fra et musikalsk perspektiv, men den er et godt tidsbillede af 1980’erne og et stærkt portræt af den rigtige Einar Enemark.

Einar Enemark var frontfigur i en af pionergrupperne i den tidlige danske hiphop, MC Einar. Selvom han ikke havde den store musikalske indflydelse, og selvom de selvpromoverende tekster for det meste blev skrevet af Nikolaj Peyk, blev han alligevel et ikon og en idol.

Det meste af bogen handler om tiden før og efter MC Einar. En hård opvækst med en ekstrem mangel på faste rammer og rutiner frembragte en stammende, nervøs og følsom ung mand med temperament, der blev hentet ind fra sidelinjen og frem foran mikrofonen. Enemark var ikke en del af hiphopkulturen og havde en personlighed, der lå milevidt fra den brovtende MC Einar. Man ser, hvordan fraværet af en familie og en kaotisk opvækst med skiftende stedfædre, skoler og venner påvirkede den verdensfjerne og sky Enemark, indtil hans alter ego, MC Einar, effektivt skabte en helt anden personlighed, der eksisterede parallelt med den sårbare sjæl.

Bogens kapitler om MC Einars korte karriere mangler tekniske detaljer i en sådan grad, at man sagtens kan forestille sig, hvordan DJ Peyk og DJ Jan var det musikalske team, mens Einar var en outsider i bandet. Det var netop denne outsiderrolle, der gjorde, at Einar fik en så stærk gennemslagskraft. Hans stemme, attitude og udtryk var ikke i samme grad kopieret fra en amerikansk undergrundskultur, som de andre på hans tid, og han fremstod derfor som original og vedkommende. I tiden frem til pladekontrakten med CBS får man et kort indblik i, hvordan det hele startede i en lille lejlighed i Sorgenfri hos DJ Jan. Her kan man for en stund mærke historiens vingesus, og der burde have været mere fokus på dette lille stykke musikhistorie, hvor dansk rap endnu ikke var til, og hvor de unge gutter prøvede sig frem på må og få. Der er mere kød på tiden efter gennembruddet, hvor Enemark beskriver turnéer og pladeindspilninger. Historien om nedturen, der fulgte hurtigt efter gennembruddet har en masse klassiske elementer i sig: for meget druk og interne kampe i gruppen, hvor Nikolaj Peyk fremstod som den visionære og dygtige producer, mens de andre mere eller mindre blev til statister under indspilningen af det andet album Ahr dér. Peyk fik senere et endnu større mainstreamgennembrud med Østkyst Hustlers, mens Enemark røg på en psykisk deroute, hvor han til sidst blev indlagt på den lukkede. Tiden derefter blev en kamp, som Einar først for nylig har vundet med en nyvunden uafhængighed og kreativitet med bandet KunTakt.

Bogen er på en gang et opgør med en hippieideologi, der var oppe i tiden, da Enemark voksede op, og som bl.a. fordrede ligegyldighed, uansvarlighed og utopiske forestillinger om en bedre verden. Samtidig hylder han også de frie rammer og den kreativitet og fantasi, der udspringer fra netop disse rammer. Til sidst i bogen kan han ikke helt dy sig for at kritisere den nye teknologi, kapitalisme og travlhed, der præger de fleste mennesker uden for hans verden. Det bedste ved disse refleksioner over livet er beskrivelsen af at komme ud af bistandssystemet, som han ellers i langt det meste af sit liv levede af. Han fortæller om en nyvunden frihed og en uafhængighed, der kom, da han stoppede med at modtage ydelser fra det offentlige og begyndte at klare sig selv for de penge, han tjener på koncerter. En for ham helt ny og berusende verden, der for de fleste andre er naturlig og ikke videre opmuntrende. Kunsten at klare sig selv. Der hvor kæden er ved at falde af, er, når han f.eks. beskriver en tur i metroen, hvor ”(…) alle passagerer tager en maske på og ligner sjælløse robotter med fodlænker.” Heldigvis er den slags beskrivelser få, og Enemark har generelt et positivt syn på menneskeheden.

Alt i alt er bogen en fin præstation, men ikke essentiel. Det er et tilfredsstillende portræt af en skrøbelig sjæl, der ved et tilfælde blev skubbet ind på en musikalsk platform, hvor han ikke hørte hjemme og ikke følte sig tilpas. Den kan ikke bruges som et dokument over hiphoppens indtog i Danmark – dertil fylder musikken simpelthen for lidt. Til gengæld viser den konsekvenserne af at forkaste kernefamilien som ideal, og den indeholder et fint tidsbillede på 1980´erne. Stærkest er dog beskrivelserne af Einars evige kamp om at finde sig til rette i livet. En kamp Einar fortsat kæmper med liv og sjæl.

Jens Christensen, 20. nov 2011


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen