Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Shiny Darkly: 'Shiny Darkly'
Shiny Darkly
Shiny Darkly
(ep, Crunchy Frog, 2012)

I undergrunden langt væk fra folks normale opmærksomhed bobler den danske musikmasse. Et af de nye skud på stammen er den mørke og dystre trio Shiny Darkly. Som navnet meget godt indikerer, kan man forvente sig skinnende mørk musik hentet fra den sorte ende af følelsesspektret. 

Sammenligningerne står i kø, efter at man har hørt den seks numre lange ep Shiny Darkly af selv samme band. Ian Curtis og hans fænomenale band, Joy Division, står forrest i køen som inspirerende faktor, mens My Bloody Valentine kommer lige i hælene. Begge bands står for hver sin genre og vibe, og begge steder har Shiny Darkly lånt lidt her og der. Fra Joy Division har de lånt den mørke og dystre stemning. Vokalen er ligesom Ian Curtis’ rungende mørk, og rumklangen fylder godt. Brugen af trommer og percussion ligner også meget Joy Divisions brug af samme instrumenter. Fra My Bloody Valentine låner Shiny Darkly den drømmende shoegaze og det tætpakkede lydbillede, der indhyller én i en euforiserende tåge.

Og de tre drenge i bandet kender deres forbilleder godt, for de formår at gøre dem godt efter, dog uden at nå koryfæernes højder. Derfor kan man nikke genkendende til åbningsnummeret ”Into The Shades”. For det har noget over sig, der minder drabeligt meget om en splejsning af Joy Division og My Bloody Valentine. Sangen buldrer frem med en fed intens rytme, og den kaster et truende skyggetæppe over én. Man føler sig helt indfanget i det dystre univers, og da de messende ord ”into the shades” kommer igen og igen, er man overbevist om, at man virkelig befinder sig på skyggesiden af livet. Og som prikken over i’et kan der i baggrundsstøjen høres en kæk tamburinrytme. Dog et fedt nummer der helt sikkert vil kunne få publikum til at se ned på deres slidte par sko og drømme sig ind støjlandskabets buldrende fremfærd.

Forfriskende mørke

Idolerne kan som sagt let høres, men der gemmer sig også noget originalt over trioens kompositioner. I sangen ”You Fell Like You Should” bindes den triste tekst sammen med et lysere og meget mere melodisk guitartema. Det tunge og støvede tæppe af distortion larm er der også skruet lidt ned for. En sang, der er fængende, og sangstemmen kommer også mere frem i lydbilledet, hvilket giver et mere udadvendt helhedsindtryk. Det samme mønster gør sig gældende i sangen ”Draculala”, der ellers til trods for sin blodige titel, faktisk er en lidt poppet trashsag. Sangen har masser af percussion og et lysere lydtapet, der igen klædes uhyggeligt godt af den meget mørke, rungende sangstemme. Noget, der til gengæld ikke er så forfriskende, er den utrolig støvede og støjprægede sang ”Diana”. Den er ”tæt” i lydstrukturen med alle dens forvrængede guitar toner og synthfigurer ligesom en mørk havgus ved midnatstid. Teksten er deprimerende og sorgfuld, så man kan vist godt tegne en linje hen til Prinsesse Dianas forfærdelig triste og uværdige død, som sangen formentlig handler om. Afslutningen på sangen er et lille klimaks i sig selv med sine hidsige trommeslag og heftige guitartoner. Dét er til gengæld forfriskende med sådan en afslutning på en sang.

Der er lys forude for mørk rock

Højdepunktet er dog uomtvistelig sangen ”He’s Suicidal”. Med en utrolig smuk melodisk omgang med støjende guitarer og et hidsigt trommebeat, bliver man med det samme fanget i sangens mørke spind. Denne gang får vi også lidt kor med fra de to andre medlemmer, og det fungerer rigtig godt og giver lidt mere liv og fylde til nummeret. Budskabet i teksten til sangen er ikke ligefrem glædeligt, da den handler om selvmord, men det er altså svært ikke at smile lidt over denne dystre, punkede perle af en sang. Sangen, der afslutter ep’en Shiny Darkly, er ”Bury Us”. Igen møder vi komplekse melodier i lysere skær, og igen hører vi den kække rytme fra en tamburin i baggrunden. Det er derfor ikke underligt, at det anerkendte label Crunchy Frog, har tegnet kontrakt med de tre drenge fra Shiny Darkly, for her ses tydeligt et potentiale til noget større.

Med tiden vil de forhåbentlig vokse fra deres koryfæer og måske blive lidt mere skarpe i produktionen. Lidt mere varierende udtryk i kompositionerne ville heller ikke gøre noget. Men helhedsindtrykket kan der nu ikke rokkes ved. Dette er et band, vi kommer til at høre mere fra, og det ser paradoksalt nok lyst ud for de mørke toner i Danmark. Shiny Darkly har hvert fald, hvad der skal til, og det beviser de med denne lille sorte perle af en ep.

Stinus S. Kirkeskov, 8. maj 2012


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen