Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Tone

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Loren Auerbach & Bert Jansch: 'After The Long Night / Playing The Game'
Loren Auerbach & Bert Jansch  Geiger anbefaler!
After The Long Night / Playing The Game
(cd, Castle/Sanctuary, 1985)

Et af det sidste års mest positive musikalske overraskelser var (gen)opdagelsen af den britiske folkesangerinde Vashti Bunyan. Ikke nok med at Vashtis album Another Diamond Day blev genudgivet, så førte den fornyede interesse for hendes musik også til et nyt album, Lookaftering, der på forunderlig vis formåede at gentage magien fra de forgangne tider.

Interessen for Vashti i særdeleshed og britisk folkemusik i almindelighed skyldes i høj grad, at en række prominente musikere har været gode til at profilere den "glemte" musik. Med utrættelig iver har kunstnere som Devandra Banhart, Animal Collective, David Tibet, Archer Prewitt og Jim O'Rourke anbefalet den britiske folkemusik som et spændende og inspirerende kapitel i musikhistorien, der desværre er blevet noget overset. Det er der nu ved at blive rådet bod på. Historien genskrives hele tiden, og pladeselskabet Castle/Sanctuary har på forbilledlig vis sørget for at genudgive mange af de vigtigste værker. Hertil kan man føje udgivelsen af den overdådige boks Anthems in Eden: An Anthology of British & Irish Folk 1955-1978. Det er en antologi, der på fornemste vis opridser mange af de vigtigste navne og ansporer til forøget nysgerrighed omkring musikken.

Et af de navne, man dog ikke finder i boksen, er Loren Auerbach. Til gengæld er hendes samarbejdspartner Bert Jansch repræsenteret med nummeret "Needle of Death". Jansch var, hvis man undtager Donovan, nok den vigtigste skikkelse i 60’ernes britiske folkemusik. Han brugte sit virtuose guitarspil til at udtrykke sig så præcist som muligt og blev en inspiration for så forskellige og væsentlige musikere som Jimmy Page og Nick Drake. Jansch var (og er) en gudsbenådet sangskriver og instrumentalist. På de to plader med Loren Auerbach, After The Long Night og Playing The Game, høres han dog hovedsageligt som ekstraordinær session-musiker. Af de 15 sange er tre skrevet af Jansch og to er traditionelle folkesange, han har arrangeret. Resten er skrevet af den mere ukendte musiker Richard Newman og ikke, som man måske kunne tro, af Loren Auerbach. De to albums, som blev udgivet i 1985 på Auerbachs eget pladeselskab Christabel, udkom i et meget lille oplag, og det er et lykketræf, at de nu endelig kan erhverves på en enkelt cd, for begge albums er i sandhed klassikere.

Både After The Long Night og Playing The Game fremtryller en tidløs stemning, der gør det vanskeligt at tro, at året, hvor de blev indspillet, var 1985. Men poesien er eviggyldig, og netop et så flygtigt ord som poesi kan bedst beskrive den stemning, der manes frem i sangene. Det er lyden af en tidlig tur i skoven, hvor dugdråberne endnu hænger på træerne, det er billedet af et London, hvor de gamle bygninger rejser sig som tilrøgede katedraler. Instrumenteringen er ganske enkel: akustiske og elektriske guitarer, bas, fløjte og ganske let perkussion. Men en guitar er ikke en guitar i Bert Janschs hænder, det er nærmere et lille orkester, hvor man må forundres over den klang, der skabes.

Sangene har næsten alle en klassisk kvalitet over sig, de traditionelle folkesange står smukt side om side med de nyskrevne kompositioner. Alene titlerne afslører allerede poesien: "Frozen Beauty", "The Rainbow Man", "Days and Nights" og "The Miller" – for nu at nævne nogle få. Teksterne (som er trykt i coveret) er lige så nuancerede som den instrumentale udførelse. Hør blot disse linier fra "Can't go back": "In these silent days / Your words drift on by / So clear is this air / Though I cannot say / Why you chose me to hurt and abuse / To prove that you are man, a broken man". Sjældent er det smertefulde kærlighedsspil mellem kønnene blevet beskrevet bedre.

Eller hvad med den keltiske mysticisme i "Days and Nights": "When the rainbow's light / Divides for good / And red becomes / Everything that it should / Blue is set free / Travels far away / My world turned green / Turned green today". Men det er ikke kun naturens mysterier, der åbenbares, det er også storbyens universelle ensomhed, som den lyder i sangen: "So Lonely": "What a name for a living / They call it London Town / What a name for a way of life / And a way to go down".

Loren Auerbach synger sange af vemod og glæde. Hendes stemme bærer musikken hjem. For nok er kompositionerne og akkompagnementet perfekte, men det kræver en særlig stemme til at forløse den tusmørkemagi, der ligger i sangene. Det er ikke tilfældigt, at Bert Jansch blev forelsket i Auerbach (som han i øvrigt senere blev gift med). Hendes stemme er på en gang intim og sfærisk. After The Long Night og Playing The Game er to perler fra den britiske folkemusiks skatkiste. Lyttere, der lod sig besnære af Vashti Bunyan, kan med fordel opsøge denne musik. Men det er nok bedre at gøre det før end senere. Genudgivelsen kom i 2001, og det er ikke til at vide, hvornår den igen glider ud af trykken, men lige nu burde cd'en med de to albums stadig være forholdsvis nem at skaffe.

Jakob Bækgaard, 20. okt 2006


Yderligere information

www.bertjansch.com

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen