Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Lars Krogh - Bad Afro

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Sivert Høyem: 'Long Slow Distance', Erland Dahlen: 'Rolling Bomber'
Sivert Høyem
Long Slow Distance
(cd, EMI, 2011)
 
Sivert Høyem: 'Long Slow Distance', Erland Dahlen: 'Rolling Bomber'
Erland Dahlen
Rolling Bomber
(cd, Hubro/Naxos, 2012)
Geiger anbefaler! 


Tidligere Madrugada-sanger Sivert Høyem udfordrer ikke for alvor sit uomstridelige talent på seneste halvkedelige solopræstation. Madrugada-trommeslageren Erland Dahlen debuterer til gengæld som solist med et overvældende, originalt og lysende musikalsk værk.

Da den fremragende guitarist Robert Burås i 2007 blev fundet død i sin lejlighed – kun 31 år gammel – var det samtidig dødsstødet til et af de bedste norske rockorkestre i nyere tid, Madrugada. Ganske vist satte resten af bandet sig for at færdiggøre Madrugadas sidste album, der udkom året efter og bare fik titlen Madrugada. Efter den opfølgende tour valgte de dog taktfuldt at begrave bandet velvidende, at Burås' guitarspil var en væsentlig nerve i gruppens højdramatiske og dystre rockmusik.

Musikerne i Madrugada har dog alle dage været aktive i andre projekter, hvorfor det har været muligt at bevæge sig ad nye veje. Bandmedlemmerne har ikke ligget på den lade side, hvad to nye udgivelser også vidner om. Allerede mens Madrugada var aktive, havde forsanger Sivert Høyem taget de første skridt til at kridte en solokarriere op, først med albummet Ladies and Gentlemen of the Opposition (2004) og siden Exiles (2006). Flere er fulgt efter Madrugadas exit, og med Long Slow Distance udsender Høyem sit femte soloudspil.

Trods Høyems eget udsagn om, at han har eksperimenteret langt mere end tidligere og trukket på inspirationer fra både black metal, industrial og krautrock til det nye udspil, så byder Long Slow Distance først og fremmest på melankolsk og dramatisk mørkerock, der umiddelbart vil tiltale fans af Madrugada. Høyem omfavner måske i højere grad synthesizeren end tidligere, men der er stadig helt igennem tale om et rockudtryk med masser af guitar, bluesrockede grooves og selvfølgelig Høyems smertelige baryton i front.

Og ja, Høyem er fortsat en af nordens bedste mandlige rockvokalister. Omvendt kan man ikke sige, at han udforsker nye aspekter af sit vokale talent på denne plade, der endnu en gang slår fast, at han evner både det melankolske croon og en poetisk messende bluesrock med mere end en snert Jim Morrison. Den dramatiske vokal er hamrende effektiv på et nummer som det orgelbrusende titelnummer. Men snart fornemmer man også, at virkemidlerne er ret begrænsede, og til tider bliver det direkte søvndyssende at lytte til. Det påståede følelsesdrama i en sang som ”Emotions” virker ikke overbevisende, når det leveres med så doven en rutine.

Long Slow Distance vil næppe ligefrem skuffe fans af Madrugada eller dyster rock i det hele taget. Pladen indeholder dog ikke nok virkelig stærkt materiale til at retfærdiggøre den alt for lange spilletid på over en time. For mange sange lyder både i fremførelse og melodimateriale som rutinepræstationer, der så søges gjort interessant ved en produktion, som desværre snarere ender med at fremstå mudret end eksperimenterende på den gode måde. Her er ganske vist masser af kor, synths og tunge guitarer, men det hele presses ned i en alt i alt ret glat og påfaldende tandløs lyd, der passer dårligt til den påståede inspiration fra industrial og black metal.

Af samme grund er det netop ofte de mere nedbarberede numre, der ender med at fungere bedst. ”Blown Away” er klassisk balladestof med Høyem i rollen som crooner. Heller ikke nyskabende, men stadig langt mere givende end den mudrede gotiske hyggerock, der tilmed trækkes alt for meget i langdrag på mange af numrene.

Når elementerne falder i hak, og Høyem har noget godt sangmateriale at arbejde med, er han stadig svær at hamle op med. Long Slow Distance giver ingen grund til afskrive ham som solokunstner, men som helhed fremstår den som en middelmådig præstation fra en sanger, der godt kunne bruge lidt mere modspil.

Et helt anderledes overraskende og vitalt udspil kommer fra Erland Dahlen, som var trommeslager i Madrugada i deres sidste par leveår. Vi er dog meget langt fra den dystre rock på Rolling Bomber, der i det hele taget ikke er nem at genrebestemme. Dahlen er da også en alsidig og garvet trommeslager, der har slået sine folder i mange sammenhænge. Angiveligt har han medvirket på over 130 plader – bl.a. har han spillet med det norske jazzikon Nils Petter Molvær – men Rolling Bomber er altså hans solodebut. Og hvilken debut!

Dahlen er tydeligvis lidt af en grejnørd. Pladen er således opkaldt efter et særligt trommesæt fremstillet under 2. verdenskrig. Og lyden af disse trommer udgør i sagens natur også en væsentlig del af pladen. Derudover spiller Dahlen dog på et overrumplende arsenal af slagtøjsinstrumenter, hjemmebyggede dimser, legetøj og eksotiske lydkilder. Her indgår bl.a. en batteridrevet abetrommeslager, en sav, en bageform med påmonterede fjedre spillet med bue – foruden klokker, olietønder, maracas, megafoner og meget andet. Dahlen spiller selv samtlige instrumenter, som han har indspillet i en nedlagt kaffefabrik i Oslo. Dog har han fået hjælp af Jens Petter Nilsen og Hallvard W. Hagen – alias duoen Xploding Plastix – som har mixet pladen, ligesom Hagen har tilføjet elektroniske manipulationer på nummeret ”Funeral”.

At skulle udsættes for et helt album med en feteret trommeslager, der kører sololøb på sådan et udbud af vintage trommer, rariteter og hjemmebaksede instrumenter lyder muligvis som lidt af et mareridt. Eller i det mindste som en ørkenvandring i instrumentfetichisme. Men der er tværtimod tale om et dybt originalt værk, der undgår alle potentielle faldgruber til fordel for en lysende musikalitet og opfindsomhed, der aldrig bliver til lir.

Der er en forbløffende lethed og ynde over Rolling Bomber – noget, man ikke umiddelbart ville forvente af en soloplade for trommeslager. Samtidig fylder Dahlen ikke mere på end højst nødvendigt. De mange forskellige instrumenter til trods fortaber han sig ikke i en overfladisk begejstring for det eksotiske, i stedet bruges de mange lydkilder til at skabe variation og spændstighed i lydbilledet, som fremstår varmt og klart. Nøje doserede mængder elektronik binder det spraglede lydtæppe overbevisende sammen, og de forskellige instrumenter som klokker, olietønder og sav skaber en syngende og ret melodisk fornemmelse i det slagtøjsdrevne univers.

Musikalsk trækkes der på både eksperimenterende jazz, minimalisme, etniske musikretninger som gamelan og selvfølgelig electronica. Samtidig bygger instrumenter som saven bro til en nordisk gårdsangertradition, der også klinger med i udtrykket. Ligesom krautrocken gør sit indtog på afslutningsnummeret, der så selvfølgelig også hedder ”Germany”.

Rolling Bomber er et gennemført værk og en begivenhed i ny nordisk musik. Samtidig viser pladeselskabet Hubro atter, at de er et af de absolut mest interessante i Skandinavien lige nu.

 

Rasmus Steffensen, 9. jan 2012


Yderligere information

http://www.hubromusic.com/
http://siverthoyem.com/


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen