Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» :Of the Wand & the Moon:

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Olav Harsløf og Finn Slumstrup (red.): 'Jazz i Danmark 1950-2010'
Olav Harsløf og Finn Slumstrup (red.)
Jazz i Danmark 1950-2010
(bog, 624 sider, Politikens Forlag, 2011)

Der er grund til at glæde sig over udgivelsen af Jazz i Danmark 1950-2010, der i mange henseender er en imponerende bedrift, men træerne vokser ikke ind i himlen, og bogen skæmmes ved den lemfældige omgang med den nyeste tid i dansk jazzhistorie.

At skrive historie er ikke let – det forpligter – og der er mange valg og fravalg. der skal gøres, inden man står med en fiks og færdig fremstilling af et stofområde. Jazz er ikke noget nemt emne at skrive historisk om. Det er en vild og vilter genre med talrige forgreninger, undergenrer og skoler og alene det at sætte sig for at søsætte et projekt, der beskriver jazzen i Danmark, giver krav på respekt.

Den sidste større historiske fremstilling af dansk jazz blev signeret Erik Wiedemann, der i afhandlingen Jazz i Danmark – i tyverne, trediverne og fyrrene beskrev jazzens spæde modernitet. Med Jazz i Danmark 1950-2010, får vi nu endelig en opfølger på Wiedemanns pionerarbejde.

Som der gøres opmærksom på i bogens forord, så prætenderer bogen ikke at være en akademisk afhandling, men er, som der skrives, ”solidt fagligt funderet”. En anden forskel i forhold til Wiedemanns afhandling er, at der her er tale om et projekt med flere deltagende skribenter. Olav Hørslef og Finn Slumstrup er redaktører på værket, der benytter sig af nogle af landets fremmeste jazzskribenter, heriblandt Jens Jørn Gjedsted og Christian Munch-Hansen.

Lad det være sagt med det samme: Der kan ikke sættes en finger på den faglige kvalitet af værket, men disponeringen af stoffet er ikke altid lige heldig. De skiftende skribenter gør, at stilen til tider kan blive lidt uhomogen, og hos nogle skribenter kan der være en tendens til navneopremsning, der kan blive lidt trættende i længden. Men bogen er nu heller ikke bedst egnet til at læse ud i ét hug, men skal snarere nydes lidt ad gangen, kapitel for kapitel, og med 624 tætskrevne sider er der nok at tage fat på!

I sin indledning får Olav Hørslef trukket en fin historisk linje fra efterkrigstiden til 50’ernes jazzmiljø, der beskrives af Tore Mortensen og Ole Izard Høyer. Vi hører om alle de vigtigste navne, heriblandt iværksætteren og jazzskribenten Timme Rosenkrantz, og den begyndende skillelinje mellem den traditionelle jazz og modernismen. Det er prisværdigt, at der ikke tages stilling for eller imod musikken. I stedet beskrives bevægelserne nøgternt og dog medlevende. Her er ingen snæver jazzdogmatik.

Kapitlerne om den gyldne periode i 60’erne og 70’erne hører til blandt bogens bedste. Her bliver jazzmiljøet virkelig vakt til live, og man får et indblik i musikere, kritikere, spillesteder og pladeselskaber. Det fungerer godt med de mange citater, der er med til at krydre bogen sammen med de stemningsfulde fotos – fortrinsvis taget af Jan Persson.

Grundighed er nøgleordet og næsten hver en sten bliver vendt. Mest interessant bliver det, når den danske jazzæstetik ses i et internationalt perspektiv. I sit kapitel om 80’erne giver Christian Munch-Hansen således en interessant analyse af inspirationen fra det tyske selskab ECM hos de danske musikere. I det hele taget er Munch-Hansens kapitel højdepunktet i bogen - enormt velskrevet og vidende.

Udover de længere kapitler brydes bogen op af en lang række bokse med afgrænsede emner som f.eks. portrætter af musikere som Papa Bue og Alex Riel og artikler om pladeselskaber og musikerbesøg. Boksene er med til at bryde de tunge tekster op og fungerer som glimrende appetitvækkere.

Ser man på kvaliteten af bogen, så skæmmes den desværre mod slutningen, hvor de sidste ti år af dansk jazz behandles med en lemfældighed, der ikke er emnet værdigt. Her er spredte observationer, løs snak og en underlig idiosynkratisk udvælgelse af plader fra 00’erne, der mest fungerer som illustration af skribenternes egen smag frem for en karakteristik af periodens æstetiske udtryk. Her burde være masser af skrive om. Hvor er den fyldige behandling af de mange nye uafhængige pladeselskaber som Your Favourite Records, Barefoot Records og ILK? Hvor er de grundige portrætter af generationens store navne som Jakob Bro, Kresten Osgood, Jacob Anderskov og Søren Kjærgaard? Mod slutningen af bogen virker skribenterne simpelthen, som om de har tabt interessen for emnet. Hvorfor har den nyeste jazz ikke fået en forfatter sat på opgaven ligesom de andre årtier? Det virker mildest talt useriøst og gør, at man ender bogen med en lidt flad fornemmelse i maven – og det er synd, for der er et langt stykke hen ad vejen tale om en imponerende bedrift, og der er grund til at glæde sig over udgivelsen af Jazz i Danmark 1950-2010, der giver et glimrende portræt af dansk jazz i al dens mangfoldighed.

Jakob Bækgaard, 6. jul 2011


Yderligere information

www.politikensforlag.dk

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen