Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Je m’appelle Mads

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Copenhagen Electronic Orchestra : 'No. 9, Performer’s House, Silkeborg, 4/3 2011'
Copenhagen Electronic Orchestra
No. 9, Performer’s House, Silkeborg, 4/3 2011
(koncert)

Charmeløst enerverende offensiv. 

Lidt insiderviden advarede mig. Det her kunne blive en time, jeg ville ønske, jeg kunne få igen. Ikke at jeg ikke var skeptisk i forvejen, for tre brede borde var overdænget både med børne- og voksenlegetøj i alskens former og farver. Nyhedsværdien af brugen af legetøj i elektronisk musik er for længst falmet, og man er derfor ikke garanteret en god oplevelse på dette alene.

Efter Copenhagen Electronic Orchestra blev introduceret, gik et af de seks medlemmer krumrygget rundt blandt publikum med en plasticstøvsuger, der kvækkede som en frø. De seks, unge som gamle, mænd og kvinde, havde startet deres musikalske borgerkrig. Og det var ikke just smiger, der faldt mig ind, da et af legetøjene spillede ”Mester Jacob” med irregulære intervaller.

Man kan grine af circuit bending, som Copenhagen Electronic Orchestra hævdede at excellere, i små doser på YouTube. En ”Ferbie sequencer” eller en boret og hakket ”Bee Gees Rhythm Machine” sågar. Originalt er det ikke, men genstand for moderat moro, trods alt. 

En ubarberet og halvlanghåret talsmand for sekstetten indleder sin forsvarstale. ”God aften, vi er Nordens mest nørdede orkester. Vi er svære at styre internt i gruppen. CEO står ikke for Copenhagen Electronic Orchestra. Jeg fik lige at vide, at vi har skiftet navn til Conceptual Egghead Overload, og velkommen til vores støjhelvede. Nyd det de næste 45 minutter, det varer.”

Suk. Vi kender vel alle et barn, der har fået et trommesæt i julegave af et velmenende familiemedlem, og prøver at fremmane en rytme. Ligeså gumpetungt bliver det introduceret i støjkaskade #2, hvor den nullificerede hifi dynamik går direkte i nervesystemet. Destruktiv jackstick interferens opstår, da endnu et offer fra legetøjsbunken skal plages.

Med en efterfølgende latterliggørelse af den etablerede rockguitaristposering, står fire af slænget på gulvet og støjer og larmer og støjer og irriterer på deres legetøjsguitarer. 

15 minutter er gået, og chancen for at overbevise synes forpasset.

”Are You Still Puzzled” står skrevet på en hvid dug bag CEO, og begynder at påberåbe sig opmærksomhed, nu hvor alt allerede sejler. Næste indslag kan ikke komme snart nok.

I de forkerte menneskers varetægt er humor en altødelæggende størrelse. Chief executive officeren prøver at skabe en god stemning ved at fortælle en vildt plat røveranekdote fra gruppens livlige fantasihistorie. Det er noget med, at de var faret vild i Mongoliets Gobi ørken, hvor solen brænder én op om dagen, og frosten krystalliserer én om natten. Jeg hører ordet ”publikumsinteraktion”, og mit blod stivner. Den patetiske titel hænger dog alligevel ved: ”Siddende på en kaktus i Gobiørkenen betragte skildpaddens parringsdans”. Det er bare ikke sjovt. Introduktionen er kluntet og akavet. Lydsporet er decideret grotesk. Go’ daw do.

En allerede småsnalret gut blandt publikum bemærker klogelig, at det her nok ikke er musik for folk på lykkepiller. Vi snakker også om intimsfæren i musik. Hvor går grænsen mellem, hvad der er fedt for udøver, og hvornår kan det tåle at møde et levende publikum. Ville vi have syntes, det var fedt at stå i CEOs sko denne aften i Silkeborg?

En mere etableret musiker inden for elektronisk musik kommer forbi og spørger, hvad jeg synes. Han lægger mere mærke til min rynkede næse end det Kaptajn Haddockske ordforråd, der kommer over mine læber. Ordene kan ikke penetrere støjen. Jeg får dog med, at han for 30 år siden overværede en koncert med Fuzzy, der faktisk fangede musikaliteten i legetøjet.

”KOM HELT TÆT PÅ SKILDPADDEN” siger bossen. 10-15 velmenende ungfolk rykker nærmere. Larmen dør ud.

”Zululumumba” hedder næste nummer vist nok. Det er første og eneste eksempel på aftalt spil. Ham længst til venstre råber uforstærket af mikrofon ”1-2-3-4-mig”, og så er det op til ham at jamme lidt. Efter CEOs eget udsagn skulle det være et ”verdensberømt” beat, han er ophavsmand til.

De andre følger trop. Som kun en pige kan se ligeglad ud, mens hun tygger tyggegummi og tyller øl, træder det eneste kvindelige medlem op. Nogle unge knøse i malerdragter med glowsticks under det tynde surrogatstof prøver at ruske op i en fest, der ikke er der.

Koncerten slutter langt om længe.

Alle kan lave støj og abstrakte malerier. Men meget få kan fange detaljen. Få kan lave støjdroner i E over halve timer, og samtidigt introducere fornyet interesse undervejs ved  at få de rigtige tilføjelser af lyde til at smelte sammen i skøn forening. Få tager trinnet videre fra de cafékunstige klatmalerier, og disponerer hver bevægelse på lærredet med omtanke, som i bedste Asger Jorn ånd.

Copenhagen Electronic Orchestra var i bedste fald en oplevelse. En oplevelse jeg gerne havde været foruden. En opvisning i sjufteri og respektløshed, og et eksempel på livekoncertens totale foragt overfor nuet.

No. 9 bød heldigvis på langt mere regulære musikalske oplevelser. Mere om det ved senere lejlighed.

Jacob Pertou, 15. mar 2011
Foto: Jacob Pertou


Yderligere information




Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen