Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Wagonchrist: 'Toomorrow', Seefeel: 'Seefeel'
Wagonchrist
Toomorrow
(cd, Ninja Tune, 2011)
 
Wagonchrist: 'Toomorrow', Seefeel: 'Seefeel'
Seefeel
Seefeel
(cd, Warp, 2011)
 

Et par gennemlytninger af Toomorrow og Seefeel førte til en umiddelbar konsekvent afvisning. Her en rum tid efter indhentes det forsømte, og der gives en ny chance. På godt og på ondt.

”This is the worst record I've ever heard in my life” er en de mange samples, der på overrumplende vis forstyrrer, distraherer og generer, når Wagonchrists seneste album Toomorrow roterer på stereoanlægget.

Denne plade opsamler så nederdrægtigt negative værdier, at de må præsenteres i synlig listeform.

Toomorrow er:

- En uterlig omgang med stemmesamples. De er overalt. Man får aldrig ro. Jeg er heller aldrig kommet til enighed med The Orb af samme grund. Hvorfor den trang til at kommentere musikken med så tilfældige udsagn?

- Hektiske beats og anden hyperaktivitet uden forsonende elementer.

- Wobble bas trend og/eller James Brown funk.

- Manglen på antydningens kunst. Wagonchrist sætter ikke tankerne i frigear, men dræber enhver mulighed for tankevirksomhed. I stedet breder en aggressiv uro sig i kroppen.

- De åh-så-sjove ordspil i sangtitlerne.

- De spastiske afbrydelser af kitsch hentet fra tresserfjernsyn eller en obskur blaxploitation film.

- Alt det ovenstående gange femten.

Det kan godt være, DJ Shadow kunne indspille Endtroducing med en trilliard vinylsamples og blev helt åndssvagt anerkendt for dette i halvfemserne. Toomorrow skændes af en uhyggelig grad af manglende selvindsigt og anmassende selvtilfredsstillelse. Fordummende musik når det er allerværst.

Seefeels selvbetitlede comebackplade er heller ikke let at komme ind under huden på. Særligt anvendes der en tung, simpel, til tider utight rytmik, der brager ind over de ellers smukke (vokal)harmonier. Støjende, analoge svingninger opstår hyppigt i Seefels let rigide klangverden.

Som første artist på Warp Records inkorporerede Seefeel guitarer i det elektroniske udtryk. Et instrument, der udsættes for alverdens forvrængninger i det passende navngivne ”Dead Guitars”. Ingen rockistiske soli her, selvom det trods alt transcenderer det vulgære.

Seefeel leger med svævende guitardistortion, forskudt rytmik og andre ting, der konventionelt ikke passer sammen. Men de forstår antydningens kunst og at skabe luft og dynamik på et særegent, homogent album. Således bliver Seefeel et sært dragende møde, og jeg byder dem velkommen tilbage, selvom de først nu har entreret min bevidsthed.

Jacob Pertou, 9. apr 2012


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen