Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: Ghost Flute & Dice

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Jesper Sørensen: 'Alle dage er som søndag - en dansk biografi om Morrissey'
Jesper Sørensen
Alle dage er som søndag - en dansk biografi om Morrissey
(biografi, Forlaget Rosenkilde)

Dybfølt hyldest til Morrissey savner kant og perspektiv.

Som så ofte med et brændende idealistisk fan-projekt bliver man rørt af entusiasmen og vil så gerne give en god bedømmelse, men i dette tilfælde får begejstringen desværre langt fra lov at være uforbeholden. Dertil er Alle dage er som søndag - en dansk biografi om Morrissey både stil- og niveaumæssigt for ujævn.

For at begynde med opbygningen kan man stille spørgsmålstegn ved, om betegnelsen biografi overhovedet er helt rammende. Mindre end halvdelen af bogen er reelt en biografisk fortælling. Den anden og lidt større del - i alt 157 sider mod biografidelens 115 - består af en diskografi med kommentarer til samtlige sange i Morrisseys omfattende bagkatalog. Med denne disponering af stoffet bliver det altafgørende, at diskografien er velskrevet og vedkommende nok til at retfærdiggøre sig selv - og det er den ikke helt.

"Gode sangskrivere skriver om de ting, vi tænker på, mens genier får os til at tænke." Sådan skriver Sørensen i introduktionen til sin diskografi, og dermed rammer han direkte ned i denne anmelders eneste vedvarende reservation over for både Morrissey og The Smiths, nemlig ophøjelsen af Morrissey til en slags intellektuelt-lyrisk overmenneske. Gennemgangen af sangene er i høj grad en gennemgang af teksterne, og her har jeg så det dobbelte problem, at jeg dels ikke helt kan overgive mig til kanoniseringen, dels ikke får det store udbytte af læsningerne.

Sørensen bobler over af lyst til at citere sit idol, men alt for mange af kommentarerne til de enkelte sange bliver bare til collager af citater blandet med omformuleringer og genfortællinger af det sungne. Om "That Joke Isn't Funny Anymore" lyder det for eksempel:

Sangens hovedperson har tilsyneladende selvmordstanker. Nogen har latterliggjort ham/hende, og vedkommende skal vide, hvor ondt drilleriet gør: "I wish I could laugh / but that joke isn't funny anymore / it's too close to home / and it's too near the bone". Man træder på nogen, der ligger ned - eller som Morrissey udtrykker det: "Kick them when they fall down".

Der er intet i dette lille uddrag, som ikke umiddelbart lader sig forstå ved selve lytningen, og det samme gælder for en uforholdsmæssigt stor del af de øvrige kommentarer. Hele projektets præmis er, at Morrisseys tekstunivers er "genialt" (og forholdsvist svært tilgængeligt), men kapitlet bruger meget plads på lettilgængelige følelsesmæssige passager uden at analysere, perspektivere eller komme med nye vinkler på teksterne. Hvad det til gengæld gør, er virkelig at forholde sig til de følelser, som raser i sangene. Ved at dvæle ved de passager, der handler om ensomhed og mistillid tilføjes et næsten terapeutisk aspekt. Det ovenstående citat fortsætter for eksempel sådan her:

Samtidig ved hovedpersonen, at han/hun ikke er et enestående tilfælde: "I've seen this happening in other people's lives / and now it's happening in mine" [...] Han gentager ordene igen og igen som for at understrege pointen: Du er ikke alene, og jeg ved, hvordan du har det. Deri kan ligge en form for trøst, som tusindvis af mennesker har oplevet ved at lytte til Morrisseys sange.

Der er selvsagt ikke noget galt i at glædes ved - og at dele glæden over - Morrissey, men det duer ikke som bevisførelse for teksternes genialitet. Bogens første del består som nævnt af mere traditionelt biografisk stof, struktureret i et historiekapitel efterfulgt af en række små temainddelte afsnit om seksualitet, religion, vegetarianisme osv. Igen må man konstatere, at mange af disse oplysninger allerede fremgår implicit i Morrisseys tekstunivers, men derudover får man - som også i diskografien - en mængde bonusinformationer, sjove facts, anekdoter og referencer.

Bogen afsluttes af en række interviews med kendte og ukendte danskere. Bl.a. Helle Thorning Schmidt, Jens Unmack og Sebastian Dorset fortæller om deres personlige forhold til Morrisseys musik. Jeg havde glædet mig til at læse disse samtaler, men det er desværre bemærkelsesværdigt, hvor lidt der er kommet ud af dem. Det er dog stadig bogens bedste idé - og dedikerede fans vil sikkert sætte pris på at læse nogle berømtheders syn på deres idol.

Fans vil vel i det hele taget glæde sig over, at Morrissey endelig får den velfortjente opmærksomhed i en dansk bogudgivelse. Desuden kan de more sig med at gå ombord i de mange løsrevne bonusinformationer undervejs, især om Morrisseys egne kulturelle referencer.

For mere kritiske læsere bliver bogen desværre en lidt skuffende oplevelse. Den havde først og fremmest haft godt af en resolut redaktør, som kærligt men bestemt kunne have været med til at slibe nogle skarpere vinkler frem i bunkerne af løsrevne facts og begejstring.

Sara Bindeballe, 7. apr 2010


Yderligere information

www.forlaget-rosenkilde.dk

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen