Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Anders Remmer

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Telestjernen: 'Demo'
Telestjernen  Geiger anbefaler!
Demo
(demo-cd, eget selskab, 2007)

Hvis der er et problem med den bølge af dansksprogede singer/songwritere, som er skyllet ind over landet i de senere år, er det, at den har været for farveløs. Grundopskrift: Lidt C.V. Jørgensen, masser af luft og akustisk guitar, en radiovenlig produktion og tekster, der er en smule skæve uden at være for skæve. Dem, der endelig er gået ud over den opskrift, har gerne været folk, som har været der i mange år - måske i helt andre sammenhænge - og på det seneste er sprunget ud som solister: Jens Unmack, Henrik Hall, Mikael Simpson, Jomi Massage og Martin Ryum. Men nu er der altså et oplagt og grydeklart demonavn, der kan gøre dem selskab, og navnet er Telestjernen. Eller rettere Rasmus Johansen - en 29-årig århusiansk folkeskolelærer/filmmand, der indtil videre mest har gjort sig bemærket ved at vinde KMF-talentkonkurrencen og medvirke på 1917: Sidste års relativt vellykkede hyldest til Silkeborgs fodboldhold.

Hvordan beskriver man Telestjernen? Det er faktisk ikke helt nemt. Johansen er ikke purung, hvilket bl.a. indebærer, at han har haft lang tid til at opsuge forskelligartede influenser, vende dem i hovedet og smelte dem sammen i noget ret ubeskriveligt. Han elsker den gode, slagkraftige popsang - ingen tvivl om det. Bare hør den vemodige "Rocketman" og den rustikt tonsende "Død Mand på Dåse", der har omkvæd, som langt mere etablerede kræfter ville sælge hus, hjem og forældre for. Men han er også kontrær: Det skal ikke være for oplagt heller, det, han laver. Således har han den ene fod i den tradition, der inkluderer Jørgensen, Poul Krebs (i "Winnie og Joe" lyder hans vokalforedrag faktisk lidt som tranlampens, uden at det dog gør noget!) og Allan Olsen, mens den anden plantes selvsikkert ud over hele rockhistorien. Og her mener jeg alt fra tyske Trio, der samples i "Autobahn in Mein Peugeot 309" over Kraftwerk og Bowie til Elton John, Dylan og klassisk 60'er-pop. Samtidig har selve produktionen et lo-fi-præg - af og til tangerende det fjollede med uskønne råbekor, billige keyboards og bevidst haltende tempi - der gør, at æstetikken bliver helt særegen. Dunstende af lige dele jysk forstad og udkørt space adventure.

Dertil har teksterne både et bid og en hyperaktiv fantasifuldhed, man hurtigt kommer til at beundre. Ikke noget med at stå og kævle løs vest for Valby Bakke her - nix, det er de store dramaer, der (i hvert fald ofte) er på spil her. Men i en form, som både er bidende alvor og total tegneserie. Som i "Rocketman" - fortællingen om den drømmende hverdags-Gummitarzan, der er ved at gå ned med flaget i den gråmelerede virkelighed og tager den ud fra en skorsten med en gryde på hovedet, fordi han gerne vil flyve som en superhelt. En bizar historie på mange måder, men fyldt med antydninger og tragik, så det faktisk rammer. Eller igen "Død Mand på Dåse", hvor en flok ungersvende henne fra landsbyens døgner - af den velkendte type, der kvæler kedsomheden med bajere, techno og kubik - beslutter sig for at gå amok i et vildt spritræs hen over fartstriberne. Med det selvfølgelige resultat, at deres hjernedøde "oprør" mod hverdagen ender med en død mand på dåse. "Rebel, rebel / What goes on? / This is just another car crash song", lyder det sarkastisk, mens endnu en tåbe bæres til graven - med henvisninger til Bowie og det hele! Men selvfølgelig er der også en demonstrativt enkel ting som "Autobahn in Mein Peugeot 309", hvor titlen blot messes gebrokkent hen over en backing bestående af tikkende 80'er-synths, harmonika, balalajka og støvet surfguitar!

Det er meget længe siden, jeg sidst har lagt ører til en demo, der har virket så gennemført flyvefærdig. Fem suverænt svungne sange - plus en meget smuk og gennemført musikvideo til "Rocket Man", som også bør sikre instruktøren Lasse Hoile et mindre gennembrud - med både kant, selvstændighed, humor og noget på hjerte. Hvis Telestjernen ikke snart får en kontrakt - og i øvrigt også et mere end fortjent højt salgstal - er der i sandhed noget råddent i Danmarks land!

Steffen B. Pedersen, 22. feb 2007


Yderligere information

www.telestjernen.dk

Kommentarer (1)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Rasmus  Johansen - 0 indl�g16/03/07 21:17
Af TELESTJERNEN
Hej Steffen B. Pedersen - 1000 tak for de mange rosende ord; dem er jeg meget beærede over ! Jeg vil bare lige sige til de mange læsere af denne anbefaling, at www.telestjernen.dk er en gammel demo-zone - jeg har desværre ikke haft økonomi til at "rejse" en opdateret hjemmeside. I stedet kan man høre mig på diverse andre kendte fora, som jeg i respekt for dette blad ikke vil nævne her ... :-)

Bedste hilsner fra Rasmus JOHANSEN alias TELESTJERNEN.

     
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Telestjernen
Ungt Blod



Mikael Simpson
Os 2 + Lidt Ro 2002



Kraftwerk
Minimum – Maximum



Mikael Simpson
De Ti Skud



Kraftwerk
Minimum - Maximum



Kraftwerk
Expo 2000


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen