Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: The State, The Market & The DJ

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Bob Hund: 'Bob Hund sover aldrig'
Bob Hund
Bob Hund sover aldrig
(cd, Silence)

En af de imponerende ting ved Skandinaviens i særklasse bedste rockband, svenske Bob Hund, har været deres helt utrolige konsistens: Over gruppens 3 albums (plus et mini-album), 2 EP'er, 2 maxier og diverse compilation-bidrag har der stort set ikke været ét sekunds spilletid, der har været overflødigt. Undertegnede kan faktisk kun komme i tanke om et ikke voldsomt godt mix af "Reinkarnerad exakt som förut" (fra maxien Helgen v. 48) som har været tilnærmelsesvist værdigt til at kyle i Tambourine-studiets kasse med overskudsbånd.

Af samme årsag bør man ikke anskaffe sig Bob Hund sover aldrig. Ikke fordi det er noget rædselsfuldt album - det er udemærket optaget, der er kul på og CD'en rummer to nye numre, "Kvicksilver" og "15", der absolut ikke kaster skam over gruppen. Problemet er imidlertid, at Bob Hund er om muligt endnu bedre live end på plade, og at dette faktum primært skyldes tre ting: Forsanger Thomas Öbergs tilsyneladende uudslukkelige energi og dødsforagtende crowdsurfing, resten af bandets underspillede, bevidst kiksede pantomimeteater og publikums helt utrolige dedikation. En dedikation, som bl.a. har fået fans gå rundt med hjemmesyede, piberygende hundehoveder af filt over ansigterne i en efterligning af gruppens logo.

Af samme grund MÅ en live-plade med Bob Hund nødvendigvis skuffe: Der er simpelt hen for meget, der under ingen omstændigheder kan forvandles til binære koder på en CD-skive. Selv om Martin Kann har lavet sit bedste omslag til dato, er der altså ikke meget der tyder på, at dette album kommer til at vige ret mange tommer fra sin faste plads på reolen. Med andre ord: Glem Bob Hund sover aldrig og fang dem på scenen i stedet!

Steffen B. Pedersen, 7. okt 1999


Yderligere information

Se Bob Hunds hjemmeside

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Bergman Rock
Bonjour Baberiba Pt. II



Bob Hund
Den Lilla Planeten



Bob Hund
10 År Bakåt & 100 År Framåt



Bergman Rock
Bergman Rock



Bob Hund
Roskilde 2002, Orange Scene, Lørdag eftermiddag


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen