Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Efterklang

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
THEESatisfaction: 'awE naturalE', Andre Williams: 'Hoods and Shades'
THEESatisfaction
awE naturalE
(cd, Sub Pop/Target, 2012)
Geiger anbefaler! 
THEESatisfaction: 'awE naturalE', Andre Williams: 'Hoods and Shades'
Andre Williams
Hoods and Shades
(cd, Bloodshot Records, 2012)
 

Ny funky musik fra den anden side af Atlanten – futuristisk og tilbageskuende.

Afroamerikansk musik har alle dage været en guldgrube. Interesserer du dig for rytmisk musik, bør du interessere dig for den. Man taler om hiphoppens krise – sågar dens død, som du kan læse om i Geiger #19. Mens soulmusikken er blevet futuristisk, medmindre den er retro som Raphael Saadiq. Sådan kunne man blive ved. Ligesom indie ikke er det samme i dag og kommer ud som rene internetudgivelser, er hiphoppen, soulen og funken noget, der bliver spyttet ud på blogs. Hvor er nutidens nyskabende afroamerikanske kunstnere? Nutidens A Tribe Called Quest, Marvin Gaye eller Funkadelic? Svaret kunne findes i navne som Shabazz Palaces, Frank Ocean og (selvfølgelig) Kanye West. Sidstnævnte er undtagelsen, der bekræfter reglen: Den banebrydende musik præger ikke længere for alvor hitlisten. Eller også er billedet blot blevet mere fragmenteret: Der er så meget af den, at du ikke længere kan se skoven for bare træer. Den nye Marvin Gaye er derude, på internettet, et klik og en tur gennem WinRar væk. Samme fylde og indflydelse får han jo nok ikke.

THEESatisfaction er bevis på, at den nyskabende hiphop/funk/soul lever endnu. Gruppen består af det lesbiske par Stasia Irons og Catherine Harris-White, to Seattle-baserede kunstnere. Deres musik beskrives som "funk-psychedelic feminista sci-fi epics" i pressemeddelelsen fra Sub Pop, hvilket er rammende og tillokkende. Den har i hvert fald mere end smag af noget psykedelisk, politisk og futuristisk. Den peger fremad: sådan kunne fremtidens hiphop godt lyde. Vokalerne både rappes og synges, og musikken befinder sig i grænselandet mellem rap, soul og noget semi-avantgardistisk. Den er sin egen. Gruppen er forbundet med førnævnte rapgruppe Shabazz Palaces, der med Black Up udgav en af sidste års bedste og mest nyskabende rapplader. Deres Palaceer Lazaro dukker da også op på to af numrene, ”God” og ”Enchantruss”, ligesom Irons og Harris-White var et af de lettere indslag på Black Up. I forhold til Shabazz Palaces er THEESatisfaction noget lettere, lysere og mere livgivende. En særegen musik, som er let at finde melodien til. Perfekt sommermusik. En politisk, feministisk musik, der driver som en sommerdag og er funky, fresh og sexet snarere end vrængende. Min kæreste var da også begejstret og rådede mig til at skrive en positiv anmeldelse. Der er noget nyt og spændende ved THEESatisfaction. En klar anbefaling.

En anden ny afroamerikansk udgivelse peger tilbage i tiden. Andre Williams er, så ukendt som han nok er for de fleste herhjemme, ikke hvem som helst. Han har været aktiv på den amerikanske soul- og bluescene siden 50'erne og bl.a. fået tilnavnet ”The Godfather of Rap”. Dette tilskrives hans snakkende barytonsang. Oftest kan man dårligt påstå, at han synger, så ”rap” synes mere rammende, men vokalen er i grænselandet mellem sang, rap og snak. Han opnåede en smule succes som sangskriver af bl.a. hittet ”Shake a Tail Feather” indspillet af the Five Dutones. Derudover var han en overgang tilknyttet Motown Records, men noget større gennembrud blev det dog ikke til. Ligesom for soulmusikerne Solomon Burke, Bettye LaVette og Candi Staton opstod der ny interesse for hans musik i 00'erne, og nye udgivelser blev kreeret. Hoods and Shades er den seneste i rækken af nyere plader fra Williams, denne gang med hjælp fra to af medlemmerne fra det legendariske Motown-husorkester The Funk Brothers og Deitroit-garagerockerne The Dirtbombs. Ligesom de forrige udgives den af countryselskabet Bloodshot Records. Hoods and Shades er dog ikke just country. Snarere funky blues med psykedeliske guitarsoli indover. Andre Williams smoothtalker sin tekster ud, der primært handler om livet i fængslet, på gaden og i sengen. Sangtitler som ”Dirt”, ”A Good Day to Feel Bad” og ”Mojo Hannah” siger vel noget om dette. Det er en rå musik med enkle virkemidler: beskidt, rytmisk akustisk guitar, boblende, udflydende elguitar, bas og trommer i astadigt tempo. Musik som køler lytteren ned, gør ham cool i den stegende sol. Hans vokalforedrag er sjældent voldsomt interessant lyrisk set, men stemmen er sej og ligger fedt på beatet. Mens guitarsoloerne er den perfekte kosmiske modvægt til Williams' gadefortællinger. Skønheden i slummen. Hoods and Shades er hverken original eller sprudlende, men bare rigtig solid funksyreblues.

Martin Hornsleth, 27. maj 2012


Yderligere information

http://www.theesatisfaction.com/
http://andrewilliamstheblackgodfather.blogspot.com/ 

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen