Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: Lars Kivig / Acorn Falling

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Håkan Lidbo: 'After the End'
Håkan Lidbo
After the End
(cd, April Records)

April Records' svenske islæt Håkan Lidbo - som også har indspillet for selskaber som Transmat og Skam - melder sig nu klar med sit andet udspil for selskabet. Et album som den medfølgende pressemeddelelse hæfter betegnelsen ”abstrakt jazz” på. Vil man gå groft teoretisk til værks, deler musikken da også sin improvisatoriske holdning med jazzgenren. Flere numre - som ”Prewinder”, der prydes af en Mikkelborg / Miles Davis-agtig trompetlyd - leder tankerne i denne retning. Så meget sagt, skal jazzrammen ikke desto mindre vrides kraftigt af led for blot tilnærmelsesvis at kunne retfærdiggøre anvendelsen af begrebet. Det, der reelt er på spil, er nærmere en næsten alt for genkendelig musikalsk gæld til den britiske, elektroniske lyd, Warp Records definerede i 90'ernes sidste halvdel. Den ofte surreelt zappende, tørre og kraftigt manipulerede lyd, der præger After the End, har lånt rigeligt fra folk som Aphex Twin, Autechre og Squarepusher.

Har man en fornemmelse af, hvor krævende det rent faktisk er at programmere den type musik, bliver man imidlertid nødt til bøje sig i støvet for Lidbo. Ikke nok med, at han bevæger sig ind på et voldsomt mineret territorium - han er immervæk oppe mod den nyere electronicas tunge drenge, og blot en lille smule rysten på hænderne koster dyre points i dén sammenhæng - men han slipper også godt fra det. After the End er på mange måder på linie med forbillederne. Den eneste indvending, man sidder tilbage med efter albummets rundvisning i editering og programmering for viderekomne, må være, at Lidbo netop ikke har formået at integrere jazz og Warp-lyd tilstrækkeligt i hinanden. Havde han det, var After the End måske blevet en vigtig - og ikke blot en absolut hæderlig - udgivelse.

Steffen B. Pedersen, 1. dec 2000


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

UDGIVET I


LÆS OGSÅ

Håkan Lidbo
The Worst Case Scenario



Squarepusher
Hello Everything


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen